Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

En god plante gøres endnu bedre

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en række måder, hvorpå man kan få endnu mere ud af den nyttige og pyntelige plante rød solhat.

10.04.2013 | Janne Hansen

Rød solhat er ikke alene flot - den er også nyttig som medicinplante. Foto: Colourbox

Yndig ser den ud med sine farverige blomster, men den populære solhat kan mere end pynte i haver og naturen. Echinacea, som solhat hedder på latin, er også kendt som en medicinsk plante.

 

Kunsten er at få så meget nytte og udbytte af planten som muligt. En ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet viser godt nyt: Der er flere knapper, man kan skrue på for at øge udbyttet af de bioaktive stoffer i solhat.

 

I Nordamerika vokser solhat i naturen. Forskellige dele af planten har været brugt af nordamerikanske indianer i århundreder til at styrke immunforsvaret og behandle en række infektionssygdomme som forkølelse og influenza. Nu om dage er naturmedicinpræparater med solhat populære i Europa og Nordamerika og kendskabet til planten i Australien, Asien, Sydamerika og Nordafrika er stærkt stigende.

 

- Den øgede efterspørgsel gør det interessant at øge udbyttet af de aktive medicinske stoffer i dyrkede solhat, siger ph.d. Maria Obel Thomsen fra Aarhus Universitet. Hun har undersøgt forskellige dyrkningsstrategier for solhat og desuden set på, om forskellige stresspåvirkninger af planten kan øge indholdet af de ønskede bioaktive stoffer. De bioaktive stoffer, der er interessante i denne sammenhæng, er især alkamider og derivater af kaffesyre.

 

Dyrkningsstrategier

Da Maria Obel Thomsen undersøgte effekten af forskellige dyrkningssystemer, greb hun arbejdet an fra fire vinkler. Hun undersøgte følgende:

  • Genetisk baggrund, arter af Echinacea
  • Plantens udviklingsstadie ved høst
  • Høststrategi for overjordiske dele og rødder
  • Kvælstoftilførsel

 

Det viste sig, at stort set alle disse faktorer påvirker udbyttet af bioaktive stoffer i solhat på en eller anden måde.

 

- Echinacea er ikke bare Echinacea! De tre arter, der har medicinsk betydning, E. purpurea, E. pallida og E. angustifolia, har meget forskellige kemiske profiler. Det er derfor vigtigt, at man dyrker den art, der indeholder mest af det biokative stof, som man ønsker at bruge, siger Maria Obel Thomsen.  

 

De faktorer, der især viser sig at påvirke indholdet af de bioaktive stoffer, er arten af solhat, hvilke dele af planten, der anvendes, og forskellige frøpopulationer (sorter) under samme dyrkningsforhold. Derudover har høsttidspunktet i forhold til plantens alder og tid på året samt kvælstoftilsætning en effekt på indholdet.

 

- For at opnå et højt udbytte af de bioaktive stoffer bør man høste de dele af planten E. purpurea, der er over jorden, i den sene blomstringsstadie de første tre til fire dyrkningsår. Gødsking med kvælstof øger udbyttet af biomasse og øger koncentrationen af alkamider i de dele af planten, der vokser over jorden, siger Maria Obel Thomsen. Rødderne, der har det højeste indhold af alkamider, høstes i tredje eller fjerde vækstår, og helst tidligt på året modsat hvad man ellers har anbefalet.

 

Stresspåvirkning blev også undersøgt. Planterne blev udsat for forskellige stoffer, som man har set virker i andre planter: brintoverilte, salicylsyre og saltopløsning. Stresspåvirkningerne resulterede ikke generelt i et højere indhold af bioaktive stoffer med undtagelse af brintoverilte, som gav mere kaffesyre i blomsterne og salt et par dage før høst, som gav et højere indhold af alkamider og kaffesyre.

 

Ph.d.-projektet var del af et større projekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

 

Læs også en af de videnskabelige artikler:

Thomsen, MO, Fretté, X, Christensen, KB, Christensen, LP & Grevsen, K. 2012. Seasonal variations in the concentrations of lipophilic compounds and phenolic acids in the roots of Echinacea purpurea and Echinacea pallida, Journal of Agricultural and Food Chemistry, vol. 60, nr. 49, s. 12131–12141.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Kai Grevsen (vejleder), Institut for Fødevarer, telefon: 8715 8342, e-mail: kai.grevsen@agrsci.dk

 

 

Forskning, Offentligheden / Pressen, Jordbrug og fødevarer, Plantedyrkning