Aarhus Universitets segl

DCA flytter – men kun 300 meter væk!

Agro Business Park er det nye hjem for DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fra 15. august, men DCA leverer stadig den samme service som hidtil.

Foto: Agro Business Park

Nye lokationer bringer nye eventyr, men DCA’s dedikation til AU Viborg og hele Aarhus Universitet forbliver den samme, når lokalerne over AU Viborgs hovedindgang per 15. august 2023 bliver skiftet ud med en adresse hos Agro Business ParkNiels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele.

De nye kontorer er kun 300 meter fra hovedindgangen på AU Viborg og DCA’s gamle lokaler – og kun fire minutters gang.

Så selvom vi måske ikke sidder, hvor vi plejer, så er vi stadig kun et telefonopkald, en e-mail eller en rask gåtur væk.

Kom på besøg

Det er ikke sundt at sidde stille for længe ad gangen, så tag en frisk gåtur ned til os og få en kop god kaffe og en rundvisning.

Vi er altid glade for besøg og altid klar på at hjælpe vores gode AU-kolleger, uanset om det drejer sig om kommunikationsassistance ved pressehenvendelser eller om at tilbyde ekspertsparring i forbindelse med komplekse faglige spørgsmål.

Så kom et smut forbi – det er faktisk en anbefaling fra doktoren….