Danskerne kigger på datoen – ikke på typen af datomærke

Hvert år ender store mængder mad i danskernes skraldespande – noget af det unødvendigt. En af årsagerne er, at mange forbrugere ikke skelner mellem de to typer af datomærker på fødevarer: 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato'. 'Bedst før' handler om kvalitet – varen er ofte stadig god at spise efter denne dato. 'Sidste anvendelsesdato' er en egentlig sikkerhedsgrænse, som ikke bør overskrides.

Forskning anslår, at forvirring om datomærker er ansvarlig for omkring 10 procent af madspildet i Europa. Og selvom mange danskere oplyser, at de kender forskel på de to typer, viser tidligere studier, at omtrent 20 procent alligevel smider maden ud, når 'bedst før'-datoen er passeret.

Kan man ændre det ved at gøre selve mærket tydeligere at se? Det har forskere fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet undersøgt. Svaret er næppe – det bør i hvert tilfælde ikke stå alene.

Forbrugerne bruger egne regler

Studiet er opbygget i to dele. I første del af studiet etablerede forskerne to fokusgrupper med i alt 15 deltagere. Her blev deltagerne præsenteret for ni forskellige visuelle udgaver af datomærker – alt fra fed skrift og farver til symboler som en skraldespand, sansesymboler og et advarselsbillede inspireret af cigaretpakkerne.

Deltagerne havde klare meninger om de forskellige designs. Men da snakken faldt på, om de selv ville ændre adfærd, svarede de fleste nej. De bemærkede næsten aldrig typen af datomærke i hverdagen. I stedet kiggede de på datoen og brugte faste tommelfingerregler: kød og fisk skal bruges hurtigt, brød og mejeri er mere fleksibelt.

Dårlig placering, små bogstaver og rod på emballagen blev nævnt som praktiske hindringer. Deltagerne foreslog, at dato og datomærketype altid bør stå samlet – det er i dag ikke et krav. Mange pegede også på, at en ændring af mærket ikke vil være nok, uden at det følges op af oplysningskampagner eller undervisning.

Test i hjemmekøkkenet ændrede ingenting

I anden del af studiet fik 37 voksne danskere otte dagligvarer med hjem i en uge. Varerne – bl.a. kyllingefilet, laks, lasagne, hamburgerryg, creme fraiche og hakket oksekød – var mærket med tre forskellige versioner af datomærker. Én gruppe fik varerne med det nuværende standardmærke, én gruppe fik dato og mærketype placeret tæt på hinanden, og en tredje gruppe fik mærker med tegnsætningssymboler: et udråbstegn foran 'sidste anvendelsesdato' og et spørgsmålstegn foran 'bedst før'.

Deltagerne førte dagbog over, hvornår og hvordan de brugte eller kasserede varerne. Derefter blev de spurgt til deres oplevelser.

Resultatet var tydeligt: ingen af de re-designede mærker ændrede adfærden mærkbart. De fleste deltagere bemærkede slet ikke, at mærkerne var ændrede. Kun én enkelt person lagde mærke til spørgsmålstegnet – og forstod det ikke fuldt ud. De tre grupper klarede sig statistisk set ikke forskelligt fra hinanden.

Datamaterialet viser, at 81,7 procent af varerne blev spist helt op, 11,6 procent delvist og 6,7 procent blev smidt ud. Kun 4 procent skyldtes udelukkende, at datoen var overskredet. Resten blev kasseret efter sensorisk vurdering eller fordi husstanden ikke bryder sig om varen.