Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Konference DCA Agro

DANSK BIOØKONOMI KONFERENCE 2021

Kom og bliv klogere og bidrag med din viden, når Dansk Bioøkonomi Konference for sjette gang åbner dørene og inviterer til inspiration, videndeling og netværk på tværs i hele værdikæden.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

onsdag 27. oktober 2021,  kl. 08:30 - 16:30

Sted

Engtofte Gods

Arrangør

Food & Bio Cluster

Onsdag den 27. oktober åbnes dørene for sjette gang til Dansk Bioøkonomi Konference. På det smukke Engestofte Gods, inviteres du til at møde alle led i værdikæderne: iværksættere, forskere, investorer, jordbrugere, virksomheder, interesseorganisationer, myndigheder og alle andre interesserede.

Det overordnede tema er i år: Landbrug & Klima og Grønne virksomheder.

Formålet med konferencen er:

  • At dele knowhow fra små og store virksomheder, der skaber ny forretning med bioøkonomi;
  • at få inspiration fra forskernes nyeste viden om bioøkonomi og bud på de næste realiserbare forretningsmuligheder;
  • at få viden om bæredygtig udvikling og få nye netværkskontakter på tværs af traditionelle faggrænser i inspirerende og smukke rammer
  • at øge det nationale fokus på at jordbruget kan levere bæredygtige råvarer både til fødevarer og materialer til byggeri, og stort set alt hvad mennesker i øvrigt har brug for af materielle goder.

Kom og vær med, når vi sætter fokus på bioøkonomi, og på hvordan vi gør grøn omstilling til en god forretning – der kan sætte skub i mere klimavenlig produktioner. Du kan både møde dem, der arbejder med at skabe rammerne for en bæredygtig udvikling, dem der arbejder bæredygtigt i deres virksomhed eller arbejder på at gøre det eller iværksættere, der er i gang med at udvikle helt nye produkter, få input til din idé og mød fremtidige samarbejdspartnere.

Konferencen starter med et fælles formiddagsprogram med oplæg af blandt andre Fødevareminister Rasmus Prehn og oplæg om klimavenligt jordbrug, fra teori til praksis, og debat om hvad der skal til for at skabe grøn omstilling i praksis.

Om eftermiddagen deler konferencen sig i fire spor:

  • Spor 1: Hvordan gør vi grøn omstilling til en god forretning?
  • Spor 2: Bio-baseret byggeri: nye danske værdikæder?
  • Spor 3: Input til Danmarks 1. bioøkonomistrategi

Ankommer du til Lolland dagen før konferencen, har du også mulighed for at deltage i en verdensmålsmiddag på Hotel Saxkjøbing.

Du kan se hele programmet og tilmelde dig til konferencen og middagen dagen før via dette link www.bioguldborgsund.dk