Danmarks "bacongris" i fare for at uddø: Genbank skal hjælpe med at bringe flere til verden

10 orner og 30 søer. Det er, hvad der i dag er tilbage af den hvide danske landracegris, Dansk Landracesvin anno 1970.

Men spoler vi tiden tilbage til første halvdel af det 20. århundrede, var situationen en hel anden.

Her var racen tværtimod helt central for dansk svineproduktion og eksport til særligt det britiske marked, hvor den engelske arbejderklasse efterspurgte magert bacon. Faktisk var racen så central, at der i en periode var forbud mod eksport af levende avlsdyr af hensyn til konkurrence. Og takket være lige præcis denne race slog Danmark sit navn fast i det store udland som en vigtig eksportør af bacon.

Det fremgår af rådgivningsnotatet ’Forundersøgelse vedrørende avlsprogram for Dansk Landracesvin anno 1970’, som forskere fra Aarhus Universitet på vegne af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug for nyligt har afleveret til Fødevarestyrelsen.

”Racen var starten på den svineproduktion, vi har i dag, og har sat Danmark på verdenskortet som eksportør,” forklarer Vivi Hunnicke Nielsen, der er lektor ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet.

Men hvordan kan det så være, at det ikke er netop denne race, der fylder produktionsstaldene hos de konventionelle svineavlere i dag? Det er der flere grunde til, og den ene handler også om, hvordan grisen fik sit tilnavn.

En krop med skavanker

Da de danske landmænd fandt ud af, at der var god eksport i bacon, satte de sig for at avle lige præcis den type af gris, der kunne blive til den bedst mulige bacon. 

Det førte til udviklingen af Dansk Landracesvin anno 1970, som er en hvid dansk landracegris, der er særligt kendt for sin lange kødfulde krop med et tyndt fedtlag, og som derfor har fået tilnavnet bacongrisen. 

Men det viste sig, at racens kropslængde skabte problemer for grisens krop og ben, og produktionen i de stadig større besætninger oplevede et større sygdomspres. Samtidig dalede grisens frugtbarhed også.

Så i stedet for at avle videre på racen, begyndte svineavlere at krydse grisen med andre racer. I 1970’erne ophørte avlen med bacongrisen rettet mod produktion og eksport stort set. Og i 1980’erne gik grisen fra at være Danmarks eksportsucces til at blive en bevaringsværdig race.

Dansk kulturarv

Arbejdet med at bevare Dansk Landracesvin anno 1970 har med andre ord stået på længe, da racen har været udfordret i lang tid, fortæller Vivi Hunnicke Nielsen.

”Men heldigvis har vi nogle meget aktive avlere nu og her, som har fokus på at indgå i bevaringsarbejdet,” tilføjer hun.

Men hvordan undgår man indavl, når der kun er 40 eksemplarer tilbage af racen? Netop her kommer bæredygtige avlsprogrammer og Statens Husdyrgenbank ind i billedet.

Statens Husdyrgenbank er en dansk genbank, hvis hovedformål at opbevare avlsmateriale fra gamle og truede danske husdyrracer, som så kan bruges, når en race er truet.

Her kan man blandt andet finde nedfrossen sæd fra Dansk Landracesvin anno 1970, som er gemt med et formål: At sikre racens overlevelse.

Netop derfor er det også her, forskerne søger hen i forsøget på at finde løsninger til, hvordan Dansk Landracesvin anno 1970, hvis bestand lige nu betegnes som ”kritisk lav”, kan fortsætte sin eksistens.

For der er gode grunde til at bevare bestanden, understreger Vivi Hunnicke Nielsen.

”Der kan for eksempel være genetisk variation i bacongrisen, der kan være tabt i andre racer,” forklarer lektoren.

”Og så er der også en kulturhistorisk værdi, når det kommer til at bevare den levende kulturarv. Fordi den gris har haft så stor betydning for Danmarks status som eksportør af bacon,” siger Vivi Hunnicke Nielsen.