Forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet har sammen med forskere fra Chinese Academy of Sciences i Beijing sammenlignet kinesiske og danske forbrugeres spiseoplevelse i et tværkulturelt studie. Nærmere bestemt har de set på forbrugernes bevidste følelse af nydelse og glæde efter at have spist, såkaldt Post-Ingestive Food Pleasure (PIFP)

I forskningsgruppen ”Fødevarekvalitet, Perception og Samfund” på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet fokuserer en del af forskningen på at forstå menneskelig appetit og spiseadfærd.

- Vi ved, at en stor del af vores spiseadfærd, herunder vores valg af fødevarer, styres af de fornemmelser, som fødevaren skaber både fysisk og mentalt. Imens de fleste studier, traditionelt set, inden for sensorisk forskning undersøger fornemmelser, som opleves undervejs i måltidet (for eksempel relateret til madens smag) og undersøger, hvordan disse bidrager til accept af fødevarer, så er der færre studier, der fokuserer på de fornemmelser, som opleves efter måltidet, siger adjunkt Barbara Vad Andersen fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Hun er ansvarlig for forskningsgruppens arbejde på appetit-området.     

Sensorisk forskning belyser sansernes virkemåde i relation til menneskers opfattelse af fødevarer. Barbara Vad Andersen finder det overraskende, at der i denne forskning ikke er større fokus på spiseoplevelsen efter måltidet.

- Fødeindtag tjener ofte et formål, som rækker ud over selve måltidet – for eksempel et ønske om at holde os mætte over tid. Derfor satte vi os for at få et dybere indblik i, hvad der primært bidrager til nydelse efter måltidet, siger hun.

Opfattelse af fødevarer afhænger af kultur

Undersøgelsen er led i et dansk-kinesisk forskningssamarbejde omkring Fødevarer og Sundhed under Sino-Danish Center, som er et partnerskab mellem alle otte danske universiteter, det kinesiske videnskabsakademi (CAS) og universitetet for kinesisk videnskabsakademi (UCAS). I partnerskabet udføres dansk-kinesisk forskningssamarbejde. Derfor sammenlignes dansk og kinesisk opfattelse af nydelse efter at have spist i dette projekt.

- Vi ved fra tidligere forskning, at menneskelig opfattelse af fødevarer afhænger af den kultur, vi kommer fra. Vi oplever verden ud fra de briller, vi har på, og ofte bliver vi først klar over karakteristika ved os selv, når vi sammenligner os med andre. Dette gør sig ligeledes gældende i forhold til vores opfattelse af fødevarer. Ved at få viden om hvilke fornemmelser, der driver fødevare-relateret nydelse for andre kulturer, bliver vi samtidig mere opmærksomme på, hvad der driver nydelse for os selv. Dansk og kinesisk kultur er meget forskellig, derfor var de to kulturer oplagte at sammenligne, siger Barbara Vad Andersen.

Forskelle mellem danske og kinesiske spiseoplevelser

Forskerne undersøgte hvilke følelser, der havde størst indflydelse på graden af nydelse efter et måltid. Fælles for både danskere og kinesere var, at tilfredshed, mentalt velvære og fysisk velvære havde stor indflydelse på nydelse. Dog viste resultaterne også betydelige forskelle i danskere og kineseres oplevelser. For danske forbrugere var nydelse drevet af appetit-relaterede fornemmelser, som hvorvidt fødevaren kunne tilfredsstille sult, bringe mæthed og dæmpe lyst til yderligere indtag, mens det ikke var tilfældet for kinesere. I Kina var nydelse drevet af vitalitets- og energirelaterede fornemmelser som fødevarens evne til at få forbrugeren til at føle sig mere afslappet, energifyldt og koncentreret. 

- Resultaterne indikerer, at de danske forbrugere hovedsageligt var fokuseret på at få opfyldt et fysisk behov, hvorimod de kinesiske forbrugere var fokuseret på den mentale velvære, som var tilknyttet fødevaren. Vi fandt desuden, at den fødevarerelaterede nydelse i Danmark blev mindre og mindre i timerne efter indtag, hvorimod nydelsen blev bevaret høj blandt kinesiske forbrugere. Dette fortæller os, at nydelse i en dansk kontekst er tæt knyttet til fødevarens egenskaber og dens evne til at tilfredsstille et fysisk behov, som opleves ’her-og-nu’ hos forbrugerne. Ofte er dette behov relateret til, at fødevaren skal kunne holde os mætte. Som tiden efter måltidet går, sættes fødevaren ’på prøve’ og i takt med, at sulten tager over, så mindskes nydelsen forbundet med fødevaren. Blandt de kinesiske forbrugere forblev nydelsen høj i timerne efter indtag, hvilket indikerer, at nydelsen ikke på samme måde er bundet i opfyldelse af et fysisk behov, siger Barbara Vad Andersen.

Resultaterne stemmer godt overens med, hvad forskerne ved fra tidligere tværkulturel forskning. Her er det fundet, at fornemmelsen af velvære efter et måltid i den vestlige verden ofte relaterer sig til fødevarens ernæringsmæssige egenskaber. I en kinesisk kontekst er nydelse mere spirituelt, og relateres til fødevarens mentale værdier, sociale status og symbolske mening. 

Ny viden kan være vigtig for Danmarks eksport

Der er stadig begrænset viden om, hvordan vi opfatter og bedømmer mad på tværs af kulturer, og derfor kan denne nye viden spille en vigtig rolle. Ikke mindst, når virksomheder skal designe nye fødevarer og koncepter, som skal fungere på tværs af kulturer og landegrænser.

- Fødevarer produceres i dag i langt højere grad end tidligere til det globale marked og for at få succes på et marked med høj konkurrence, er det blandt andet vigtigt at kunne målrette fødevarerne til aftagerne. Dette studie fra Institut for Fødevarer bidrager med viden om nogle af de grundlæggende kulturelle forskelle mellem danske og kinesiske forbrugere. Dette er viden, som fødevareindustrierne kan bruge, når de udvikler og introducerer fødevarer på et udenlandsk marked, siger Derek Victor Byrne, professor og teamleder for forskningsgruppen ”Fødevarekvalitet, Perception og Samfund”.