Den årlige temadag på AU Foulum om pelsdyrforskning har udviklet sig til en tradition i branchen. Temadagen har deltagelse af minkavlere, sundhedsrådgivende dyrlæger, konsulenter og brancheansatte forskere, kontrollanter, repræsentanter for dyreværnsorganisationer og et stigende antal studerende. Den fælles interesse er at høre om aktuel forskning på pelsdyrområdet.

På årets temadag præsenteres forskningsresultater om reproduktion, management i dieperioden, velfærdsvurdering, gruppeindhusning, fodring, sundhed og avl.

Længere tid til redebygning

- Der er en lang række spændende emner på temadagen, siger pelsdyrkoordinator Steen Henrik Møller fra Institut for Husdyrvelfærd ved Aarhus Universitet. Bl.a. præsenteres forskning som tager udgangspunkt i at skabe bedre forhold for minktæven i forbindelse med fødsel og diegivning. 

Tanken er, at hvis hunnen får optimale forhold, så vil det give større velfærd og sundhed for hunnen, men også flere og sundere hvalpe.

I et forskningsprojekt har forskerne undersøgt minktævernes præferencer omkring redebygning; bl.a. hvilke redebygningsmaterialer tæverne fortrækker, hvilken redekvalitet det giver, og hvor længe inden fødsel tæverne vil bygge reden.

Forsøgene viser, at når hunnen selv kan bestemme, vil hun gå i gang med redebygning tidligere end hidtil antaget.

- Det interessante er, om de indledende resultater, der viste, at tæver, som fik mulighed for tidlig redebygning med forskelige materialer, fik flere og sundere hvalpe, også holder i stor skala, og med mere let tilgængelige redematerialer. Det, der virker, skal så testes i fuld skala på private farme, så man er sikker på, at en ændring i praksis på samme tid kan højne hunnernes velfærd og forbedre produktionsøkonomien, siger Steen H. Møller.

Fodring i forbindelse med diegivning og fravænning

Der præsenteres også resultater om fodring fra fødsel til fravænning. Nye resultater viser, at minktæver har behov for mere energi i begyndelsen af diegivningsperioden end hidtil antaget. Årsagen er, at fodringsstyrken har betydning for vedligeholdelse af mælkekirtelvæv og dermed for tævens evne til at ernære sine unger, indtil de begynder at drikke vand. Resultaterne betyder, at anbefalingerne for fodring af minkhunnerne omkring fødsel måske skal ændres.

Et andet problem, som er blevet undersøgt på pelsdyrbranchens egen forsøgsfarm, er spørgsmålet om hvalpenes forsyning med væske i forbindelse med fravænning. Der er ofte nogle dage, hvor den væske, hvalpen får fra modermælken, er i underkanten af behovet, indtil den lærer selv at drikke vand. En af mulighederne er at tilsætte mere vand i foderet, således at hvalpen får mere væske, når den æder.

Dating for mink?

Der er også nye resultater omkring parring. En ph.d.-studerende fra Københavns Universitet har således undersøgt, hvad der sker, når en minkhun får mulighed for at parre sig med forskellige hanner.

Resultaterne viser bl.a. at hunnen gør det, som er biologisk fornuftigt; nemlig at parre sig med flere hanner. Forskningen viser imidlertid også, at hun foretrækker én han frem for en anden; og at det er den han, som hun foretrækker, der bliver far hvalpene - på trods af at hunnen altså har parret sig med flere hanner.

- Vi kan endnu ikke forklare mekanismen bag dette, siger Steen H. Møller, men på lidt længere sigt vil forskningen kunne medvirke til at forklare, hvorfor parringen ind i mellem går galt. Og dermed hvad der skal til for, at den går godt.

Yderligere oplysninger:

Pelsdyrkoordinator Steen Henrik Møller,
Institut for Husdyrvidenskab,
Tlf. 87 15 79 26
E.-mail: SteenH.Moller@agrsci.dk