Forældre vægter sundhed højere end klima, når børnene skal have mad
Forskere fra Aarhus Universitet er dykket ned i forældres rolle i at påvirke deres børns spisevaner, og i hvad sundhed og bæredygtighed betyder i den proces. Undersøgelsen viser, at forældre gerne vil tage mere klimavenlige valg, men at kød ses som en nem og sund løsning i en travl hverdag.
De madvaner, vi udvikler som børn, kan have stor betydning for de kostvalg, vi træffer i voksenlivet. Derfor har en gruppe forskere undersøgt, hvordan forældre påvirker deres børns madvaner, og i hvor stor grad de forsøger at påvirke dem i en mere sund og klimavenlig retning.
Undersøgelsen viser, at forældre generelt vægter sunde madvalg højere end at deres børn spiser klimavenligt. Og det er ikke overraskende, fortæller lektor Alice Grønhøj, der er projektleder og en af forfatterne til rapporten.
”Alle forældre vil jo det bedste for deres børn. Og en del af det er at forsøge at sikre, at børnenes spisevaner er varierede og sunde. Så kommer andre hensyn til ting som klima og bæredygtighed i anden række,” fortæller forskeren.
Undersøgelsen er en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og er udført af Aarhus Universitets MAPP Center, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund.
Kød er den ”nemme” løsning
Forskerne har også undersøgt, hvorvidt forældrene forstår Fødevarestyrelsens kostråd som henholdsvis sunde for deres børn og klimavenlige.
Overordnet set opfattes de som både sunde og klimavenlige. Men forældrenes svar når det gælder et af kostrådene springer i øjnene, fortæller Alice Grønhøj.
Det drejer sig om rådet: ”Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”.
Her er forældrene tilbøjelige til at tro, at selvom det er klimavenligt at spise mindre kød, er det ikke nødvendigvis sundt for deres barn. Og det er interessant, at forældrene vurderer, at der er forskel på sundhed og klimavenlighed, når det gælder netop det råd, forklarer forskeren.
”Når det kommer til at skære ned på kødforbruget, forstår forældrene godt, at det er klimavenligt, men de tror ikke nødvendigvis det er sundt. Og den opfattelse kan være en barriere til at ændre familiens madvaner i retningen af mere planterige retter,” siger hun.
Ifølge undersøgelsen definerer ni ud af ti forældre at de og deres børn er omnivorer – de følger altså ikke nogen specifikke kostprincipper.
Tvivl avler passivitet
Men udover at forældrene tvivler på, at det er sundt for deres barn at spise mindre kød, står de også overfor flere andre vigtige barrierer, forklarer forskeren.
Mange er simpelthen i tvivl om, hvilke madvarer, der er klimavenlige. Det bakkes også op af en rapport fra tidligere på året.
”Samtidig er det i en travl hverdag let at falde tilbage i, hvad man kender, og hvad man måske selv er opdraget med,” forklarer hun.
En af de fødevarer, de fleste har fundet ud af er klimavenlig, er bælgfrugterne. Og undersøgelsen viser også, at forældrene godt er klar over, at der skal flere kikærter, linser og bønner på bordet, forklarer forskeren.
”Danske forældre ved godt, at vi skal spise flere bælgfrugter, men der er stadigvæk mange, der ikke ved, hvad de skal gøre ved dem,” siger hun.
Forældres tiltro til egen viden og egne evner i køkkenet bliver altså også en hæmsko for at implementere mere klimavenlige valg.
”Så der er både noget omkring viden, men også noget omkring madlavningsevner, som jeg tænker er er helt oplagt og tage fat på, hvis man skal lave nogle indsatser,” siger hun.
Lavere priser og mormormad
I undersøgelsen har forskerne også spurgt forældrene, om de er villige til at spise mere klimavenligt, og hvad de tror, der skal til, for at det lykkes.
Forældrene blev helt konkret spurgt ind til deres villighed til at øge familiens indtag af grøntsager og bælgfrugter og reducere forbruget af rødt kød og kød generelt.
Tre ud af fire forældre vurderer, at lavere priser vil kunne hjælpe dem med at tage sundere og mere klimavenlige valg. Hver fjerde peger på, at hjælp til planlægning og offentlige initiativer, såsom skolemad, ville kunne hjælpe dem.
En fjerdedel peger også på, at en bedre mærkningsordning, der gør det nemmere for forbrugeren at vælge klimavenlige varer, ville være en hjælp. Sådan et mærke er i øjeblikket under udvikling i Danmark.
For at hjælpe forældrene, foreslår forskeren, at det kan være en løsning at invitere bedsteforældre med ind i køkkenet, fordi de kan huske en tid, hvor kød ikke spillede så central en rolle i måltidet.
”For 50-60 år siden spiste danskerne væsentligt mindre kød. Og man lavede ofte retter, hvor man brugte lokale grøntsager, der var i sæson. Så måske kunne man involvere bedsteforældrene i at lave nogle initiativer, hvor flere generationer laver mad sammen,” foreslår forskeren.
Samtidig kan dialog også hjælpe forældrene til at påvirke børnene i en mere klimavenlig retning.
”Jeg tror også, vi skal være bedre til at tale om, hvor maden kommer fra. Selvfølgelig på et niveau, hvor børnene kan være med,” siger hun og uddyber:
”Men det betyder jo også, at man selv skal sætte sig ind, hvad klimavenlig mad er. Men man kan jo sagtens have en snak med sine børn om hvad det egentlig er, vi sætter på bordet - hvor det kommer fra, og hvor mange grøntsager vi skal spise, og hvor meget kød vi skal spise?” siger hun.
Kræver flere undersøgelser
Undersøgelsen er gennemført som en kombination af en litteraturgennemgang, en række dybdegående interviews og en større spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til en bred gruppe af forældre til børn i forskellige aldersgrupper.
Alice Grønhøj understreger, at selvom denne undersøgelse har givet værdifuld indsigt i forældres perspektiver, skal børnene i højere grad involveres, hvis man vil have et bedre dækkende billede af, hvordan forældre har indflydelse på børnenes spisevaner i de danske familier.
De ældre børn ville man kunne spørge direkte, mens man blandt de yngste aldersgrupper med fordel kunne lave observationer i hjemmene, forklarer hun.
Det er særligt vigtigt at tale med de ældre børn, fordi de indtager flere måltider udenfor hjemmet, og forældrene derfor ikke har overblik over alle deres madvaner, forklarer forskeren.
”Når vi kommer over 10-12-års alderen har forældrene også langt mindre kontrol over, hvad børnene spiser, end de har hos de mindre børn. Det betyder jo så også, at når man spørger til deres børns adfærd, får man lidt mere usikkerhed, fordi forældrene gradvist mister kontrollen,” siger forskeren.
Dette ville kunne give en mere nuanceret forståelse af, hvordan familier navigerer mellem sundhed og klima i deres madvaner.
Supplerende oplysninger |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.
For mere information se deklarering i databladet i følgende: "Forældreperspektiver på børn og unges madvaner"
|
Kontakt: Alice Grønhøj