Forestil dig at du står derhjemme. Du er i gang med at dække bord til morgenmaden og du tager en yoghurt ud af køleskabet. Den er ikke åben, men den er gået 10 dage over dato. Hvad gør du nu?
Det er den slags scenarier, som forbrugere har forholdt sit til i et nyt studie fra MAPP Centret ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Her har man undersøgt forbrugernes forhold til datomærker – med særlig fokus på risikovurdering. I 15 online interviews og tre fokusgrupper med fem deltagere i hver har forbrugere forholdt sig til fødevarer og datomærkning. Undersøgelsen viser, at vores risikovurdering afhænger af en lang række faktorer såsom produkttype, hvor langt over dato produktet er, har det været åbnet etc. Specifikt spurgte man i undersøgelsen ind til fire produkter: Hakket oksekød, fersk kylling, yoghurt og røget laks. Her blev frisk kød, dvs. fars og kylling set som eksempler på potentielt risikable produkter. Der blev også snakket en del om håndteringen af fødevarer og hvordan den spiller ind på risikovurderingen: Har mælken stået ude på bordet, er den ferske kylling blevet kørt langt i bagagerummet på en varm sommerdag osv.

Vi bekymrer os ikke om risiko

Men generelt er vi ikke bekymrede for at blive syge af fordærvede fødevarer, viser undersøgelsen.
”Ondt i maven, det er cirka det, vi forbinder med risiko i forbindelse med fødevarebårne sygdomme. Forbrugerne tænker ikke, der er alvorlige risici – eller særligt sandsynligt, at det sker i Danmark,” fortæller en af forfatterne bag rapporten, professor Liisa Lähteenmäki fra MAPP Centret, Aarhus Universitet. Hun fortæller også, at vi i høj grad stoler på vores sanser og vores egne evner til at bedømme, om et produkt er spiseligt eller ej. Der kan dog også være et såkaldt optimisme-bias på spil, noget vi mennesker generelt har tendens til, fortæller Liisa Lähteenmäki:
”Optimisme-bias handler om, at vi, uafhængigt af den objektive sandsynlighed tror, at: Det her sker ikke for mig. Jeg er bedre end gennemsnitlige forbrugere til at bedømme fødevarer.,” siger hun.
 

” Jeg stoler ikke så meget på min egen evne til at bedømme, om mad er for gammel. Hvis jeg skal være ærlig, sender jeg det ofte forbi min kones næse. Hun har lugtesans som en haj. (Fra interview i undersøgelsen)

Vil undgå madspild

Pointen om madspild er kommet klart igennem til forbrugerne, viser undersøgelsen. Madspild blev flere gange taget op på initiativ af deltagerne i fokusgrupperne. Problemet er, at der hvor bedst-før mærket lægger op til, at man selv skal tjekke kvaliteten efter datoudløb – og det gør vi -  der skal sidste-anvendelsesdato tages mere alvorligt. Men også her bruger vi vores sanser, og der er en udbredt opfattelse af, at der ved begge typer datomærker, er en vis margin. Det kan potentielt give øget risiko for madforgiftning og fødevarebårne sygdomme, at vi behandler produkter med forskellige typer datomærker ens.

”Når et produkt er gået over dato, så betyder det at maden er for gammel, og så kan jeg ikke få mig selv til at spise maden længere, bare tanken om det, adr! (Fra interview i undersøgelsen)

”Det er vigtigt, at vi som forbrugere lærer at balancere de to hensyn korrekt, altså sikkerhed og hensynet til madspild. Og her kunne man måske kommunikere risikoaspektet tydeligere, men det er en svær balance,” siger Liisa Lähteenmäki. Undersøgelsen viser, at en mindre gruppe af deltagerne af princip smider mad, der er gået over dato, ud. Altid. Ikke af frygt for af blive syg af produktet, mere fordi bare tanken om, at maden kunne være for gammel, vækker afsky.

Stor tillid  
Selvom forbrugerne fortolker datomærkerne på en måde, der potentielt kan være risikabel, har
langt de fleste dog tillid til datomærkerne og ser dem som gode guidelines, fortæller Liisa Lähteenmäki

”Jeg smager og prøver altid forskellige fødevarer, lige meget hvad datomærket siger, selv når det begynder at se lidt uappetitteiligt ud, eksempelvis brune pletter på æblerne. (Fra interview i undersøgelsen)

De to typer datomærker. Illustration: Fødevarestyrelsen

Produkter anvendt i undersøgelsen: Illustration: MAPP centret, AU