Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Anprisninger

Vi forstår datomærkerne, men handler ikke derefter

En ny undersøgelse fra MAPP Centret på Aarhus Universitet viser, at langt de fleste af os forstår betydningen af datomærkerne på vores fødevarer. Men vi omsætter ikke vores viden til handling, og det kan på den ene side udgøre en sundhedsrisiko og på den anden side medføre madspild.

Foto: Colourbox

”Sidste anvendelsesdato” og ”bedst før”- hvad er det nu lige, at forskellen er?

Danskerne er generelt ikke i tvivl, men det afspejler sig ikke i vores omgang med fødevarer, og det kan både udgøre en sundhedsrisiko og medføre madspild.

Det viser en ny undersøgelse fra MAPP Centret på Aarhus Universitet, som er udført på bestilling af Fødevarestyrelsen og netop udgivet som DCA-rapport.

Susanne Hansen er videnskabelig assistent på MAPP Centret og en af forskerne bag undersøgelsen:

- Datomærker er med til at guide forbrugerne, når de skal beslutte, om en fødevare stadig kan spises. Mærkerne ”bedst før og ”sidste anvendelsesdato” formidler to forskellige budskaber til forbrugerne: Produkter mærket med ”sidste anvendelsesdato” bør smides ud, når datoen er overskredet, mens mærket ”bedst før” indikerer, at produktets kvalitet er god frem til den angivne dato, og at forbrugerne bør tjekke kvaliteten af denne fødevare efter denne dato, før de beslutter, om produktet kan bruges eller skal bortskaffes, siger hun og fortsætter:

- Udfordringen er, at vi i stor stil agerer, som om der ikke er forskel på de to datomærker, også selv om langt de fleste af os faktisk kender forskellen. Det betyder, at vi på den ene side kan komme til at indtage fødevarer, der er til fare for vores sundhed, og at vi på den anden side kan komme til at smide fødevarer ud, selv om de stadig kan spises.

Tiltro til egne evner en vigtig faktor

Resultaterne hviler dels på to workshops med i alt 12 forbrugere, som fik stillet til opgave at udpege problemer med og løsninger på de aktuelle datomærker, og dels på en spørgeskemaundersøgelse med over 3000 forbrugere:

-  I spørgeskemaet inddelte vi forbrugerne i fire grupper: tre eksperimentelle grupper, der blev præsenteret for et produkt med en kombination af datomærker, symboler og forklarende tekst, og en kontrolgruppe, der udelukkende blev præsenteret for et produkt og et datomærke. Herefter spurgte vi respondenterne, hvad de ville gøre med produktet, hvis datoen var passeret. Endvidere stillede vi spørgsmål om deres brug af, viden om og holdninger til de nuværende datomærker, fortæller Susanne Hansen.

Selvom undersøgelsen viser, at 84 % af forbrugerne kender betydningen af ”bedst før”, og 78 % kender betydningen af ”sidste anvendelsesdato”, så afspejler det sig altså ikke i vores handlinger:

- Over halvdelen af forbrugerne tjekker kvaliteten af en fødevare, inden de smider den ud eller gør brug af den, hvad enten den er mærket med ”bedst før” eller ”sidste anvendelsesdato” - og det gør sig gældende, uanset om vi supplerer datomærket med et symbol eller en forklarende tekst. Forbrugernes holdning til at bruge produkter, der er gået over dato, ser til gengæld ud til at være af stor betydning, understreger Susanne Hansen:

- Forbrugere, der har en større tiltro til egen evne til at bedømme spiseligheden af en fødevare, er mindre tilbøjelige til at smide en fødevare ud, uanset hvilket datomærke, der er tale om. Det, der ser ud til at have den største effekt på, om forbrugerne vælger at smide et produkt ud, er den risiko, de forbinder med at spise produkter over dato. De, der ser en større risiko ved at bruge produkterne, har en højere sandsynlighed for at smide produktet ud, uanset typen af datomærke.

Vilje til at undgå madspild

Der er noget, der tyder på, at den risikovillige adfærd blandt andet kan forklares med de seneste års fokus på madspild. Det vurderer Susanne Hansen:

- Workshop-deltagerne nævner madspild flere gange, idet de påpeger, at man sagtens kan anvende produkter senere end ”sidste anvendelsesdato”, så længe man er kritisk, siger Susanne Hansen

Næsten en fjerdedel (23 %) af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, giver tilsvarende udtryk for, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at anvende produker mærket ”sidste anvendelsesdato”, når de er over dato. Der er dog behov for yderligere undersøgelser af problemstillingen:

- Vi har udelukkende taget udgangspunkt i fødevarer i uåbnede emballager, og det kan tænkes at forholde sig anderledes, når der er tale om åbne emballager. Det er også relevant at kigge nærmere på de etiske og pragmatiske aspekter, som forbrugerne forbinder med at smide produkter ud, særligt i forbindelse med det stigende fokus på madspild, konkluderer Susanne Hansen.

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
FinansieringRapporten er rekvireret af Fødevarestyrelsen, og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs mere om myndighedsbetjeningen her.
SamarbejdspartnereMAPP Centret, Aarhus Universitet
Læs mereDu kan læse mere i DCA-rapporten ”Datomærker 2020”, som kan downloades her. 
KontaktSusanne Hansen, videnskabelig assistent, MAPP Centret. E-mail: sha@mgmt.au.dk