Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Der er behov for klar klimakommunikation i køledisken

”CO2 neutral, climate footprint, kompenseret med klimakreditter, klimasmart, klimakontrolleret.” Klimavenlighed sælger. Men kan vi forbrugere overhovedet navigere i klimaanprisningerne på vores fødevarer? Det har forskere fra Aarhus Universitets MAPP Center undersøgt nærmere.

Foto: Colourbox Photo: Colourbox

Klimakommunikation om fødevarer foregår via mange typer medier, for eksempel på fødevarernes emballage, på skilte i butikken, på internettet osv. Samtidig har mange af os en opfattelse af, hvad der er klimavenligt mad, og hvad der ikke er – og den opfattelse er ikke altid korrekt. Forskerne fra AU har undersøgt forbrugernes forståelse af og holdninger til konkrete klimanprisninger på 9 fødevarer samt deres vurderinger af klimaeffekten af nogle fødevare-kategorier, der ikke var klima-anpriste. Det er sket som en del af arbejdet med kvalitetsindeks 2021, en årlig rapport, der undersøger vores forbrugsvaner og præferencer på fødevareområdet.

Vi gætter ofte forkert
 Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at vurdere klimapåvirkningen fra nogle specifikke ikke-klimaanpriste fødevarekategorier, nemlig forskellige typer tomater (spanske versus danske) mælk og æg. Her var forbrugernes vurdering udelukkende baseret på deres viden og opfattelser, f.eks. af, hvordan varen er fremstillet og transporteret.  Hvad angår ikke-anpriste fødevarer, indikerer undersøgelsen, at forbrugernes opfattelse af klimaeffekterne af forskellige produktions- og transportformer er mangelfuld, og somme tider direkte forkert.

”Generelt er viden om, hvad der belaster klimaet mindst og mest ikke så høj, men dog højere i nogle forbrugersegmenter end andre. Men der florerer mange myter. Desuden er nogle varers klimapåvirkning også genstand for løbende debat både politisk og videnskabeligt, hvilket nok ikke mindsker forvirringen hos forbrugerne” siger Anders Ørberg, forskningsassistent og en af forfatteren bag rapporten.

Anprisninger forvirrer
Hvad angår de anpriste fødevarer, blandet andet røget laks, mælk, kylling og tomater, svingede det meget, om forbrugerne aflæste klimaanprisningerne korrekt. Gennemsnitligt aflæste lidt over halvdelen af respondenterne klimaanprisningerne rigtigt. En stor andel svarede efterfølgende selv, af de finder anprisningerne forvirrende og svære at afkode. Så noget tyder på, at der er behov for retvisende og letforståelige klimaanprisninger, der på en enkel måde guider forbrugerne til at træffe klimabevidste valg.

”Hvis forbrugerne ikke forstår anprisningerne, eller ikke mener de er troværdige og tilstrækkelige, er det heller ikke sandsynligt, at anprisningerne styrker forbrugernes interesse for at købe varen,” siger Anders Ørberg.

Klimavenligt alternativ frem for vaneskift
Der er stor forskel på, hvor meget vi går op i klimaet, når vi køber fødevarer. I rapporten deles forbrugerne op i tre segmenter, de kvalitetsbevidste, det moderate flertal og de uengagerede. Sidstnævnte gruppe er som navnet antyder betydeligt mindre involverede og ikke optagede af klimaspørgsmål, når de køber ind.

En tredjedel af de adspurgte svarede, at de tænker på klimaet, når de køber oksekød. Og en stor del af de adspurgte svarede også, at de opfatter oksekød som klimabelastende. Samtidig er der en stor andel, der anførte, at de tænker på klimaet, når de køber frugt og grønt, samtidig med at de angav, at de anser frugt og grønt for at være et klimavenligt valg. Det betyder, at det at ”tænke på klimaet” både kan være noget negativt og noget positivt i indkøbssituationen. Kun en lille andel af forbrugerne fravælger dog helt bestemte fødevarer på grund af vurderingen af klimaeffekten.

Konklusionen i undersøgelsen er da også, at det generelt er vanskeligere at få os til helt at afstå fra at købe en bestemt slags fødevare af hensyn til klimaet – end det er at få os til at skifte til andre mere klimavenlige alternativer inden for samme kategori. Men det kræver enklere klimakommunikation, da de mange forskellige klimaanprisninger, der findes på vores fødevarer, er lidt af en jungle:

”Især den gruppe, vi kalder de kvalitetsbevidste vil egentlig gerne være klimabevidste, når de køber ind, men de siger også, at det kan være svært, blandt andet fordi klimaanprisningerne er svære at forstå,” siger Anders Ørberg.

Om kvalitetsindekset:
Kvalitetsindekset er en rapport, der er udgivet hvert år siden 2014. Kvalitetsindekset undersøger danskernes opfattelser og forbrug af kvalitetsfødevarer, og det er undersøgelser, som Aarhus Universitet gennemfører på bestilling af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM). Hvert år stilles skarpt på et bestemt tema, og i 2021 var det forbrugernes viden om og forhold til klimaanprisninger på fødevarer, der var i fokus.  Der var til denne rapport 1025 forbrugerne, der har besvaret spørgeskemaerne i undersøgelsen. Deltagerne bliver i kvalitetsindeksrapporterne inddelt i tre segmenter alt efter deres forbrugsvaner og praksis i forhold til indkøb og madlavning: De kvalitetsbevidste, det moderate flertal og de uengagerede. 

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype

Kvantitativ

Finansiering

Rapporten er rekvireret af Fødevarestyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs mere om myndighedsbetjeningen her.”

Ekstern kommentering

Fødevarestyrelsen og Departementet har kommenteret på udkast til spørgeskema og rapport.

Læs mere

Læs rapporten "Kvalitetsindeks 2021" her

 

Kontakt

Anders Ørberg, Videnskabelig Assistent, MSc in Public Health, orberg@mgmt.au.dk