I Danmark, som i resten af Vesten, foregår meget af madspildet hjemme i køkkenerne. Især børnefamilierne smider mere mad ud end gennemsnittet. Forskere fra MAPP Centret, Aarhus Universitet har undersøgt årsagerne og praksis omkring madspildet i børnefamilierne. Det er beskrevet i DCA-rapporten Consumer Behaviour Towards Food Waste In Families With Children (link).  Her har de på baggrund af fem interviews og knap 500 spørgeskemabesvarelser kortlagt, hvad det er der sker, når maden ryger i skraldespanden og ikke i maven i husstande med hjemmeboende børn under 18.

Et komplekst problem
Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen skulle selv vurdere deres madspild henover en uge og beskrive i hvilke situationer, madspildet skete. I alt blev 222 kg mad indenfor de undersøgte kategorier smidt ud den pågældende uge hjemme hos respondenterne, svarende til lidt under 0,5 kg pr. person. Som man allerede ved fra tidligere undersøgelser, er madspild en kompleks størrelse, hvor mange faktorer spiller ind: Det kan være alt fra knaldtilbud i butikkerne, hvor man får købt for meget eller for impulsivt, tidspres ved indkøb, den individuelle opfattelse af, om det, der ligger i køleskabet nu stadig er spiseligt og så til børns kræsenhed, viden om korrekt opbevaring eller at man laver for store portioner, blot for en sikkerheds skyld. Dette er bare nogle af de ting, der indvirker på, hvor meget eller hvor lidt mad, man ender med at smide ud.

Også indkomsten spiller ind, viste undersøgelsen. Generelt smider husstande med en høj årsindkomst (over 700.000 kr.) mere mad ud, end familier med lavere årsindkomster (under 400.000 kr.)

Forskerne kiggede desuden i spørgeskemaundersøgelsen på praksis omkring indkøb, madlavning, måltidet og opbevaring.

Barriererne er mange
”Undersøgelsen, der bygger på selvrapportering, viser, at folk har tendens til at betragte deres eget madspild på linje med eller under gennemsnittets. Det kan være en forhindring for at reducere madspild, da man jo først skal erkende problemet, før man kan ændre det,” forklarer forskningsassistent Amanda Videbæk Laasholdt, MAPP Centret, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag rapporten. En anden af de betydelige barrierer i forhold til folks opfattelse af madspild, er, at der er enorm forskel på, hvad vi hver især opfatter som spiseligt. Kartoffelskræller, for eksempel, skal det tælles med som madspild, når man smider dem ud?  Eller hvad med broccoli-stokken? En vej til at mindske madspild kan derfor være et ændre folks opfattelse af, hvad der trygt kan spises og derfor udgør unødvendigt spild, når det smides ud.  En anden individuel barriere er det, der i rapporten kaldes ”væmmelses-følsomhed”, altså, hvor lidt skal der til, før vi betragter en madvare som for gammel og dermed uspiselig. Dette er også helt subjektivt og forskelligt fra person til person.

Børnene spiller en rolle
Endelig er der i børnefamilier jo børnenes indflydelse på madspild. Det kan være kræsenhed, manglende appetit, eller spørgsmålet om, hvad man gør med de halvt spiste måltider på barnets tallerken. Her viste undersøgelsen, at forældre er mindre villige til at gå på kompromis eller ændre vaner, og da det kan være svært at få børn til at spise i forvejen, foreslås det i rapporten, at man i stedet klæder forældre bedre på med råd til, hvad man gør med den tiloversblevne mad. En anden løsning kan være remindere om, hvad der skal spises først i køleskabet, enten i form af notifikationer på telefonen, sedler på køleskabet eller lignende.

”Generelt viste undersøgelsen, at forældrene er opmærksomme på og motiverede til at mindske madspild, men også, at der stadig er plads til forbedring, og at manglende viden og færdigheder kan stå i vejen for at ændre adfærd og dermed reducere madspild,” fortæller Violeta Stancu, seniorforsker ved MAPP og medforfatter til rapporten.