Kastration er ikke et ønskescenarium, da det er en operation, der kan gøre ondt på grisen, kræver dyr bedøvelse og koster ekstra arbejde for landmanden. Alligevel kastreres de fleste hangrise, da kød fra ikke-kastrerede orner kan udvikle en meget ubehagelig lugt, når det steges.

Danske landmænd må i dag lokalbedøve pattegrise før kastration, og den danske svinebranche har som mål, at alle danske grise, der kastreres fra januar næste år, skal være lokalbedøvede.

Men findes der andre egnede injektionsmetoder til lokalbedøvelse af pattegrise for ud for kastration, end den, der aktuelt er godkendt? Denne metode indebærer, at bedøvelsesmidlet injiceres i testiklen med sigte mod sædstreng, testikelvæv og hud.

Det har Miljø- og Fødevareministeriet bedt forskere fra Institut for Husdyrvidenskab om at svare på. Resultatet er en vidensyntese, der er leveret som led i rammeaftalen mellem ministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Ringe viden om bivirkninger

I rapporten har forskerne dels interviewet en række personer, der har erfaring med lokalbedøvelse af pattegrise for ud for kastration, og dels lavet et sammendrag af litteratur på området. Her vurderes egnethed særligt ud fra en dyrevelfærdsmæssig vinkel med fokus på smerte, og generelt er det et område, hvor der er behov for flere undersøgelser og mere dokumentation. Det forklarer postdoc og en af forfatterne til rapporten, Hanne Kongsted fra Institut for Husdyrvidenskab:

- Brugen af lokalbedøvelse kan formodentlig reducere mange grises smerter, men det videnskabelige datagrundlag er ikke stærkt, og i mange studier er der grise, som tilsyneladende ikke får effekt af lokalbedøvelsen.

Der mangler således både dokumentation for brugen af præparater og teknikker, og samtidig er betydningen af både den nødvendig ventetid og den maksimale tid mellem anlæggelse af bedøvelse og kastration underbelyst.

- Samtidig er der kun ringe viden om mulige bivirkninger i forbindelse med lokalbedøvelse ved kastration. Det er problematisk, da det er afgørende for samlet at kunne vurdere den velfærdsmæssige fordel samt eventuelle produktionsmæssige konsekvenser af brugen af lokalbedøvelse, siger Hanne Kongsted.  

Kanylefri injektion har potentiale

Samlet konkluderer forskerne, at der for nuværende ikke er basis for at give en entydig anbefaling af, hvilke metoder der har den bedste velfærdsmæssige effekt – og dermed er bedst egnede til lokalbedøvelse.

Dog konkluderer de, at det formentligt er mere hensigtsmæssigt at bruge præparatet lidocain fremfor præparatet procain, da det har en kortere anslagstid, længere virkningstid og måske en bedre smertestillende effekt.

- På baggrund af såvel interviews som den videnskabelige litteratur, er det klart, at der er alternativer til den teknik, som aktuelt er godkendt. Det er dog ikke muligt at sige, hvilken metode der er mest egnet, forklarer Hanne Kongsted og tilføjer, at det formentlig vil afhænge af både den specifikke teknik, det injicerede volumen ift. grisens størrelse og hastigheden, hvormed landmanden injicerer. Denne del af proceduren skal undersøges nærmere, blandt andet i en ny undersøgelse, som Miljø- og Fødevareministeriet har bestilt ved Aarhus Universitet. Her skal Hanne Kongsted og kollegerne afprøve en række metoder, forskellige mængder bedøvelse og metodernes praktiske anvendelse i en række besætninger.

Særlig én metode har forskernes opmærksomhed, nemlig kanylefri injektion. Her benytter man sig af komprimeret luft (eller andre gasarter) til at skyde den ønskede væske ind i vævet i en ultratynd stråle, hvilket kun varer et splitsekund. Der er meget begrænset viden om effekten, men metoden har umiddelbart et stort velfærdsmæssigt potentiale:

- To tyske undersøgelser viser tilsyneladende en god og hurtigt indsættende effekt af den nålefri-metode, hvor man ”skyder” lokalbedøvelsen ind ovenover eller ved siden af testiklerne. Fordelen ved metoden er mindre smerte og belastning for dyret. Men det skal undersøges yderligere – og det vil være oplagt ligeledes at undersøge, om det er muligt at bedøve grisene uden at tage dem op fra stien, siger Hanne Kongsted.

Yderligere oplysninger

Vidensyntesen er udarbejdet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.    

• Læs hele vidensyntesen her

Besøg DCAs temaside om dyrevelfærd

Kontakt
Postdoc Hanne Kongsted
Institut for Husdyrvidenskab, AU
E-mail: hanne.kongsted@anis.au.dk
Mobil: 9350 8454
Telefon:  8715 7853