Aarhus University Seal

Ny kortlægning: Så meget kan fodertilskud sænke køers klimaaftryk

Ny forskning viser, hvordan fodertilskuddet Bovaer kan reducere metanudledningen fra danske malkekøer med i gennemsnit 27 procent. Professor Peter Lund fra Aarhus Universitet belyser potentialet og understreger behovet for yderligere studier for at optimere anvendelsen.

Foderrationens sammensætning og dosis af Bovaer er afgørende for reduktionen af klimagasudledninger. Foto: Ida Brems, AU
De to nye notater er baseret på en international meta-analyse af data fra 14 forskellige forsøg samt fem forsøg på Aarhus Universitet. Foto: Ida Brems

I forhold til at reducere landbrugets klimaaftryk er Bovaer en af de mest lovende nye teknologier. Det er et fodertilskud til kvæg, som kan give store reduktioner i udledningen af metan fra koens fordøjelse.

Peter Lund, som er professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, har i to nye notater afdækket Bovaers potentiale til at mindske metanudledningen fra malkekvæg og mulighederne for at tage dette med i de nationale opgørelser af udledninger af drivhusgasser fra dansk landbrug, og resultaterne er lovende.

"Bovaer er et potent virkemiddel i forhold til at nedbringe landbrugets klimaaftryk. De seneste undersøgelser viser, at tilskuddet kan reducere metanudledningen fra malkekøer med gennemsnitligt 27 procent under danske forhold, om end der også er stor variation" siger Peter Lund.

Konklusionen er baseret på en publiceret international meta-analyse af data fra 14 forskellige forsøg, der har undersøgt effekten af Bovaer på malkekøer, samt fem forsøg på Aarhus Universitet med forskellig dosis af det aktive stof og forskellige typer foder.

Både den internationale meta-analyse og de danske forsøg viser at foderrationens sammensætning og dosis af Bovaer er afgørende for størrelsen af reduktionspotentialet.

"Vores resultater understreger vigtigheden af foderets sammensætning for at maksimere Bovaers effekt. En optimal foderration kan sandsynligvis yderligere forstærke den positive effekt på klimaaftrykket," siger Peter Lund.

Nye resultater og udfordringer

Notaterne fremhæver også flere nye aspekter. Blandt andet viser et nyligt hollandsk studie, at reduktionspotentialet af Bovaer måske kan falde over tid, hvilket understreger behovet for fortsat forskning i langtidseffekterne både under kontrollerede forhold og i besætninger.

Der er også fundet en sammenhæng mellem fedtniveauet i foderet og Bovaers effektivitet. Et højere fedtniveau i foderrationen kan reducere effekten af Bovaer, hvilket betyder, at fodersammensætningen og valg af virkemidler skal overvejes nøje.

Notaterne er en del af den forskningsbaserede rådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Økologi og praktiske anvendelser

Mens Bovaers potentiale er betydeligt, så kræver anvendelsen af det i praksis nøjagtighed og omhu. Danske og udenlandske forsøg viser en sammenlignelig effekt i gennemsnit, men resultatet kan variere meget mellem de enkelte forsøg og i praksis mellem de enkelte kvægbedrifter, konkluderer professor Peter Lund.

"Det er helt afgørende, at landmændene doserer Bovaer korrekt, så vi opnår den ønskede reduktion i metan, uden at det går ud over køernes sundhed, velfærd eller produktivitet."

Der er dog også andre udfordringer. Bovaer er ikke tilladt i den økologisk produktion, så her er der akut brug for forskning som kan fremme udviklingen af alternative virkemidler, og der mangler videnskabelig dokumentation for Bovaers reduktionspotentiale under afgræsning.

Desuden er der kun meget begrænset viden om optimal dosis og effekten af Bovaer hos andre typer af kvæg som f.eks. opdræt og slagtekalve.

Den meget store variation i effekten af Bovaer er interessant, og det er helt essentielt, at mekanismerne bag disse forskelle bliver afdækket, så der fremadrettet kan udvikles mere præcise reduktionspotentialer under danske forhold.

Det afhænger f.eks. af foderrationens sammensætning på den enkelte bedrift. Andelen af f.eks. kraftfoder, stivelse, majs og fedt og disses samspil og indvirkning på Bovaers effekt skal kortlægges.

Dette er områder, som forskerne fortsat arbejder på at undersøge, ligesom der også er fokus på, at foder og fodertilskud ikke må give køerne ubehag eller andre negative effekter på dyrevelfærden.

Bovaer har et stort potentiale for at kunne bidrage til den nødvendige reduktion i udledningen af metan fra den danske mælkeproduktion. Potentialet er særligt stort, hvis det succesfuldt kan bruges i kombination med andre foderadditiver, der kan reducere metanproduktion i vommen, som nitrat og tang. Noget som forskerne ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab også arbejder med.

Læs notaterne i deres fulde længe her:
Opdateret estimat af det gennemsnitlige reduktionspotentiale ved brugen af Bovaer for alle relevante årskøer i Danmark

Implementation of the Use of the Enteric Methane Mitigating Feed Additive Bovaer in the National Danish Emission Inventories for Dairy Cows

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

For mere information se deklarering i databladet i følgende: Opdateret estimat af det gennemsnitlige reduktionspotentiale ved brugen af Bovaer for alle relevante årskøer i Danmark

Implementation of the Use of the Enteric Methane Mitigating Feed Additive Bovaer in the National Danish Emission Inventories for Dairy Cows