Omkring 120 minkavlere, konsulenter, dyrlæger og andre interessenter fra pelsdyrerhvervet var samlet til det årlige temamøde vedrørende mink, som Aarhus Universitet havde arrangeret på AU Foulum 17. september. En bred vifte af emner blev berørt og spændte fra bidmærker, proteinforsyning og avl af sociale mink til frugtbare hanner, redekasser og måling af velfærd. Artiklerne relaterede til foredragene er samlet i en rapport udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Kan velfærd skemasættes?

Velfærd er et stærkt fokusområde i pelsdyrproduktionen. Pelsdyrerhvervet, rådgivere, dyrlæger og offentlige myndigheder har brug for at vurdere velfærden på danske minkfarme. Hvis man vil lave en overordnet vurdering af dyrenes velfærd, der kan sammenlignes mellem farme, er det vigtigt med en robust, ensartet og retvisende vurdering. Det er ikke nogen nem opgave, da minken har en årscyklus der gør, at dens forhold er forskellige afhængige af tidspunktet på året.  

Da ingen vil have kapacitet til at vurdere velfærden på alle danske minkfarme på samme dag må kontrollen strække sig over en til to måneder. Ph.d.-studerende Britt Henriksen fra Aarhus Universitet undersøgte, om der på baggrund af en samlet vurdering af 22 velfærdsparametre kan opnås et ensartet billede af minkenes velfærd i hele dieperioden, uafhængig af registreringsdato.

- En ensartet måling af velfærden gennem diegivningen er svær, da problemerne ændrer sig afhængig af hvalpenes alder. Hvalpene udvikler sig meget hurtigt fra uge til uge, så vurderingen risikerer at blive uensartet, siger Britt Henriksen. Det var især fire vigtige parametre, der ændrede sig som følge af diegivningsperiodens naturlige forløb. Ændringerne indtraf omkring den femte uge i dieperioden og det viste sig, at især en parameter påvirkede den overordnede velfærdsvurdering.

Mulige løsninger kan være at afkorte observationsperioden – hvilket så kræver flere observatører, eller at udvikle korrektionsfaktorer, der tager højde for hvalpenes alder ved velfærdsvurderingen.

Pels med bid

Et velfærdsproblem, som kan opstå specielt hos mink, der huses sammen i grupper, er bidskader. Det er et problem set både fra et velfærdsmæssigt og økonomisk synspunkt. Udover at det kan være ubehageligt for minken, der modtager biddene, forringer bidskader pelsens værdi. Forskerne undersøger derfor løbende, hvordan problemet kan minimeres og ser på det fra forskellige vinkler.

Steffen Hansen påviste, at bidmærker i lædersiden af skindet rent faktisk er mærker efter bid. Efter at bedøvede mink blev påført kunstige bid på forskellige tidspunkter gennem efteråret, sås tydelige ’bidmærker’ som mørke pletter i det lyse læder ved pelsning. Hvis gruppeindhusede mink skilles ad på de samme tidspunkter, hænger antallet af bidmærker sammen med hvor længe minkene gik i grupper. Bidmærker på lædersiden af skindet er således mærker efter bid og ikke en tilfældig, pletvis forsinkelse af pelsmodningen, som nogen har foreslået.

En måde at angribe problemet på er via målrettet avlsarbejde. Seniorforsker Peer Berg fandt, at der effektivt kan avles for mink, der dels selv får færre bidmærker og dels giver færre bidmærker til deres burfæller, da genetiske faktorer spiller en stor rolle.

Da genetikken og indhusningsforholdene begge spiller en rolle for forekomsten af bidmærker er det oplagt at undersøge, om man kan kombinere disse to faktorer til at nedsætte antallet af bid. Undersøgelsen viste, at der er ukendte miljøfaktorer, der påvirker antallet af bidmærker i gruppeindhusning. Disse skal findes, så man ved gruppeselektion kan minimerer antallet af bidmærker.

Resultaterne fra forskningen i blandt andet velfærd, indhusningsforhold, avl, miljø og management hos mink anvendes direkte af pelsdyrkonsulenter og minkavlere, men indgår også som videnbaseret grundlag for lovgivning og retningslinjer vedrørende pelsdyrproduktion.      

Rapporten ”Temadag om aktuel minkforskning – DCA rapport nr. 28, september 2013” kan hentes her.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Steffen W. Hansen, e-mail: steffenw.hansen@agrsci.dk, telefon: 87157942