Klima og sundhed på dagsordenen på international mælkekonference
Der er behov for nytænkning, hvis fremtidens mejeribrug skal bidrage med løsninger til både den globale klimakrise og til de sundhedsmæssige udfordringer, som mange forbrugere står overfor. Udfordringerne forventes at præge diskussionerne på ”International Symposium on Milk Genomics and Human Health”, som afholdes den 12.-14. november i Aarhus.
Sundhedsmæssige udfordringer og dilemmaet mellem klimaforandringer og en stigende efterspørgsel efter mælkeprodukter er på dagsordenen, når Aarhus er vært for ”International Symposium on Milk Genomics and Human Health” den 12.-14. november.
Symposiet arrangeres i samarbejde mellem den videnskabelige sammenslutning ”International Milk Genomics Consortium”, Aarhus Universitet og en række industrielle partnere.
På symposiet mødes forskere fra hele verden for at præsentere og diskutere den nyeste viden på mælkeområdet, og der vil bl.a. være fokus på sundhed, bæredygtighed og klima.
Intelligent anvendelse af græs kan være en klimaløsning
På symposiet vil deltagerne bl.a. kunne møde seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der vil diskutere, hvordan mælkeproduktion kan øges, samtidig med at der bliver taget hensyn til bæredygtighed og klima.
Troels Kristensen tager fat på en af hovedudfordringerne for mælkeproduktionen, nemlig det store arealforbrug. En af mulighederne for at reducere både arealforbruget og klimabelastningen er ved dyrke mere græs i forhold til andre afgrøder.
Det skyldes, at græs giver et større udbytte af både protein og energi i forhold til etårige afgrøder som f.eks. korn og majs, og dermed reduceres arealbehovet. Samtidig bidrager dyrkning af vedvarende græs til opbygning af jordens kulstofindhold, og dermed reduceres nettoudledningen af klimagasser fra mælkeproduktionen.
- På kort sigt kunne der være en klimamæssig fordel i at øge græsandelen i foderet på bekostning af f.eks. korn og majs. På lang sigt kan vi anvende græsmarksafgrøder i kvægfoderet på en mere intelligent måde. Køerne har primært brug for græssets fiberindhold, mens græssets proteinindhold med fordel kan bruges til foder til grise og fjerkræ. Dermed kan separering af græssets komponenter både understøtte en mere bæredygtig udvikling i mælkeproduktionen og i kødproduktionen fra svin og fjerkræ, fortæller Troels Kristensen.
| Fakta om IMCG |
|---|
International Symposium on Milk Genomics and Human Health holdes i regi af den videnskabelige sammenslutning ”International Milk Genomics Consortium”. Formålet med det årlige møde er at samle internationale eksperter inden for ernæring, genetik, bioinformatik og fødevarer for at diskutere og dele forskningsresultater med relation til mælk og sundhed. I 2019 afholdes mødet på Radison Blu Scandinavia Hotel i Aarhus og arrangeres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Arla Foods AMBA, Arla Foods Ingredients og Mejeriforeningen. En oversigt over sponsorer og bidragsydere kan findes på IMGCs hjemmeside |
Troels Kristensen vil desuden belyse forskellige strategier til at reducere kvægbrugets metanudledning. Metan, som er en stærk klimagas, kommer primært fra omsætningen af foder i køernes vom og er den væsentligste årsag til kvægbrugets klimabelastning.
På den baggrund er der både i Danmark og på internationalt plan stort forskningsmæssigt fokus på reduktion af metanudledningerne.
Betydning for mælkens kvalitet
I en række forskningsprojekter undersøges mulighederne for omlægning til en mere klimavenlig drift og for at avle køer, som udleder mindre metan. I den forbindelse er det vigtigt at forstå samspillet mellem driftsstrategier, køernes genetik, vommens mikroorganismer og mælkens sammensætning.
Det forklarer lektor Nina Aagaard Poulsen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.
- Når fodersammensætningen, genetikken og driften ændres, så kan mælkens sammensætning og funktionelle egenskaber også ændre sig.
På konferencen skal hun give et indlæg, som belyser sammenhængen mellem bæredygtig produktion og mælkens indholdsstoffer, teknologiske egenskaber samt den sundhedsmæssige kvalitet.
Nina Aagaard Poulsen fremlægger en ny undersøgelser af, hvordan forlænget laktation påvirker mælkens kvalitet og ostningsevne. Forlænget laktation er en produktionsstrategi, hvor koen får en kalv hver 18. måned frem for hVer 12., som ellers er det normale.
- Med de nye muligheder og tiltag, er det vigtigt, at vi også har mælkens kvalitet for øje og sikrer, at der ikke sker betydelige ændringer i kvaliteten og de funktionelle egenskaber, siger Nina Aagaard Poulsen.
Yderligere oplysninger
Konferencen afholdes på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus
Kontakt
Seniorforsker Troels Kristensen
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: troels.kristensen@agro.au.dk
Tlf. 8715 8014
Lektor Nina Aagaard Poulsen
Institut for Fødevarer. AU
E-mail: nina.poulsen@food.au.dk.
Tlf. 2396 7003