At bidrage til mere robuste planter er én af nøgleløsningerne til at fremme bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.

Med færre godkendte hjælpestoffer er der behov for flere løsninger, der potentielt kan skabe mere robuste planter til fødevarer og foder, som har de ønskede kvaliteter.

Biostimulanter kan være en af disse løsninger.

Men selvom naturlige hjælpestoffer som biostimulanter har været brugt i biodynamisk jordbrug i årtier, er der kun forsket meget lidt i deres virkningsmekanismer og effekter.

Hvad er biostimulanter?

Plantebiostimulanter er alle naturlige stoffer eller mikroorganismer, der anvendes på planter med det formål at forbedre næringsstofudnyttelsen, øge tolerancen over for abiotisk stress og/eller forbedre afgrødens kvalitet eller egenskaber.

Mens gødning tilfører næringsstoffer og pesticider beskytter planter mod sygdomme og skadedyr, virker biostimulanter ved at stimulere planternes vækst og udvikling.

For eksempel kan en biostimulant forbedre en plantes evne til at optage næringsstoffer fra jorden uden at der tilføres gødning.

“Den officielle EU-definition er, at biostimulanter kan øge plantens tilgængelighed af næringsstoffer, øge plantens næringsstofudnyttelse og tolerance over for abiotiske stress som tørke eller kulde, øge vækst og udvikling samt forbedre kvaliteten,” siger Mesfin Tsegaye Gebremikael, Tenure Track Adjunkt ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Biobaserede stimulanter

Biostimulanter er en paraplybetegnelse for naturlige bestanddele eller ekstrakter fra mineraler, planter, dyr eller mikroorganismer. De findes i mange forskellige former og udgaver.

De kan f.eks. bestå af bakterier og svampe og kan medvirke til at nedbryde organisk materiale i jorden, så næringsstofferne bliver mere tilgængelige for planternes rødder.

Biostimulanter omfatter også tangekstrakter, humussyrer udvundet fra humusrige aflejringer og planteekstrakter. Deres anvendelser er lige så forskellige som deres oprindelser.

Det, der binder dem sammen, er, at de alle er biobaserede stimulanter, udvundet fra naturlige kilder.

Er de effektive?

Biostimulanter bruges især i økologisk og biodynamisk landbrug, men i de senere år er konventionelle landmænd også begyndt at kigge deres vej.

Men vi ved ikke ret meget om deres virkninger under danske dyrkningsforhold.

Ved Institut for Fødevarer er forskere ved at afslutte et GUDP-projekt kaldet BioVækst. Et af hovedformålene var, at finde det, forskerne kalder “proof of concept” – et endegyldigt svar på, om biostimulanter har dokumenterede virkninger ved brug af de videnskabelige forsøgsprotokoller.

I dette projekt blev virkningerne af biostimulanter testet under kontrollerede forhold i væksthus og klimakammer, under eksperimentelle dyrkningsforhold i marken og hos danske avlere. Biostimulanterne blev testet på kartofler, løg og gulerødder.

“Vi testede virkningerne af biostimulanter af forskellig oprindelse på udbytte, næringsstofudnyttelse, tolerance over for abiotisk stress og produktkvalitet. Vi fulgte planterne fra etablering til høst og undersøgte jorden, planterne og produkterne. Vi forskede i mange forskellige aspekter af vækst og udvikling,” siger projektleder, lektor Merete Edelenbos.

“Men selv med disse grundige eksperimenter er det svært at drage entydige konklusioner om biostimulanternes effekter,” siger hun.

Forskning i biostimulanter er en rejse

Der er behov for flere undersøgelser for at kunne sige med sikkerhed, om biostimulanter har positive effekter på vækst og udvikling af frilandsgrønsager og kartofler, selvom forsøgene i nogle tilfælde viste en bedre næringsoptagelse og et større udbytte.

Tenure Track Adjunkt Mesfin Tsegaye Gebremikael forklarer, at selvom tidligere undersøgelser i andre lande har vist, at biostimulanter kan forbedre udbyttet med i gennemsnittet 18 procent, kan lokale forhold spille ind på effekterne.

“Fra litteraturen ved vi, at virkningerne varierer afhængigt af afgrødetype, klima og jordbundsforhold. Det ser f.eks. ud til, at biostimulanter er mere effektive i internationale undersøgelser, når de anvendes under ugunstige vækstbetingelser. Men under hvilke danske forhold er de effektive?” spørger han.

Det kan være svært at identificere kilden til en potentiel effekt, fordi biostimulanter kan virke både på jord, planter og sammenspillet mellem disse.

 “Men én ting er sikkert: Hvis vi ønsker mere robuste og bæredygtige produktionssystemer, har vi brug for produkter, der styrker både jorden, planten og deres sammenspil. Og her kan biostimulanter være en del af en løsning. Men vi mangler mere viden om brugen af biostimulanter under danske dyrkningsforhold,” siger han.

Tre områder i den videre forskning

Forskerne ser tre vigtige områder for videre forskning i biostimulanter.

Det første er etableringsfasen.

“Etableringsfasen er den første kritiske fase,” forklarer lektor Merete Edelenbos.

“Hvis biostimulanter kunne hjælpe planterne med at blive stærkere hurtigere, kan planterne bedre konkurrere mod sygdomme og skadedyr samt ukrudt. Det ville bidrage positivt til den grønne omstilling,” tilføjer hun.

De to andre områder er at undersøge biostimulanternes virkningsmekanismer samt at undersøge langtidsvirkningerne af biostimulanter på vækst og udvikling.

“Under projektet blev det tydeligt, at vi i fremtiden har brug for mere fokus på disse to områder,” siger Mesfin Tsegaye Gebremikael.

Lær mere om biostimulanter

Hvis du er interesseret i at lære mere om biostimulanter og deres potentielle anvendelser, kan du deltage i instituttets seminar om emnet den 3. oktober.

Her kan du høre om forskningsresultater fra Italien og Belgien, BioVækst-projektet og om undersøgelser af biostimulanter under markforhold.

Ledende eksperter vil fortælle om resultater og diskutere fremtiden for biostimulanter og hvad vi kan forvente.

 Der er begrænsede pladser, så tøv ikke med at tilmelde dig. Deltagelse er gratis, men der er et no-show gebyr på 500 kroner.

Se programmet og tilmeld dig ved at klikke her.