Optimering af strategier, der kan reducere udledningen af drivhusgasser på organisk dyrkede jorder. Udvikling af metoder, der kan teste pesticider og andre kemikaliers indvirkning på mænds sædkvalitet. Øget forståelse af sammenhængen mellem gødskningspraksis og NO-associeret sygdomsresistens i forskellige sorter af byg.

Det er målsætningerne for de tre forskningsprojekter inden for jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet, som har modtaget midler fra Det Frie Forskningsråd. Rådet har uddelt midler til 181 projekter – heraf tre inden for jordbrugs- og fødevareområdet.

Seniorforsker Søren O. Petersen fra Institut for Agroøkologi har hjemtaget 2,58 mio. kr. til projektet ”Sources of N₂O in arable organic soil as revealed by N₂O isotopomers”. Et tidligere måleprogram fandt ekstremt høj emission af drivhusgassen lattergas (N₂O) fra dyrkede organiske jorder på lokaliteter, hvor grundvandet indeholdt meget sulfat. Projektets hypotese er, at forekomst af mineralet pyrit i jorden direkte eller indirekte stimulerer N₂O-emissionen – særligt i perioder med svingende grundvandstand. I projektet anvendes et avanceret laser-instrument, som kan analysere koncentration og isotopsammensætning af N₂O, i kampagner på udvalgte lokaliteter. Fordeling og isotopsammensætning af N₂O i jorden vil også blive undersøgt og relateret til grundvandstand og kemisk sammensætning af jord og grundvand. Mulige mekanismer vil blive undersøgt i laboratoriet. Ny viden på dette område kan forbedre udnyttelsen af dyrkede organiske jorder med henblik på reduceret klimabelasting.

Adjunkt Kim Hebelstrup fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har modtaget 6,29 mio. kr. til projektet ”NO to plant pathogens”. Kim Hebelstrup skal arbejde på at finde alternative mekanismer, som kan reducere sygdomsangreb fra meldug- og rustsvampe i byg. Mere end 75 procent af vårbygarealet er beskyttet mod meldug vha. Mlo, der har bevaret sin effekt i mere end 25 år. Men de seneste år er der meldt om usædvanlige meldugangreb på byg med Mlo. I projektet skal sammenhængen mellem nitrogengødsknng, gasarten nitrogen monoxid (NO), hæmoglobin og modtagelighed for meldug og rust i by undersøges. NO kan påvirke sygdomsmodtagelighed i planter, men NO-associeret resistens er kun sporadisk blevet undersøgt i forhold til afgrøder. Det er påvist, at hæmoglobin findes i planter, hvor dets rolle er at nedbryde NO. Gen-ekspression af hæmoglobin er et stærkt værktøj til at ændre dannelse af NO i planter og derved muligheden for at ændre på modtageligheden for sygdomme.    

Endelig har seniorforsker Martin Tang Sørensen modtaget 5,38 mio. kr. til projektet ”New approach for evaluating pesticide toxicity on fertility”. Martin Tang Sørensen skal se nærmere på pesticider og andre kemikalier og udvikle metoder, der kan teste midlerne mere effektivt end i dag. Faktum er, at godkendte pesticider i forsøg med mus giver alvorlige frugtbarhedsproblemer. Således viser det sig, at tilladte restkoncentrationer af stråforkorteren chlormequat i korn giver forringet sædkvalitet hos mus, når sædkvaliteten måles med andre metoder end de officielt anerkendte. Med inddragelse af nye teknikker som reagensglasbefrugtning og analyser af befrugtede æg og gener og regulerende proteiner i sæd, kan kemikalieres påvirkning af sædkvalitet undersøges mere effektivt. 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 7726, e-mail: soren.o.pedersen@agrsci.dk

Adjunkt Kim Hebelstrup, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, telefon: 8715 8271, e-mail: kim.hebelstrup@agrsci.dk

Seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7819, e-mail: martint.sorensen@agrsci.dk