Conservation Agriculture (CA) beskriver et dyrkningssystem, der bl.a. omfatter minimal jordbearbejdning og permanent jorddække med planterester eller levende planter. Endvidere er alsidige sædskifter, herunder samdyrkning af afgrøder og udbredt brug af efterafgrøder, vigtige elementer i dyrkningsformen.

Efter ønske fra Landbrugsstyrelsen har forskere fra Aarhus Universitet udarbejdet en vidensyntese, der samler den tilgængelige viden om CA og synliggør klima- og miljøeffekter ved dyrkningsformen.

På et webseminar den 25. november fremlagde forskerne resultater og konklusioner fra vidensyntesen. Omkring 75 landmænd, rådgivere og myndighedsrepræsentanter m.fl. deltog i seminaret.

Virker fremmende på biodiversiteten

Det er særligt på biodiversitetsområdet, at der er entydige resultater. Jørgen Aagaard Axelsen og Sabine Ravskov fra henholdsvis Institut for Bioscience og Institut fra Agroøkologi har i forbindelse med udarbejdelsen af vidensyntesen analyseret CA dyrkningsformernes effekt på diversiteten af både dyr og fugle samt jordens mikrobiologi. I deres indlæg pegede de på, at der er generel videnskabelig enighed om, at CA fremmer biodiversiteten.

Diversificering af sædskiftet vil reducere herbicidbehov

Bo Melander og Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi havde i forbindelse med vidensyntesen gennemgået både danske og udenlandske undersøgelser om ukrudtseffekter og herbicidforbrug ved CA. Især i økologisk dyrkning kan der opstå store udfordringer med ukrudt; specielt fordi der ikke er mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

I den konventionelle dyrkning peger udenlandske undersøgelser på et højere forbrug af herbicider ved pløjefri dyrkning. Der foreligger ingen undersøgelser, der specifikt kigger på herbicidforbrug ved CA. Den første danske undersøgelser viser en større belastning og et højere forbrug af glyphosat i CA dyrkningen, mens resultaterne for de selektive herbicider ikke er entydige.

Forskerne pegede på diversificering af sædskiftet som en mulighed for at håndtere ukrudtsproblemer i både økologisk og konventionel dyrkning. Eksempelvis vil anvendelsen af flerårige afgrøder kunne have en positiv effekt.

Både positive og negative effekter på sygdomme og skadedyr

Lise Nistrup Jørgensen fra samme institut gennemgik CA effekter på sygdomme og skadedyr. Et kendetegn ved CA er at der opbygges større populationer af bl.a. rovbiller og snyltehvepse, som reducerer problemer med nogle skadedyr, men ikke alle. Hun henviste til en meta-analyse med 45 studier, som viste at 28 procent af de skadelige arter og deres skader blev forøget ved CA, mens 43 procent blev reduceret. 29 procent af de skadelige arter var ikke påvirket signifikant med hensyn til tæthed og skader på afgrøden.

For plantesygdommenes vedkommende vurderes det, at pløjefri dyrkning i kombination med en stor andel af hvede i sædskiftet vil øge risikoen for et angreb af hvedebladplet og aksfusarium. Andre sygdomme forventes til gengæld at blive reduceret ved CA – det gælder i nogen grad meldug og septoria.

Advarer mod CO₂-certifikater baseret på tvivlsom fagligt grundlag

Lars J. Munkholm og Elly Møller Hansen fra Institut for Agroøkologi gennemgik dyrkningselementer under CA og perspektiverede effekterne på klima, miljø og jordressourcen.

Deres gennemgang viste, at sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder, så vil CA dyrkning kunne bidrage til mindsket kvælstofudvaskning og erosionsrisiko ligesom dyrkningen giver mulighed for øget kulstoflagring i jorden. Den øgede kulstoflagring er især knyttet til brugen af efterafgrøder og tilbageholdelse af planterester på marken.

En af deltagerne på seminaret spurgte i den forbindelse om forskernes holdning til CO₂-certifikater. Baggrunden er, at der er virksomheder, som tilbyder formidling af CO₂-certifikater. Konceptet bygger på, at man som landmand kan lagre kulstof i jorden, f.eks. via CA dyrkning. Efterfølgende kan man sælge certifikater på den oplagrede kulstof til virksomheder, der ønsker at kompensere for deres CO2-udledning.

Forskerne gav udtryk for, at øget oplagring af kulstof i jorden er et vigtigt redskab, der kan medvirke til at mindske landbrugets klimapåvirkning. Problemet er imidlertid, at både input og lagring af kulstof afhænger af en række dyrkningsfaktorer. Det betyder bl.a., at gevinster hurtigt kan tabes, hvis dyrkningspraksis ændres. Herudover mangler der redskaber til måling af kulstofoplagring i praksis. Det er af afgørende betydning, at certifikaterne baseres på den nyeste faglige viden om de realistiske effekterne af forskellige dyrkningstiltag.

- Som landmand kan man komme i en meget uheldig situation, hvis man sælger CO₂-certifikater, der er baseret på urealistiske tal for effekter af dyrkningstiltag, og efterfølgende ikke kan dokumentere, at der reelt er sket en oplagring af kulstof, siger Lars J. Munkholm.

Lars J. Munkholm peger derfor på, at der er et stort behov for at udvikle strategier for at øge lagringen af kulstof i landbrugsjorden.

Seminarets indlæg

·         Dyrkningsformerne under CA for konventionelle og økologer

·         Ukrudtseffekter og herbicidforbrug ved CA

·         CA effekter på sygdomme og skadedyr

·         Klima og miljøeffekter

·         Effekter på jordressourcen og erosion

·         Biodiversitetseffekter af dyrkningsformer under CA

·         Opsummering om CA