Fra 2015 til 2022 er sodødeligheden i konventionelle svinebesætninger steget fra 9,5 % til 13,6 %

En tidligere undersøgelse fra Aarhus Universitet, har peget på drejning af den yderste venstre leverlap – også kaldet leverdrejning – som den væsentligste årsag til, at søer dør i de danske farestalde.

Når en leverlap drejer om sin egen akse, afskærer den nemlig blodtilførslen, og hvis lappen ikke selv drejer tilbage igen, kan det være fatalt. 

I 2023 bad Fødevarestyrelsen DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at undersøge forholdene omkring leverdrejninger som dødsårsag. Det blev til et projekt delt i tre faser.

1. Et databaseret studie af dødelighed i økologiske og konventionelle besætninger
2. En kortlægning af forekomsten af leverdrejninger i søer hos den private virksomhed Daka, der blandt andet aftager og genanvender døde dyr
3. Kortlægning og undersøgelse af dødsårsager hos søer relateret til opstaldnings- og managementforhold i 10 besætninger

Projektet er en del af den myndighedsbaserede rådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker og afsluttes endeligt i 2027.

Projektets første fase viste at de økologiske besætninger i den otteårige undersøgelsesperiode (2015-22) havde en relativt stabil sodødelighed på mellem 8,4 % og 10,4 %. I undersøgelsens sidste år, 2022, lå dødeligheden i disse besætninger gennemsnitligt på 8,9 % af årssøerne.

I konventionelle besætninger var sodødeligheden i 2015 til 2018 på niveau med dødeligheden i de økologiske besætninger (mellem 9,1 % og 10,5 %). Men siden 2018 har der været en stigning, og i 2022 lå sodødeligheden i disse besætninger på 13,6 % af årssøerne.

Nu foreligger også resultaterne af projektets anden fase.

Organdrejninger og faringsproblemer

Eftersom der årligt dør cirka 145.000 søer i de 1.300 danske sobesætninger, er det ikke hverken praktisk eller økonomisk muligt at lave obduktioner på et så stort antal søer, at man kan estimere forekomsten af de enkelte dødsårsager præcist.

I den aktuelle undersøgelse er forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg imidlertid kommet et skridt nærmere på at forstå hvad danske søer dør af, ved at undersøge 108 tilfældigt udvalgt selvdøde søer indleveret til Daka over fire årstider. Studiet viste, at organdrejninger (drejning af milt, lever, tarm eller livmoder) samt traumer i forbindelse med faring var de hyppigste dødsårsager.

Mere varieret billede end tidligere

Studiet viste, at traumer relateret til drægtighed og faring samt drejninger af især milten var de hyppigste dødsårsager blandt de obducerede søer. Traumerne relateret til reproduktion bestod af livmoderdrejninger i drægtighedsperioden, traumer i forbindelse med faringsprocessen og blodforgiftninger som følge af fostre, der ikke var kommet ud under faringen, og var gået i forrådnelse i søerne.

Organdrejningerne i dette studie sås milt, livmoder, lever og tyndtarm. I modsætning til det nævnte tidligere studie, der udpegede leverdrejninger som den absolut hyppigste dødsårsag blandt søer i farestalden, giver dette studie et mere varieret billede.

For at forebygge dødelighed i forbindelse med faring kan man avls- og managementmæssigt fokusere på en bedre faringsproces, hvorved skader i forbindelse med faringshjælp og rådne tiloversblevne fostre kan forebygges. Hvorfor organdrejninger opstår, og hvordan man potentielt kan forhindre dem, arbejder forskerne på at blive klogere på.