Forskere advarer: EU’s kriterier for klimavirkemiddel er for lempelige
EU’s Gødningsforordning fastsætter kriterier for, hvornår produkter kan markedsføres som urease-, nitrifikations- eller denitrifikationshæmmere. Men ifølge en international forskergruppe kan disse kriterier tillade, at delvist eller helt ineffektive produkter, som ikke har den ønskede klimaeffekt, kommer på markedet.
