Mere end en fjerdedel af landbrugets samlede udledninger af klimagasser stammer fra dyrkning af lavbundsjorde. Det er derfor oplagt at undersøge mulighederne for at tage disse jorde ud af almindelig dyrkning (omdrift).  

Den høje udledning af klimagasser kommer fra dyrkning af drænede lavbundsjorde med et højt indhold af organisk kulstof; de såkaldte organogene jorder. I Danmark er der ca. 170.000 ha (opdateret den 20. november 2019) af sådanne jorde med over seks procent kulstof.

Problemet med de organiske jorde er, at dyrkning af afgrøder som korn, raps og majs kræver kultivering. Når jorden kultiveres, iltes og nedbrydes det organiske kulstof, hvilket fører til udledning af CO₂. Dette er vist som det første scenarie i figur 1.

Når jorden ikke længere kultiveres, reduceres iltningen og dermed nedbrydningen af det organiske kulstof. Det er dog kun, når jorden bliver helt iltfri, at nedbrydningen af det organiske kulstof reduceres markant. Det vil sige, at man opnår langt den største klimaeffekt ved at hæve vandspejlet til lige under jordoverfladen.

Braklægning og tilgroning over tid

- En mulighed for at hæve vandspejlet er via en såkaldt ”passiv udtagning”, siger seniorforsker Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi.

Ideen er at dræningssystemet nedbrydes, og vegetationen udvikler sig naturligt. Der er med andre ord tale om en braklægning, hvor al produktion ophører.

Indtil drænene er fuldt nedbrudte, hvilket kan tage mange år, vil der dog fortsat ske en nedbrydning af jordens kulstoflag og dermed en nettoudledning af drivhusgasser. Dette er vist som det tredje scenarie i figur 1.

Ved en sådan udtagning vil vegetationen udvikle sig successivt afhængig af lokale forhold. Umiddelbart er dette gunstigt for biodiversiteten, men på de ofte meget næringsrige lavbundsarealer vil der sandsynligvis ikke udvikles en vegetation med høj naturværdi.

Herudover kan tilgroningen være i konflikt med ønsker om at bevare lysåbne arealer i ådale og lignende områder.

Figur 1. Det første scenario viser drænet tørvejord før udtag og med traditionel afgrødeproduktion. I det midterste scenario stoppes eller styres dræning, og der etableres oversvømmelsestolerante afgrøder med henblik på at høste store biomasseudbytter ved tilpasset næringsstofforsyning. Det sidste scenario viser en passiv udtagning af landbrugsarealet, hvor dræningssystemet langsomt nedbrydes, og vegetationen udvikles efter naturlig succession.

• Hvide pile: Kulstof der fjernes fra arealet med den høstede biomasse.
• Grønne pile: Netto CO_² gasudviklingen fra økosystemet (forskel mellem respiration og fotosyntese).
• Blå og gule pile: Udvekslingen af henholdsvis N_²O og CH4. Pilenes tykkelse angiver balancen i CO_²
   

Ekstensiv drift med styret eller ingen dræning

- En anden mulighed er at vådlægge arealerne ved aktivt at stoppe eller styre dræningen således at vandspejlet er umiddelbart under jordoverfladen, forklarer Poul Erik Lærke. Dette er vist som det midterste scenarie i figur 1.

Efter vådlægningen kan der ske en ekstensiv dyrkning af oversvømmelsestolerante afgrøder, som f.eks. rørgræs eller tagrør. Dyrkningsformen kaldes paludikultur og vil på linje med passiv udtagning medvirke til opbygning af jordens kulstofindhold og dermed til en betydelig reduktion i udledningen af CO₂.

Forsøg ved AU Foulum har vist, at det i paludikultur med tilpasset næringsstofforsyning er muligt at høste 13 tons rørgræs per ha. Via bioraffinering kan biomassen anvendes til foder og biobaserede produkter.

- Det vil sige, at der er mulighed for at opretholde en vis indtægt fra arealerne, hvilket kan medvirke til de økonomiske muligheder for at udtage arealerne, siger Poul Erik Lærke.

Herudover medvirker høst af biomasse til fjernelse af overskydende næringsstoffer fra arealerne. Dette inkluderer næringsstoffer, som frigives på arealet (den såkaldte fosforpuls) og tilløb af næringsstoffer, bl.a. fosfor fra omkringliggende, dyrkede marker. Fjernelse af næringsstofferne vil være en ubetinget fordel for vandmiljøet.

Dyrkning af rørgræs kræver ikke anvendelse af pesticider, og i mange tilfælde vil biomassen bestå af forskellige typer af naturligt forekommende planter. Paludikultur vil med andre ord kunne give gode levevilkår for padder, fugle og andre dyr. Samtidig vil paludikultur kunne sikre lysåbne arealer, hvor man ønsker en sådan naturtype.

Det skal dog nævnes, at høst af biomasse på vådlagte lavbundsjorde giver udfordringer som følge af jordens nedsatte bæreevne. I Holland findes der firmaer med specialiserede maskiner, men det er en dyr løsning, og der er behov for lokale, danske aktører, der kan udføre opgaven.

Udfordringer med udtagning

I praksis vil valg af udtagningsmetode afhænge af, hvilken naturtype der ønskes samt det lokale områdes hydrologi, jordbundskemi og vegetation.

Der er dog også nogle udfordringer i forbindelse med udtagning af de organogene lavbundsjorde.

Poul Erik Lærke peger bl.a. på, at vandmætning af jorden kan medføre øget udledning af metan, som er en meget potent klimagas. I andre tilfælde kan der være problemer med lattergas, som også har stor klimaeffekt.

Der findes kun få målinger af den samlede drivhusgasbalance, der inkluderer alle tre primære drivhusgasser, for udtagne jorde i Danmark, og ingen der inddrager udviklingen af systemet over tid.

Klimaeffekten ved udtagning som virkemiddel er derfor behæftet med stor usikkerhed. Og der er et stort behov for at udvikle beregningsværktøjer, der giver mulighed for at bestemme emissionen af drivhusgasser ved forskellig forvaltning af arealerne.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Poul Erik Lærke
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: poule.laerke@agro.au.dk
Mobil: 2240 1844

Læs mere: Annual CO₂ fluxes from a cultivated fen with perennial grasses during two initial years of rewetting. Mires and Peat, 25(01), 1–22.