Harlekinmariehønen har endnu ikke spredt sig så vidt og bredt i Danmark, som den ellers havde lagt op til, da den dukkede op i Danmark for fem år siden.  Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan skyldes, at danske mariehønefjender er begyndt at angribe den nye art.

- Igen i år vil vi meget gerne have, at folk indsender eksemplarer af harlekinmariehønen til os, så vi fortsat kan følge dens udbredelse. Derudover undersøger vi for øjeblikket, om mariehønsene angribes af forskellige parasitter og andre naturlige fjender, siger seniorforsker Tove Steenberg fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet.

I Danmark begyndte det i det små i 2006 med enkelte fund af den asiatiske harlekinmariehøne på friland. I efteråret 2007 optrådte den for første gang i større antal inden døre i en lejlighed i København. Siden da er den fundet mange steder i Københavnsområdet - hvor den i dag er den dominerende mariehøneart - og i de sydlige og østlige egne af Danmark. Det ser dog ikke ud til, at den har bredt sig mærkbart i de seneste par år.

Fjenderne skal først få øje på den

Da harlekinmariehønen kom hertil, undslap den formentligt sine naturlige fjender på hjemmebanen. Samtidig havde mulige naturlige fjender i Danmark ikke opdaget den endnu, så den kunne boltre sig uden modgang. 

- Det tager lang tid for de naturlige fjender at tilpasse sig og lære det nye måltid at kende, forklarer Tove Steenberg.

Forskerne undersøger, hvilke typer af fjender, der går i kødet på harlekinmariehønen og hvilken effekt de har på mariehønen sammenlignet med deres effekt på danske mariehønearter. Nogle af fjenderne slår mariehønsene ihjel, mens andre hindrer hunnerne i at producere æg. Der er blandt andet tale om sygdomsfremkaldende svampe, snyltehvepse og snyltefluer.

Over halvdelen af de mariehøns, forskerne indsamlede i efteråret 2010, indeholdt forskellige parasitter.   

- Der er tydeligvis sket en udvikling fra de første år efter harlekinmariehønens ankomst, hvor vi kun fandt ganske få typer af naturlige fjender i harlekinmariehønen, og hvor det kun var en lille del af bestanden der var angrebet, siger Tove Steenberg.

Harlekinmariehønen æder med stor appetit bladlus om sommeren til glæde for haveejere og landmænd. Den kan dog skabe problemer, hvis den bliver meget talrig. I USA og i dele af Europa er der eksempler på, at arten er i stand til at udkonkurrere andre insektarter. Harlekinmariehønens forkærlighed for at overvintre inden døre kan desuden give problemer med lugtgener, tilsmudsning af inventar og allergiske reaktioner, hvis der er tale om store antal mariehøns.

Mere information om harlekinmariehønen kan findes på Skadedyrlaboratoriets hjemmeside. Her kan man også finde skemaet der anvendes til rapportering om fund af harlekinmariehøns.  

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Tove Steenberg, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet, telefon: 8999 3718, e-mail: Tove.Steenberg@agrsci.dk

Tekst: Janne Hansen, janne.hansen@agrsci.dk