Ved årets Fodringsdag i Herning redegjorde Christian Friis Børsting fra Aarhus Universitet (AU) for effekten på metanemissionen og mælkens samlede klimaaftryk, når græsensilage udskiftes med majsensilage. Resultaterne bygger på nye undersøgelser gennemført ved AU, hvor græsensilage blev erstattet med majsensilage i foderet til malkekøer.

Tidligere forsøg i Danmark og Holland har vist, at metanemissionen blev reduceret med henholdsvis 13% og 11%, når al græsensilage blev udskiftet med majsensilage i rationer med henholdsvis 65% og 80% af tørstof fra disse ensilager. ”Men rationerne i disse tidligere forsøg blev ikke balanceret mht. til energi- og næringsstofsammensætning, dvs. det var ikke rationer, som er realistiske at anvende i praksis. I praksis vil store ændringer i indholdet af græs- og majsensilage blive kompenseret med ændret sammensætning af foderblandingernes kraftfodersammensætning”, siger Christian F. Børsting.

Nye fodringsforsøg med græs- og majsensilage

Ved Institut for Husdyrvidenskab på AU har Christian F. Børsting derfor været med til at gennemføre et nyt forsøg, hvor ombytning af 70% af tørstof i rationen fra græsensilage til 70% fra majsensilage blev fulgt af en ændring fra 18% til 0% valset hvede og fra 4% til 22% rapsskrå. Foruden disse to rationer (med kun den ene slags ensilage) blev der også anvendt to rationer med 23% og 47% af henholdsvis den ene og den anden slags ensilage, så der i alt var fire rationer (se tabel).

Tabel. Fodermiddelsammensætningen i de fire forsøgsrationer.

Forsøgets foderrationer er anvendelige i praksis

”Alle rationer i vores forsøg blev sammensat så de er realistiske at anvende i praksis, idet energiindholdet (MJ/kg tørstof) og fylden var ens, ligesom AAT-behovet var opfyldt. Til gengæld var stivelse, NDF og råprotein ikke ens. Stivelsesindholdet steg med øget andel af majsensilage.

Fordelingen i vommen mellem de flygtige fedtyrer: eddikesyre, propionsyre og smørsyre var næsten ens og på et normalt niveau for alle fire rationer, ligesom pH var upåvirket og på et niveau som var uproblematisk for vomsundheden”, fortæller Christian F. Børsting.

Metanudskillelsen faldt med stigende andel majs

Resultaterne viste et lineært fald i metanudskillelsen med stigende andel af majsensilage. Metanemissionen pr. kg optaget tørstof faldt med 13%, ligesom i de tidligere forsøg, hvor græs- og majsensilage blev ombyttet uden tilpasninger i kraftfoderet. ”Til trods for den ensartede effekt i de to typer forsøg, med og uden tilpasning af kraftfoderet, må vi konkludere, at det er både den samlede ration og typen af grovfoder, der er afgørende for ændringen i metanemissionen. I dette tilfælde formodes faldet at være forårsaget af det højere stivelsesniveau i majsrationerne, idet fermentering af stivelse medfører produktion af mere propionsyre og mindre brint, som ellers potentielt bliver til metan”, forklarer Christian F. Børsting. 

Klimaaftryk afgøres af andet og mere end metanudskillelse

Køernes klimaaftryk afgøres ikke kun af deres metanemission, men i høj grad også af den drivhusgasemission, der skyldes dyrkning, transport og forarbejdning af foderet, herunder om dyrkningen fører til lagring eller nedbrydning af kulstof i jorden. Hvis ikke der tages hensyn til kulstoflagring, blev der ud fra standard forudsætninger for dyrkning beregnet en 23% lavere drivhusgasemission (CO₂-ækv. pr. kg fodertørstof) ved dyrkning af rationen med kun majsensilage end den med græsensilage. Når kulstofbinding regnes med var der derimod en 8% større emission fra dyrkning af majsrationen.

Faktisk udgjorde drivhusgasemissionen fra foderdyrkningen en næsten lige så stor andel af den samlede emission, som køernes egen metanudskillelse, nemlig 43 – 49% af den samlede emission. Hvis der ikke tages hensyn til kulstoflejringen reduceres den samlede drivhusgasemission (CO₂-ækv. pr. kg fodertørstof) med 17% ved at gå fra græs- til majsensilage. Tages der derimod også hensyn til kulstoflagringen bliver reduktionen kun 4%.

På baggrund af fodringsforsøget konkluderer Christian F. Børsting, at der samlet set kommer en lidt mindre drivhusgasemission ved at bruge majsrationer end ved rationer baseret på græsensilage, når majsrationerne som i dette forsøg har et højere stivelseindhold. ”Når der skal vælges grovfoder af hensyn til mælkeproduktionens bæredygtighed, er det dog vigtigt også at tage hensyn til en række andre faktorer så som hvor stort et areal foderproduktionen beslaglægger; rationernes påvirkning af ammoniakemissionen og nitrattab til miljøet; effekt på biodiversiteten samt økonomien”, slutter Christian F. Børsting.

Fakta om undersøgelsen