Kvæg er unikke i deres evne til at fordøje fiber fra f.eks. græs. De fleste andre husdyr, som f.eks. høns og grise, kan kun i forholdsvis begrænset omfang fordøje fiber, men kvægs særlige mave-tarmsystem, der inkluderer den store vom, gør det muligt for dem at have en høj udnyttelsesgrad af næringsstoffer i bl.a. græs, som andre dyr ikke kan.

I koens vom lever bakterier og andre mikroorganismer, som nedbryder næringsstofferne i fiberrigt foder gennem en proces kaldet fermentering. Populært sagt lever køerne ikke direkte af græsset, men af de mikroorganismer, der nedbryder næringsstofferne inde i vommen, og de næringsstoffer, der frigives under denne proces.

Denne evne til at udnytte fibre har dog en bagside: et af biprodukterne fra fermenteringen er metan (CH₄), en potent drivhusgas. Ifølge Peter Lund, professor og sektionsleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, står metanproduktion fra køer for en betydelig del af landbrugets samlede klimabelastning.

"Når vi arbejder på at reducere metanproduktion fra køer, så er det en kompliceret balancegang. Vi skal ændre de biologiske processer i vommen, så der produceres mindre metan, men samtidig skal vi sikre, at koen stadig kan fordøje og udnytte foderets indhold af næringsstoffer effektivt," forklarer Peter Lund.

Hvad er fodertilsætningsstoffer, og hvordan virker de?

Bovaer er et eksempel på et nyt fodertilsætningsstof, der er designet til at reducere metanproduktionen i koens vom. Når mikroorganismerne i vommen nedbryder foderet, dannes der både kuldioxid (CO₂) og brint (H₂), som begge er biprodukter fra fermenteringen.

Fodertilsætningsstoffer som Bovaer virker bl.a. ved meget specifikt at hæmme et enzymsystem som kun findes i de meget specifikke mikroorganismer, metanogener eller arkæer, der omdanner brint og kuldioxid til metan, hvilket resulterer i en markant reduktion af produktionen af metan i vommen.

"Fodertilsætningsstofferer særligt effektive, fordi de ofte er målrettet de mikroorganismer, der producerer metan, uden at påvirke koens produktivitet. Ifølge vores seneste forskning kan Bovaer reducere metanproduktionen med i gennemsnit 27% under danske forhold," siger Peter Lund, der har undersøgt netop det.

Lige nu er Bovaer det eneste fodertilsætningsstof på markedet, der kan sænke metanproduktionen så meget, og derfor har Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen bedt forskerne specifikt teste og vurdere effekten af det.

Men i en tid med massivt fokus på kvægs metanudledning og masser af forskning i at sænke den – både på Aarhus Universitet og andre steder – er flere lignende midler på vej, som forskerne også kigger på. Metanreducerende fodertilsætningsstoffer er en produktkategori, hvor der vil komme mange nye produkter på markedet, forudser Peter Lund.

Potentialet er stort

Den seneste forskning peger på, at fodertilsætningsstoffer kan spille en væsentlig rolle i at reducere klimaaftrykket fra husdyrproduktionen. En af de største fordele ved dem er, at de kan integreres i eksisterende foderrutiner uden behov for større ændringer. Dette gør det til en attraktiv løsning for landmænd, der ønsker at reducere deres klimaaftryk uden at gå på kompromis med produktiviteten.

"Vi forventer at Bovaer og lignende midler vil være forholdsvis nemt at implementere, fordi det kan leveres i en mineralblanding, som i forvejen blandes direkte i koens foder. Det betyder, at landmænd kan begynde at bruge det med det samme og opnå betydelige reduktioner i køernes metanemissioner her og nu," siger Peter Lund.

Udfordringer og begrænsninger

Selvom Bovaer har vist sig at være en effektiv metode til at reducere metanudledningen, er der stadig nogle udfordringer, der skal overkommes. Effekten kan variere afhængigt af fodersammensætningen, og der er behov for yderligere forskning for at optimere midlernes anvendelse.

"Effekten af Bovaer afhænger af flere faktorer, herunder mængden af fedt, fiber og stivelse i foderet og valg af grovfodertype," siger Peter Lund.

"For eksempel synes Bovaer at have en højere effekt i foderrationer med en høj andel af majsensilage, uden vi dog direkte ved hvorfor."

Derudover er Bovaer ikke godkendt til brug i økologisk produktion. Dermed er økologiske landmænd nødt til at se efter alternative metoder til at reducere metanemissioner fra deres besætninger, hvilket er et andet forskningsområde ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, hvor man bl.a. undersøger den metanreducerende effekt af forskellige tangprodukter og ekstraktioner fra pil og hamp.

Fremtidsperspektiver

Selvom fodertilsætningsstoffer tilbyder en effektiv løsning til at reducere metanudledningen fra malkekøer, er det kun en del af et større puslespil. Reduktion af klimaaftrykket fra landbruget kræver en bred vifte af strategier, der omfatter alt fra ændringer i fodersammensætning til genetisk selektion og andre fodertilsætningsstoffer.

"Vi har stadig meget at lære om, hvordan vi bedst reducerer metanemissioner fra køer," understreger Peter Lund, der netop forsker i det område.

"Midler som Bovaer er et vigtigt skridt, men vi skal fortsætte med at forske og udvikle nye metoder for at sikre en bæredygtig fremtid for landbruget. Og så er det helt afgørende, at vi ikke stirrer os blinde på den eventuelle metanreducerende effekt af virkemidlerne, men også er kritiske og undersøger eventuelle sideeffekter i forhold til f.eks. miljø, klima, biodiversitet, produktkvalitet og dyrevelfærd ved brug af disse virkemidler."

Landbruget skal sænke sit klimaaftryk og derfor er det et krav, at kvægbedrifter fra 2025 skal bruge enten Bovaer i 80 dage om året eller tilskudsfedt i foderet svarende til mindst til 48 g fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. De to muligheder forventes at give samme effekt, og det vil blive op til den enkelte kvægbedrift at vælge den løsning, der passer bedst lokalt.

Der er politisk vilje til at tage fat på problemet med køers metanudledning, og Bovaer er et af de første værktøjer fra forskernes værktøjskasse, der kommer i brug, fordi det allerede er på markedet og ser lovende ud på den korte bane, mens flere midler er på trapperne.

Ved at kombinere nye fodertilsætningsstoffer med andre virkemidler, forklarer Peter Lund, er det realistisk, at forskningen kan bidrage til betydelige reduktioner i klimaaftrykket fra kvægproduktionen og dermed bæredygtigheden for dansk landbrug.