EU-kommissionen har vedtaget, at fra 2027 vil det ikke længere være muligt at fodre med konventionelt proteinfoder til økologiske visse enmavede husdyr herunder unge voksende fjerkræ og grise under 35 kg. Fodermarkedet til denne gruppe økologiske husdyr skal derfor kunne følge et kommende behov for proteinkilder, der med sit næringsindhold kan erstatte de 5 procent konventionelt proteinfoder, der på nuværende er lovlige at iblande i løbet af et årligt foderforbrug.

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bedt forskere fra Aarhus Universitet om at udarbejde en rapport med en beskrivelse af nuværende næringssammensætning i dansk økologisk proteinfoder for denne gruppe husdyr samt en vurdering af potentialet for at dyrke danske økologiske proteinafgrøder. Desuden skal de give deres bud på alternative proteinkilder, som kan øge et marked for dansk proteinproduktion.  

EU ønsker 100 procent økologisk foder

Gradvist er brugen af konventionelt proteinfoder til økologiske enmavede husdyr blevet nedbragt, og fra 2022 blev dette begrænset til ungt fjerkræ samt smågrise op til 35 kg.

De gradvise reguleringer sker for at udfase brugen af konventionelt proteinfoder og for at opnå 100 procent økologisk foderbrug.  I EU gør man brug af konventionelt foder, fordi der for nuværende ikke er nok økologisk foder, som kan dække enmavede husdyrs næringsmæssige behov.

Denne husdyrgruppe af fjerkræ og grise er den sværeste at finde egnet proteinfoder til, fordi de kræver højtfordøjelige proteiner. Deres nuværende økologiske proteinfoder, danskproduceret såvel importeret, består bl.a. af soja, raps, ærter, græsprotein og hestebønner.

De fem procents konventionelle proteinfoder består for nuværende af majsgluten og kartoffelprotein, der, på grund af deres sammensætning af essentielle aminosyrer – hvor aminosyrer er byggestenene af protein – gør dem til gode proteinkilder. 

Dyrene kan ikke selv danne de essentielle aminosyrer, så den rette mængde- og sammensætning skal dækkes af deres foder for at sikre deres tilvækst, sundhed og reproduktion.

Dansk proteinfoder fra insekter og grøn biomasse

Rapporten sammendrager blandt andet, at kvalitet, pris og produktionskvantitet tilsammen udgør vigtige parametre for hvilke proteinkilder, der kan dække det kommende foderbehov.  

Nogle af de proteinkilder, som er blevet evalueret, er blandt andet sojabønner, der med sin proteinsammensætning er en velegnet proteinkilde til enmavede husdyr og allerede indgår i deres foderblanding. Imidlertid har sojabønner ikke i nær fremtid potentiale som danskdyrket proteinkilde, da der ikke findes sojasorter, der er tilpasset dyrkning så langt nordpå som i det danske klima.

Bælgplanter som hestebønner, ært og lupiner kan dyrkes økologisk i Danmark; desuden er de kvælstoffikserende, kræver mindre gødningstilførsel, har et godt proteinindhold og med deres høje udbytte er de relativt dyrkningssikre.

Alternative proteinkilder som insekter har, med deres næringssammensætning og skalerbare produktionsform, potentiale for i fremtiden at kunne dække en betydelig del af aminosyrebehovet i svine-og fjerkræfoder.

Ikke mindst har dansk produktion af protein i høj kvalitet via bioraffinering af græs og kløverblandinger et stort potentiale for at kunne forsyne husdyr med højkvalitetsproteinfoder bl.a. som følge af høje udbytter. Produktion af foderprotein fra grøn biomasse vil kunne bidrage til at dække proteinbehovet hos den danske, økologiske grise-og fjerkræssektor.