Uddannelse


Aarhus Universitet udbyder en række forskellige uddannelser på fødevare- og jordbrugsområdet.

De tæller bl.a. bacheloruddannelsen i agrobiologi og en række internationale kandidatuddannelser.

Læs mere nedenfor.

Bacheloruddannelser

AU udbyder følgende bacheloruddannelser inden for fødevarer og jordbrug:

  • Agrobiologi: Uddannelsen er for dig, der er interesseret i et effektivt og bæredygtigt landbrug i samspil med natur og miljø. Som bachelor i Agrobiologi kan du læse videre eller arbejde indenfor områder som landbrugsrådgivning, naturforvaltning og fødevarekontrol. På bacheloruddannelsen kan du vælge mellem tre linjer: Husdyrbiologi og -produktion, Fødevarekvalitet og Plante- og miljøvidenskab.

    Læs mere her

  • Diplomingeniør i kemi og fødevareteknologi: Kombinerer ingeniørvidenskabelige fag inden for kemi og bioteknologi med et gennemgående fagligt fokus på fødevareteknologi. Bagefter kan du læse videre på kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi.

    Læs mere her

Efter- og videreuddannelse

Masteruddannelsen

Arbejder du med dyrevelfærd i dit professionelle virke, og trænger du til ny inspiration og en mere videnskabelig tilgang til emnet? Så har du mulighed for at efteruddanne dig på Aarhus Universitet, hvor Institut for Husdyrvidenskab udbyder Masteruddannelsen i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen.

Uddannelsen er målrettet dyrlæger, rådgivere, lærere på landbrugsskoler og andre professionelle aktører, der arbejder med aspekter af dyrevelfærd.

Læs mere her

Enkeltfag i dagtimerne

Du kan spæde din viden op ved at følge enkeltfag på uddannelser inden for fødevarer og jordbrug ved Aarhus Universitet. Fagene udbydes som en del af tompladsordningen ved Aarhus Universitet.

Hvis du vil vide mere om, hvad du skal gøre for at blive optaget, så besøg Aarhus Universitets website for tompladsordningen

 

Kandidatuddannelser

AU udbyder følgende kandidatuddannelser inden for fødevarer og jordbrug:

  • Agrobiologi: Med en kandidatuddannelse i Agrobiologi får du en bred uddannelse med en stor grad af valgfrihed, hvor du kan vælge mellem tre linjer: Husdyrsundhed og -velfærd, Planteernæring og -sundhed og Økologisk jordbrug
    Læs mere her

  • Organic Agriculture and Food Systems (EUR-Organic) (Double-Degree): Uddannelsen giver mulighed for, at man kan opnå en dobbelt kandidatgrad fra to forskellige universiteter – en såkaldt ”double degree” – indenfor økologiske fødevare- og jordbrugssystemer.
    Læs mere her

  • Agro-Environmental Management: En tværvidenskabelig miljøuddannelse, der bygger på komponenter fra forskellige forskningsområder ved Aarhus Universitet, hvilket betyder, at du får en bred uddannelse med målrettede kompetencer.
    Læs mere her

  • Molekylær ernæring og fødevareteknologi: Uddannelsen giver en forståelse for samspillet mellem fødevarernes kvalitet og human sundhed.
    Læs mere her

  • Sustainable Animal Nutrition and Feeding: Erasmus Mundus-programmet med muligheden for at få en dobbelt kandidatgrad i Sustainable Animal Nutrition and Feeding tilbydes nu på fire af Europas førende universiteter, herunder AU.
    Læs mere her