Aktuelt

25.09.2018 | Forskning

Sådan taler blade med rødder

Nye resultater viser, at et mikro-RNA fra planteskud gør rødder fra bælgplanter modtagelige for symbiotisk infektion ved at nedregulere et gen, der ellers ville forhindre denne indtrængen af bakterier i roden. Resultaterne hjælper os med at forstå, hvad der kræves for at gøre kvælstoffikseringssymbiose effektiv, og hvad vi skal gøre for at udnytte…

Forskerne undersøger potentielle nye efterafgrøder for deres evne til at nedsætte udvaskning af kvælstof. Foto: Elly Møller Hansen

24.09.2018 | DCA

Forskere undersøger fleksible etableringstidspunkter for efterafgrøder

Både våde og tørre somre har de senere år medført, at tidsfristen for etableringen af eftergrøder er blevet udsat. I et nyt markforsøg skal forskere ved Aarhus Universitet netop belyse muligheden for at indføre fleksible såtidspunkter.

Et af virkemidlerne, som kan bruges til at nedsætte udledningen af klimagasser fra landbruget, er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. Foto: Janne Hansen

21.09.2018 | Agro

Effektive metoder til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser

Der er en række virkemidler, som landbruget kan benytte sig af for at reducere udledningen af drivhusgasser. En ny rapport giver et overblik over virkemidlernes potentiale, effekter og barrierer.

Professor Lis Wollesen de Jonge er udpeget som medlem af Danmarks Frie Forskningsfond | Teknologi og Produktion. Foto: Janne Hansen

21.09.2018 | Agro

Jordfysikprofessor indtræder i Danmarks Frie Forskningsfond

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, forsyner Danmarks Frie Forskningsfond | Teknologi og Produktion med et nyt medlem: Professor Lis Wollesen de Jonge.

Forskere og avlere frygter, at nogle gråskimmelarter har opbygget en resistens mod de få tilladte sprøjtemidler. Det betyder, at jordbæravlerne måske sprøjter med pesticider, uden at det har nogen virkning.

17.09.2018 | Food

Resistent gråskimmel er et voksende problem for danske jordbæravlere

Gråskimmel, der er resistent over for de få sprøjtemidler, der er tilladte i dansk jordbærproduktion, er et stigende problem for de danske jordbæravlere. Et nyt projekt skal undersøge, om planterne er inficeret allerede ved ankomsten til Danmark.

Kosmetiske krav og mange skadevoldere gør æbler til en af de mest sprøjtede kulturer. Derfor finders der ofte pesticidrester på frugterne. Foto: Lise Balsby, AU Foto

17.09.2018 | Food

Det er muligt at sprøjte æbler langt mindre

Forskere ved Aarhus Universitet har i en række æbleplantager testet en ny sprøjteteknik, hvor der sprøjtes fra tidligt forår og op til frugtsætning. Avlerne har helt undgået skurv i æblerne, og de kan med den nye sprøjtestrategi spare seks sprøjtninger og få æbler, der for 90 procents vedkommende er helt fri for sprøjterester.

Selvom kaninen ikke er en hyppig gæst på de danske middagstallerkner, har lande som Frankrig, Spanien og Italien en stor konventionel produktion af spisekaniner. Foto: Colourbox

17.09.2018 | DCA

Begrænset forskningsbaseret viden om dyrevelfærd i opdræt af økologiske kaniner

Efterspørgslen efter kaninkød fra dyr opdrættet under mere naturlige forhold end i konventionel spisekanin-produktion er lille, men stigende. Men viden fra konventionel opdræt lader sig ikke direkte overføre til f.eks. en økologisk produktion, da mange forhold spiller ind.

I den nye undersøgelse havde 30 procent af slagtesvinene i gennemsnit tegn på halebid. Foto: Hanne Kongsted

10.09.2018 | DCA

Stor variation i forekomsten af halebid i frilandsbaserede systemer

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at mange grise i frilands- og økologiske besætninger har tegn på halebid, men der er stor variation mellem besætninger. Undersøgelsen viser også, at der er dårlig overensstemmelse mellem klinisk registrerede halebid fundet i besætningen og ved den rutinemæssige kødkontrol.

Fra 1. januar 2019 har svinebranchen et mål om, at alle pattegrise lokalbedøves forud for kastration. Foto: Jesper Rais

10.09.2018 | Anis

Ny rapport om injektionsmetoder til lokalbedøvelse af pattegrise for ud for kastration

Brugen af lokalbedøvelse kan formodentlig reducere mange grises smerter i forbindelse med kastration, men det videnskabelige grundlag er ikke stærkt. Forskerne fra Aarhus Universitet ser dog for nuværende ikke alternativer, som er bedre dokumenterede end de godkendte injektionsmetoder i Danmark.

Med virkning fra 1. juni 2018 er Lis Wollesen de Jonge ansat som professor i jordfysik ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

03.09.2018 | Agro

Professor i jordfysik ansat på Aarhus Universitet

Professor Lis Wollesen de Jonge i Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er ikke bleg for at få jord under neglene.

Viser resultater 21 til 30 ud af 863

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste