Aarhus Universitets segl

Udvikling af ny kælvningsboks skal bane vejen for bedre velfærd hos køer

Forskere ved Aarhus Universitet vil sammen med virksomheden Jyden Bur udvikle en selvbetjent kælvningsboks, der udnytter koens naturlige tendens til at søge isolation fra flokken før kælvning. Det giver en arbejdstidsbesparelse, færre omkostninger for landmanden og bedre dyrevelfærd, fordi koen kan kælve uforstyrret og risikoen for kælvningsbesvær og følgesygdomme mindskes.

I et nyt projekt på Aarhus Universitet skal forskere i samarbejde med virksomheden Jyden Bur udvikle et koncept med selvbetjente kælvningsbokse, der understøtter koens naturlige tendens til at søge isolation fra flokken før kælvning. Det kan give bedre sundhed hos koen og reducere omkostningerne i form af tabt mælkeydelse og dyrlægebehandling. Foto Jesper Rais, AU Foto

Færre køer med produktionssygdomme og færre dyrlægeregninger til landmanden. Det er nogle af de forventede effekter af et nyt forskningsprojekt, som søsættes i efteråret 2014 på Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab. Sammen med Jyden Bur skal forskerne udvikle et koncept med en selvbetjent kælvningsboks, som skal tilgodese køernes naturlige tendens til at søge isolation fra flokken forud for kælvning.

- Ideen med projektet er at udvikle et stalddesign, hvor koen har mulighed for selv at søge væk fra flokken i kælvningens tidlige fase, således at hun kælver alene og uforstyrret i en ren enkeltkælvningsboks, hvor hun kan opholde sig sammen med sin kalv de første timer efter kalvens fødsel, forklarer projektets leder Margit Bak Jensen og fortsætter:

- Projektet undersøger, hvad køer opfatter som en optimal kælvningsboks og det rette niveau af isolation samt hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for, at køer kan betjene kælvningsboksen og den tilhørende låge, der sikrer, at hun kan være alene i boksen. Udviklingen af konceptet bygger på denne viden.

For at sikre en uforstyrret kælvning og af hensyn til smittebeskyttelse foreskriver ny dansk lov, at kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, samt at kalven skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks de første timer efter fødslen. Det er imidlertid svært at forudsige kælvningstidspunktet, og mange køer flyttes enten for sent eller kælver i holdet sammen med andre køer. Dette giver dårlig dyrevelfærd, fordi det er forbundet med et forlænget kælvningsforløb, øget smerte og risiko for kælvningsbesvær, børbetændelse og kalvedødelighed.

På den baggrund ser Margit Bak Jensen positive effekter af projektets koncept.

- Konceptet vil resultere i en bedre dyrevelfærd og sundhed og vil have potentiale til at reducere omkostningerne i form af tabt mælkeydelse og dyrlægebehandling. Færre køer med produktionssygdomme vil også betyde en reduceret miljøbelastning per enhed produceret mælk. Dertil kommer en arbejdstidsbesparelse som følge af vores løsning, vurderer Margit Bak Jensen.

Projektdeltagerne skal blandt andet fastlægge hvilke egenskaber ved et afskærmet område, der stimulerer isolationssøgning i forbindelse med kælvning. Det vil blive undersøgt ved at opstalde højdrægtige køer i eksperimentelle bokse, hvor de kan vælge mellem forskellige kælvningsområder. Tre forskelligt udformede bokssider indgår i de forskellige kælvningsområder for at afklare hvilken udformning af boksen, der er optimal.

I en andel del af projektet skal en selvlukkende låge til kælvningsboksen udvikles og testes. En forudsætning i projektet er, at kun én ko ad gangen har adgang til en selvbetjent kælvningsboks, og at koen og kalven kan opholde sig der alene i tiden efter kælvning.

Efter design og udvikling af kælvningsboks og låge afdækkes om erfaring med enkeltkælvningsboksen og den selvbetjente låge er en forudsætning for koens isolationssøgning før kælvning. Endvidere vil forskere undersøge, hvor tidligt forhold til kælvningstidspunktet køerne søger isolation, og hvorvidt alle de involverede køer i forsøget kælver i en enkeltkælvningsboks.

Endelig skal projektets partnere teste konceptet hos en mælkeproducent. Under denne afprøvning skal køer kælve henholdsvis i en almindelig kælvningsafdeling og i det nye koncept (mindst 75 køer i hvert af de to systemer), og virkningen på forekomsten af kælvningsbesvær, behandlinger for produktionssygdomme, kalvedødelighed og sygelighed samt mælkeydelse undersøges. Endvidere ses nærmere på, hvor stort forbruget af arbejdstid er i de to systemer. 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7941, e-mail: margitbak.jensen@agrsci.dk 

Fakta:

Projektet ”Den selvstyrende ko. Udvikling af et koncept med selvbetjente kælvningsbokse” har netop modtaget økonomisk støtte fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings—og DemonstrationsProgram.

Projektet løber i perioden 1. oktober 2014 og frem til udgangen af 2017.