Syv lande var repræsenteret, da Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi, CBIO, i forbindelse med EU-projektet GO-GRASS afholdt en konference om grøn bioraffinering i AU Viborg, Foulum, i maj. Blandt de 35 deltagere var forskere, konsulenter og repræsentanter fra styrelser, og over to dage diskuterede og videndelte de inden for grøn bioraffinering og cirkulær bioøkonomi på tværs af Europa.

GO-GRASS er et fireårig EU-støttet projekt, der startede i 2019, og som har 22 partnere fordelt på otte lande. I fire af landene, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark, er der bioraffinaderier i demonstrationsskala, som processerer græs til forskellige primærprodukter; henholdsvis biokul, papir og emballage, strøelse og i Danmark er det økologisk foderprotein. Sidestrømmene, de resterende biomasser, fra de forskellige processeringer bliver lavet til værdiskabende produkter som gødning, foder, biomateriale og bioenergi.

Mange højværdiprodukter kan fremstilles af græs

Motivationen for det tværregionale GO-GRASS-projekt kom af de store uudnyttede græsarealer, som der er stort potentiale i at bioraffinere. Omtrent 21 pct. af Europa består af græsarealer, hvoraf en del bliver brugt til foder og bioenergi, men som græs bliver anvendt nu, er det økonomisk set ikke gode business cases. Det kan græs til gengæld blive, hvis bioraffineringsprocessen bliver optimeret til at skabe højere udbytter samt proteinkvalitet til foder og fødevarer foruden højværdiprodukter af sidestrømmene såsom biomaterialer og bioenergi. Derved bliver eksisterende biomasser, som ellers kunne være gået til spilde, anvendt som ressourcer.

Bioraffinering er en essentiel produktionsform i cirkulær bioøkonomi, hvor det er kongstanken, at biomasser skal indgå i et produktionskredsløb med maksimal udnyttelse af deres ressourcer og med minimalt spild.

Danmark og andre europæiske lande importerer store mængder sojaprotein, som bruges til foder; blot for Danmarks vedkommende er det omtrent 1 million tons. Importen, som hovedsageligt kommer fra Sydamerika og USA, er med sin CO₂-udledning meget klimabelastende, men med centraliserede, europæiske produktioner vil man både kunne gøre sig uafhængig af importen samt nedbringe CO₂-udledningen betragteligt.

Et nyt europæisk netværk med politisk gennemslagskraft

Her i slutåret for GO-GRASS-projektet var den danske projektpartner, Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), i skikkelse af centerets leder, Morten Ambye-Jensen, som desuden leder forskningen i Green Biorefining Technologies ved Aarhus Universitet, vært for konferencen. Programmet bød deriblandt på demonstration af bioraffinaderiet i AU Viborg, Foulum, oplæg og gruppediskussioner. Fokus var at bringe erfaringer til bordet og diskutere nødvendige tiltag for, at forskningen kan styrkes, og bioraffinering kan vinde indpas som produktion.

”Der er store potentialer i at udnytte græsarealer som lokale proteinkilder til foder og fødevarer men også andre produkter i værdikæden – som emballage, tekstiler, byggematerialer, biogødning og bioenergi. I Danmark er vi blot lige begyndt på det, men der er så meget mere at gøre. Her er tværfaglige samarbejder nøglen til at fremme grøn bioraffinering og cirkulær bioøkonomi i Europa,” pointerede Morten Ambye-Jensen til konferencen.

Med det store perspektiv og potentiale som det europæiske GO-GRASS projekt hidtil har vist at have, var der stor interesse i at fortsætte samarbejdet blandt deltagerne. Derfor blev det besluttet at etablere et europæisk forskningsnetværk i grøn bioraffinering. Udover Danmark er Norge, Holland, Finland, Østrig, Sverige og Irland repræsenteret i netværket, og det er målet at inkludere flere lande med aktiviteter inden for grøn bioraffinering.

Det første netværksmøde er netop blevet holdt, hvor der var stort engagement og mange konkrete ideer til netværkets videre arbejde.

”Med vores europæiske netværk kan vi samle ekspertviden, hvor vi kan udveksle ideer, spørgsmål og viden, for det er sådan, vi kan styrke vores europæiske perspektiver. Netværket kan også spille en vigtig rolle i forhold til at formidle den forskningsbaserede viden ud til landmænd, industri og politikere rundt om i EU.  Jeg er sikker på, at dette netværk vil have politisk gennemslagskraft, og at vores arbejde kan være et væsentligt bidrag til EU’s mål om klimaneutralitet i 2050,” afslutter Morten Ambye-Jensen.