Genetisk har malkekøer potentiale til at producere mere mælk end det er tilfældet i dag. For at udnytte potentialet er det afgørende, at køer optager energirigt foder i form af tilskudsfoder. Imidlertid er tildeling af tilskudsfoder begrænset af, at det giver køerne problemer i deres vomme i form af nedsat foderudnyttelse, fodringsbetingede sygdomme og reduceret velfærd samt øget udledning af næringsstoffer og reduceret økonomisk afkast til følge.

Det vil forskere ved Aarhus Universitet dæmme op for, og det skal ske gennem projektet ”Funktionelt tilskudsfoder til effektive malkekøer”, som har til formål at udvikle tilskudsfoder, der mindsker forekomsten af fodringsbetingede sygdomme og giver bedre udnyttelse af foderet og dermed mindre tab af næringsstoffer til det omgivende samfund. Forskerne har netop modtaget 6,6 millioner kroner til projektets gennemførelse fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Fødevareministeriet.

Fysisk struktur på foderet skal ændres
Køernes vomproblemer tilskriver forskerne mere den fysiske struktur af tilskudsfoderet frem for stivelsesindholdet i foderrationerne.  

-          Tidligere forsøg har vist, at den skadelige syrebelastning er lokaliseret til bunden af vommen og skyldes det pelleterede foders manglende evne til at holde sig oppe i vommens flydelag. Det kan føre til skader på vomvæggen og reducere foderudnyttelsen, forklarer seniorforsker Peter Lund fra Aarhus Universitet.

Han står spidsen for forskningsprojektet, der tæller partnerne som DLG, Videncentret for Landbrug, Kvægbrugets Forsøgscenter og Biomar. De vil sammen arbejde på at anvende andre fysiske former for tilskudsfoder og derved undgå negative effektiver på vommiljø og foderudnyttelsen.

-          Mulige alternativer kunne være piller med lavere vægtfylde eller flydende fodermidler. For eksempel anvender fiskeindustrien fysiske former for foder, som sikrer en lav funktionel vægtfylde. Det er et eksempel på en procesteknik, der kunne tænkes at sikre et sundt vommiljø selv ved høj andel af tilskudsfoder, da foderet ikke vil medføre en lokal irritation af vomvæggen, hvis det kan holde sig flydende i vomvæsken, siger Peter Lund.

Forskerne har i projektet særligt fokus på besætninger med malkerobotter, fordi tildeling af tilskudsfoder i malkerobotten er afgørende for, at produktionssystemet fungerer som en helhed. Fodermidler med forskelige smag vil blive afprøvet og sammen med nye viden om de rette fysiske former for tilskudsfoderet vil forskerne udarbejde nye fodringsstrategier.

-          Hvis det lykkes at gøre problemerne med syrebelastningen i vommen og brug af lokkemiddel i malkerobotter er perspektiverne, at der kan sammensættes foderrationer med en højere andel af tilskudsfoder, som overordnet er mere skånsomme for vommen og miljøet. Desuden bliver det muligt at oppebære en høj energikoncentration i både grundfoder og tilskudsfoder i for eksempel besætninger med malkerobotter. Dette kan sikre en højere grad af løbende tilpasning af foderrationen til prisforudsætninger på mælk, grovfoder og tilskudsfoder og vil sikre en højere grad af økonomisk omstillingsmulighed hos mælkeproducenterne, påpeger Peter Lund.

Betydelig økonomisk gevinst
Forskerne forventer, at projektet kan anvise nye fodringsstrategier, som kan forbedre foderudnyttelsen og øge mælkeydelsen.

-          Ved en implementering på 30 procent af bedrifterne vil dette give en årlig gevinst på ca. 32 millioner kroner pr. år, anfører Peter Lund.

Projektet løber frem til udgangen af 2016.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 8072, e-mail: peter.lund@agrsci.dk