Aarhus Universitets segl

Sunde høns på den naturlige måde

Den danske økologiske hønelinje, Hellevadhønen, indeholder nøglen til produktion af æg uden brug af forebyggende medicin. Forskere fra Aarhus Universitet kortlægger det genetiske grundlag for hønens robusthed, så den forskningsbaserede viden kan bruges kommercielt på verdensplan.

Den genetiske baggrund for den unikke Hellevadhønens høje grad af sundhed og robusthed kortlægges på Aarhus Univesitet. Den viden kan overføres til andre fjerkrælinjer. Foto: Janne Hansen

Danmark har en økologisk superhøne, Hellevadhønen, som strutter af naturlig sundhed. Forskere fra Aarhus Universitet og det amerikanske fjerkræavlsselskab Cobb-Vantress samarbejder om at undersøge den genetiske baggrund for, at Hellevadhønen er så usædvanlig sund og robust. Formålet er at fremavle højproduktive hønelinjer med høj naturlig sundhed. Det vil både gavne fuglenes velfærd og landmandens økonomi.

 

 

Generation efter generation i hønsegården hos familien Wolf på Hellevadrugeriet i Nordjylland er de ringeste høns blevet sorteret fra. Høns, der blev syge, og høns, der dristede sig til at lægge deres æg uden for redekassen, fik det røde kort. Det har resulteret i en fjerkræstamme, der er usædvanlig robust, og som opfører sig artigt ved æglægningen. Forebyggende medicin bliver ikke brugt på rugeriet, og den eneste vaccination, der udføres, er den lovpligtige mod Newcastle Disease.

 

Hellevadhønen bliver fortrinsvis solgt til økologiske besætninger og hobbyavlere, men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Cobb-Vantress sat hønen under lup. Dens sundhedsmæssige egenskaber er så gode, at man undersøger, hvad der ligger til grund for dem med henblik på at overføre den viden til de store kommercielle avlslinjer.

 

MBL er godt for immunforsvaret

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2010 (Mindre forbrug af antibiotika gennem avl), og forskerne har allerede nu fundet interessante sammenhænge. Omdrejningspunktet er mannose-bindende lektin (MBL).

 

MBL er et stof, der binder til sukker på overfladen af sygdomsfremkaldende organismer – såkaldte patogener. Den hændelse sætter immunsystemet i gang med at bekæmpe patogenerne. Forskerne har tidligere fundet, at Hellevadhønen indeholder to-tre gange så meget MBL som kommercielle æglæggere, så det må formodes at være nøglen til deres høje grad af sundhed og robusthed.

 

- MBL er specielt vigtig i den første del af livet, forklarer seniorforsker Helle R. Juul-Madsen fra Aarhus Universitet og leder af projektet.

 

MBL-niveauet har betydning for immunforsvaret hos flere arter.

 

- Hos mennesker er et lavt niveau af MBL forbundet med hyppigere tilfælde af sygdom, fordi immunsystemet fungerer ringere. Hos grise har man fundet, at genet for MBL ligger på samme kromosom som andre gener, der har at gøre med immunforsvaret. Og hos fjerkræ betyder et lavt niveau af MBL, at kyllinger med en E.coli-infektion har dårlig tilvækst, og at sygdommene infektiøs bronkitis–virus, og Pasteurella forløber mere alvorligt på grund af nedsat immunfunktion, siger Helle R. Juul-Madsen.

 

Genet er fundet

I projektet har forskerne lokaliseret, hvor genet for et højt niveau af MBL ligger på kromosomet. Derefter har de undersøgt forældrelinjerne til Hellevadhønen. Hønen er nemlig en krydsning mellem linjerne Skalborg og New Hampshire. Resultaterne viser, at ikke en eneste af de undersøgte dyr havde den genotype, der er årsag til et lavt indhold af MBL. Det vil sige, at det allerede er i forældrelinjerne, at den høje immunitet opstår.

 

I slagtekyllinger fra Cobb er den omtalte genotype derimod fundet i alle de undersøgte linjer med forskellig frekvens.

 

- Vores resultater underbygger, at der er noget specielt robust ved Hellevad-dyrene, siger Helle R. Juul-Madsen.

 

Næste skridt i projektet er at undersøge, om Cobbs dyr - i lighed med de resultater, der allerede er publiceret, finder en sammenhæng til sygdom. Hvis det er tilfældet, vil Cobb bruge denne information til at øge niveauet af MBL i deres rene linjer som led i deres sygdomsforbyggelsesprogram. Forskerne på Aarhus Universitet er samtidig i gang med at udvikle testmetoder, der kan foretage genotypning hurtigt og nemt, så den kan foretages rutinemæssigt.

 

Projektet er støttet af Det Danske Fjerkræråd, Cobb-Vantress og Det Strategiske Forskningsråd.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Helle R. Juul-Madsen, Institut for Husdyrvidenskab, email: Helle.JuulMadsen@agrsci.dk, telefon: 8715 7837

 

Tekst: Janne Hansen