Aarhus Universitets segl

Små marker, store fordele? Effekten af små marker

Beskyttelse af små marker frem for store har en effekt på miljø, klima og biodiversitet. Men effekten er relativt lille. Det konkluderer DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i en netop offentliggjort myndighedsbesvarelse.

Foto: Jesper Rais, AU Foto

Et nyt rådgivningsnotat fra DCA undersøger, hvordan mange mindre marker med skel imellem kan bidrage til biodiversitet, miljø- og klimaforbedring i sammenligning med store marker. Den nuværende gennemsnitsstørrelse på en dansk mark er 4,4 hektar, og ’mindre marker’ er i notatet defineret som områder mellem 0,3 og 3 hektar.

Myndighedsbesvarelsen er lavet til Landbrugsstyrelsen under ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet.

Forskningen peger på, at mindre marker kan have visse fordele for biodiversitet, miljø og klima. Men disse fordele er relativt små set i sammenligning med effekten af større miljøtiltag, der afsætter arealer til naturområder som vådområder og skove.

Notatet er lavet på baggrund af et forslag om at etablere en bioordning med øget tilskud til små marker og giver anledning til overvejelser om, hvordan landbrugspolitik bedst kan fremme miljø-, biodiversitets- og klimaforbedringer.

Læs hele notatet her

Kontakt Tommy Dalsgaard, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed

Tlf.: +4520706132, e-mail:

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

For mere information se deklarering i faktaarket i følgende:

Miljø-, klima-, og biodiversitetseffekter af små marker

https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/358271763/Levering_Milj_-_klima-_og_biodiversitetseffekter_af_sm_marker.pdf