Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Restprodukter kan være en god kilde til fosfor

Det råfosfat, som bruges til fremstilling af handelsgødningsfosfor, er en begrænset ressource på globalt plan, men fosforet herfra kan delvist erstattes af restprodukter.

18.01.2019 | Janne Hansen

Komposteret madaffald er et af de restprodukter, som kan være en kilde til fosfor og andre næringsstoffer for afgrøder i marken. Foto: Colourbox

En fuld udnyttelse af de potentielle mængder af fosforholdige restprodukter i Danmark kunne erstatte næsten al import af handelsgødningsfosfor, da gødningsværdien af fosfor i langt de fleste restprodukter er god. Det skriver forskere fra Aarhus Universitet og en række andre eksperter i en ny rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. Konklusionen bygger på undersøgelser af gødningsværdien af fosfor i en bred vifte af restprodukter og husdyrgødning. 

Undersøgelserne er udført i det femårige projekt Gødningsværdi af fosfor i restprodukter (GØDP), som har været et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Seges, Eurofins, HedeDanmark, Aarhus Vand, Herning Vand og Dansk Standard. Projektet var støttet af Miljø- og Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Resultatet er udgivet som DCA-rapport.

Det overordnede formål med projektet var at reducere importen af fosfor i handelsgødning til Danmark og undgå over- og underforsyning med fosfor til afgrøderne ved at øge udnyttelsen af fosfor i restprodukter.   

Restprodukter medfører muligheder og udfordringer

Da fosfor er et livsnødvendigt næringsstof, og råmaterialet for fosfor i handelsgødning er en stærkt begrænset ressource, er det oplagt at udnytte de muligheder, der ligger i at bruge restprodukter og andre alternative kilder til fosforgødning. Der er imidlertid en række udfordringer forbundet med at anvende restprodukter som kilde til fosfor. I rapporten kommer eksperterne ind på disse udfordringer, der blandt andet omfatter følgende: 

  • Gødningsværdien af fosfor i restprodukterne er ikke altid velkendt og sikker – i modsætning til fosfor i handelsgødning.
  • Handelsgødnings-fosfor er let at håndtere, lugter ikke og egner sig til stort set alle afgrøder. Det samme gør sig ikke gældende for mange af restprodukterne.
  • Frygt for, at restprodukter indeholder uønskede stoffer, kan skade produktionen.
  • Det kan være dyrt at opsamle og håndtere restprodukter alene med henblik på at udnytte fosforet.  

Udnyttelse af restprodukter kræver kendskab til gødningsværdien

Et afgørende punkt for at udnytte fosforen i restprodukter er, at man skal kende gødningsværdien af det fosfor, som restproduktet indeholder. Derved kan gødningsværdien deklareres, og landmanden kan tildele præcis den mængde fosfor, som afgrøderne har brug for. Så kan der nemmere undgås overskud, som kan belaste miljøet, og underskud, som kan hæmme afgrødernes vækst.  

En del af projektet har derfor fokuseret på at udvikle en metode til at bestemme gødningsværdien af fosfor i restprodukter med vidt forskellig oprindelse af kvalitet. Metoden er enkel, så den let kan implementeres i kommercielle laboratorier, og analyseresultatet kan anvendes i forbindelse med gødningsplanlægning i landbruget. Selve metodebeskrivelsen er veldokumenteret og let tilgængelig for laboratorierne.  

Projektet har konkret arbejdet med bestemmelse af gødningsværdien af fosfor i spildevandsslam, aske, struvit, biokul, kød- og benmel, komposteret husholdningsaffald, industrislam samt husdyrgødning.   

Et andet fokuspunkt i rapporten er at give et overblik over de fosforrige restprodukter, der findes i Danmark, den lovgivning, der regulerer brugen af dem, og de fosforstrømme, der karakteriserer dansk landbrug. Desuden beskriver rapporten mulighederne for hvordan struvit og slam fra rensningsanlæg kan tilpasses som fosforgødning. 


Yderligere oplysninger

Kontakt
Gitte Holton Rubæk
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: gitte.rubaek@agro.au.dk
Telefon: 8715 7686
Mobil: 9350 8076

Agro, Plantedyrkning, DCA