Efter den omdiskuterede oksekødssag blev det i slutningen af 2019 tydeligt, at Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet havde behov for at indføre en mere systematisk tilgang til arbejdet med myndighedsbetjening og forskningsbaseret rådgivning. Man indførte et kvalitetsledelsessystem og det blev i september 2020 certificeret efter den internationale kvalitetsstandard ISO9001.

Det presseomtalte notat om grisekød og klimapåvirkning er blevet til, før kvalitetsledelsessystemet blev indført og kan dermed, for så vidt det angår armslængde og deklarering af samarbejdet mellem forsker og virksomhed, ikke sammenlignes med den måde, man arbejder på i dag.

Jørgen E. Olesen, leder ved Institut for Agroøkologi, forklarer:

»Det er meget vigtigt, at forskere og virksomheder kan tale sammen og indgå i projekter sammen. Det kan både give forskere adgang til værdifulde data, som de ellers ikke ville have adgang til, og det kan være med til at sikre, at forskerne arbejder med problemstillinger, som er relevante ude i virkeligheden og til gavn for samfundet. Men der skal altid være armslængde i forskningen og dens formidling, som sikrer forskernes integritet. Det vil sige, at de alene vælger metode, relevante data og fortolkning af resultater. Samtidigt skal det tydeligt deklareres, med hvem og hvordan forskerne samarbejder – og hvilken rolle de eksterne parter har spillet i samarbejdet. I dag bliver dette meget tydeligt deklareret, det gjorde det ikke i 2019, da dette notat blev udarbejdet.«

Kvalitetsledelsessystemet bliver brugt til rådgivningsopgaver overfor myndigheder såvel som private virksomheder. I dag bliver eventuelle kommentarer fra en virksomhed til et rådgivningsnotat skrevet ind i et særskilt kommenteringsark sammen med en beskrivelse af, hvilke overvejelser forskeren gør sig om dem, hvorvidt de bliver medtaget eller ej, og hvilken betydning de har for det endelige notat. 

”Desuden har vores kvalitetsledelsessystem strammet op på måden, vi sikrer fagfællebedømmelsen på, så alle sådanne rådgivningsnotater gennemlæses kritisk af en kollega, som ikke har været en del af selve opgaven. Dette er især vigtigt i de tilfælde, hvor et rådgivningsnotat indeholder nye resultater, som ikke på det aktuelle tidspunkt har været i international peer-review og ikke er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift,” siger Jørgen E. Olesen.

”Det har meget stor værdi for os at have indført et system, der sikrer fuld gennemsigtighed i proces og deklarering af den forskningsbaserede rådgivning. Det sikrer også forskerne mod uberettiget kritik,« tilføjer han.

Miljøpåvirkning er det korrekte ord

Det har været fremme, at Danish Crown, i deres dialog med forskerne bag notatet, har fået lov til at påvirke brugen af bestemte ord. For eksempel er ordet ”miljøbelastning” blevet erstattet af ”miljøpåvirkning”.

»Udveksling af viden og data mellem forsker og virksomhed er der ikke noget forkert i, så længe det deklareres tydeligt for enhver, der læser notatet, hvad der er kommenteret, og om det har ført til ændringer,« siger Jørgen E. Olesen.

I det konkrete tilfælde påpegede Danish Crown en uregelmæssig brug af ordene ”miljøpåvirkning” og ”miljøbelastning” ned gennem notatet. Det internationalt anerkendte udtryk for denne type notat er ”environmental impact assessment”, og derfor valgte forskerne, at ”miljøpåvirkning” faktisk var det mest retvisende ord at bruge. 

»I dag ville denne korrektionsproces have været tydeligt deklareret. I rådgivningsnotater underlagt vores kvalitetsledelsessystem, vil der være link til det indførte kommenteringsskema, så alle kan se, hvad der er foregået – og hvilke tanker, der ligger bag de forskellige overvejelser og valg« siger Jørgen E. Olesen.

Forskningsresultaterne er valide

Timingen af de aktuelle artikler, som kritiserer det 4 år gamle notat, hænger sammen med, at konklusionerne i det notat, Institut for Agroøkologi i 2019 afleverede til Danish Crown, efterfølgende er blevet brugt i markedsføringskampagnen ”Dansk gris er mere klimavenligt, end du tror”.

En kampagne, der har fået Greenpeace til at politianmelde Danish Crown for vildledning af forbrugerne og har fået en række grønne organisationer til at trække Danish Crown i retten, anklaget for ”greenwashing”.

»Hvordan Danish Crown efterfølgende brugte notatet, var vi ikke involveret i,« siger institutleder Jørgen E. Olesen.

»Det er til gengæld afgørende at understrege, at vi står 100 procent bag forskningsresultaterne, som efterfølgende er blevet offentliggjort i et internationalt anerkendt tidsskrift. Vi anerkender, at der generelt var mangler i forhold til deklareringen af samarbejdet mellem vores forskere og Danish Crown, og at der på visse punkter også var en tæt dialog om fremstillingen af resultaterne. Men jeg synes, Politiken og Danwatch med deres kritik forsøger at åbne en dør, der allerede står på vid gab. Vi har jo netop fundamentalt ændret vores procedurer og står i dag et meget bedre sted« siger Jørgen E. Olesen.

Vigtigt at kende forudsætningerne

Forudsætningen for, at Institut for Agroøkologi kunne levere et rådgivningsnotat til Danish Crown om udviklingen i miljøpåvirkning fra griseproduktion var, at forskerne, over en årrække på næsten 20 forinden, havde udviklet den såkaldte LCA-metode (livscyklusvurdering) til brug på danske fødevarer.

Siden det første projekt, hvor Institut for Agroøkologi udviklede repræsentative data for danske landbrugsvarer og tilpassede LCA-metoden til fødevarer, har instituttet arbejdet i mange forskningsprojekter med danske og internationale kolleger. På den baggrund har forskerne på området publiceret resultater af livscyklusvurderinger af både konventionelle og økologiske landbrugsprodukter i en lang række forskningsartikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Der ligger således et solidt og internationalt forankret forskningssamarbejde bag LCA-beregningerne ved Institut for Agroøkologi, som også blev brugt i rådgivningsnotatet til Danish Crown.

I sagen mellem de grønne organisationer og Danish Crown forventes det, at de første retsmøder i Vestre Landsret finder sted i slutningen af november.