Kan mælk have en slankende effekt? Nye undersøgelser peger i retning af, at det godt kan være tilfældet. Hvordan det hænger sammen fortalte lektor Trine Kastrup Dalsgaard fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet i tæt parløb med Lesli Hingstrup Larsen fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet om på Mejeribrugets Forskningsfonds symposium afholdt i forbindelse med et internationalt symposium om mælk genomics og human sundhed.

Symposiet, der var organiseret af Aarhus Universitet i samarbejde med California Dairy Research Foundation, Mejeribrugets Forskningsfond, Arla Foods og Arla Foods Ingredients Group P/S, blev holdt i Aarhus i oktober 2014.

Forskere har haft en anelse om, at sødmælk indeholder et eller flere stoffer, som enten direkte eller via tarmfloraen påvirker optagelsen og omsætningen af fedt, og dermed kan være med til at regulere kropsvægten. Effekten er ikke lige så udtalt i skummetmælk. Formålet med forskningsprojektet er at pejle sig mere præcist ind på, hvilke stoffer i mælken og hvilke mekanismer i kroppen, der er tale om.

Undersøgelsen omfatter mennesker, grise og tarmceller udtaget fra mennesker. De første resultater fra forsøgene bekræfter, at der er noget i mælken, der påvirker fedtomsætningen.

Bestemt gen kommer til udtryk

I undersøgelserne med tarmceller fandt forskerne, at stoffer i mælken påvirkede et bestemt gen, der hedder Fasting Induced Adipose Factor (FIAF)- genet, til at være aktivt. Når det pågældende gen er tændt sætter det gang i processer i kroppen, der påvirker fedtomsætningen. De komponenter, der påvirker det pågældende gen, fandtes især i mælkens fedtfraktion.

Mere præcist er det mælkens mellem- og kortkædede fedtsyrer, der udviser denne effekt. Disse fedtsyrer betegnes under et som SMCFA (short and medium-chain fatty acids). SMCFA er unikke for mælk og er tidligere sat i forbindelse med reducerede fedtoptagelse hos mennesker.

SMCFA i mælken tænder altså for et bestemt gen i kroppen, som sætter nogle processer i gang. En af processerne er produktion af et protein, der kaldes FIAF-proteinet – og det er FIAF-proteinet, der har en regulerende effekt på fedtomsætningen, især fedtsyreregulering i blodet. Det har derfor potentiel interesse i forbindelse med forebyggelse af stofskiftesygdomme relateret til overvægt. 

I undersøgelserne med grise fik det ene hold dyr mælk som supplement til deres sædvanlige foder. Det andet hold grise måtte undvære mælk, men fik ellers det samme foder som de andre grise. Grisene fodret med mælk viste en højere aktivering af FIAF-genet i tarmen end grisene, der ikke fik mælk, hvilket kan betyde et nedsat optag af fedt fra foderet i tarmen.

De bagvedliggende mekanismer

For at forstå de bagvedliggende mekanismer blev metabolitprofilen undersøgt. Denne undersøgelse viste en klar forskel mellem de to hold, idet de grise, der havde fået mælk, havde en markant anderledes profil af nedbrydningsprodukter (metabolitter) fra diæten i deres blod og urin end grise, der ikke havde fået mælk. Forskerne undersøger i øjeblikket de bagvedliggende mekanismer. Ligeledes analyserer de, hvorledes indtag af mælk påvirker tarmfloraen i grise og mus.

Forskerne har endnu ikke opgjort resultaterne fra forsøgene med mennesker.

Det femårige projektet har et budget på 30 mio. kroner og er støttet med 19,6 mio. kr. fra det Strategiske Forskningsråd. Projektet udføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Gøteborg Universitet, BGI-Shenzhen i Kina, det norske Nasjonalt institutt for ernærings- og sjømatsforskning (NIFES) samt Arla Foods. 

Resultaterne fra projektet blev fremlagt på Mejeribrugets Forskningsfonds symposium afholdt i forbindelse med det 11. International Symposium on Milk Genomics and Human Health den 5.-8. oktober på Aarhus Universitet. Der var cirka 130 deltagere fra 11 lande – den største deltagelse nogensinde. 

Yderligere oplysninger

Lektor Trine Kastrup Dalsgaard
Institut for Fødevarer
E-mail: trine.dalsgaard@food.au.dk
Telefon: 8715 7998