Aarhus Universitets segl

Nyt center for innovativ fødevareforskning åbner

Aarhus Universitet åbner et nyt center, som skal samle de fremmeste kompetencer inden for fødevareforskning. Centret hedder iFOOD, og åbningsarrangementet finder sted 25. september i Agro Food Park.

Foto: Colourbox

Aarhus Universitet åbner et nyt center med navnet iFOOD – Center for Innovativ Fødevareforskning.

Åbningen finder sted mandag den 25. september 2017 kl. 14.30 – 17 i Agro Food Park i Skejby. Til arrangementet vil der være taler, og gæsterne kan opleve eksempler på innovativ fødevareforskning.

iFOOD skal samle de førende kompetencer inden for fødevareforskning fra fakulteterne Science and Technology, Aarhus BSS og Health på Aarhus Universitet. Centret skal udføre forskning, innovation og talentudvikling inden for fødevareområdet.

Deltagelse i åbningsarrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest den 21. september.

Se invitation og program for åbningen af iFOOD her.