Hvor der før var nogle lysglimt i mørket, er der nu blændet op for lys over det hele: Den seneste DNA-teknologi gør det muligt for forskere at få et langt mere detaljeret indblik i husdyrenes genetiske slægtskab og oprindelse. Det betyder blandt andet, at der er skabt mere viden om genetikken bag de gamle danske husdyrracer.  

Nu har forskere fra Aarhus Universitets Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning kortlagt de gamle husdyrracers slægtskaber med hinanden og med racer i udlandet, strukturen inden for racerne samt deres genomiske indavlsgrader. Disse forhold er beskrevet i rapporten: 'Gamle danske husdyrracers genomer – racernes oprindelse og slægtskab', som er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.   

DNA-informationen afslører, at nogle af de gamle danske husdyrracer har nære slægtninge internationalt, mens andre synes ikke at have nære slægtninge. Nogle racer er kendetegnet ved stor variation inden for racerne, mens andre er meget ensartede. Det viser sig også, at nogle af de gamle husdyrracer er meget indavlede.   

Bedre kendskab til de genetiske sammenhænge

Den nye viden betyder, at forskerne kan formulere præcise udsagn om strukturer og slægtskaber i husdyrracerne. Eksempelvis kan det bekræftes, at den oprindelige Røde Danske Malkerace anno 1970 har en meget selvstændig placering i forhold til de røde racer i Norge, Sverige og Finland, der til gengæld indbyrdes har et klart slægtskab. 

Et andet eksempel er oprindelsen af visse traditionelle danske hesteracer. Den Jydske Hest og Frederiksborghesten viser sig at have meget ensartede og distinkte genetiske sammensætninger. I modsætning hertil står Knabstrupperhesten, der har et væld af forskellige oprindelser.  

Forskerne har undersøgt de 12 gamle danske husdyrracer, herunder Jydsk Hest, Frediksborghest, Knabstrupperhesten, Rød Dansk Malkerace anno 1970, Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965, Hvidt Dansk Landracesvin anno 1970, Sortbroget Dansk Landracesvin, Hvidhovedet Marskfår, Dansk Landfår, Dansk Landraceged og Dansk Landhøne. Alle racerne, deres slægtskaber og indavl er beskrevet i rapporten.  

Den store mængde information om racernes genetik, der nu er kommet frem, kan danne grundlag for fremtidige beslutninger om, hvordan bevaringsracerne bør forvaltes for at opnå et bæredygtigt avlsarbejde, skriver forfatterne til DCA-rapporten.  

På baggrund af resultater fra rapporten har forskere fra Aarhus Universitet, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, indledt et samarbejde med Avlsforeningen for Ertebøllefår for at støtte bevaringen af Ertebøllefåret, som genetisk set har vist sig at adskille sig klart fra de andre Danske Landfår. 

Undersøgelserne blev foretaget med støtte fra Det Rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos Oprindelige Danske Husdyrracer.  

Yderligere oplysninger

Rapporten ”Gamle danske husdyrracers genomer – racernes oprindelse og slægtskab”, DCA rapport nr. 82, august 2016 kan downloades her.

Kontakt
Lektor Bernt Guldbrandtsen
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning,
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
M Bernt.Guldbrandtsen@mbg.au.dk
T 8715 8023