Lysende celler som hjælp til at afværge ornelugt

Hvad har leveren, ornelugt og selvlysende celler med hinanden at gøre? Det er nogle af de elementer, som videnskabelige assistent Martin Krøyer Rasmussen fra Aarhus Universitet vil få til at gå op i en højere enhed i sin forskning under et ophold ved Montpellier Universitet i Frankrig.

Til efteråret vil Martin Krøyer Rasmussen kigge franske eksperter i leverstamcelleteknologi over skulderen for at lære mere om deres teknik. Til dette formål har han fået et stipendium fra Villum Fonden. Stipendiet dækker et helt års arbejde og tilhørende driftsomkostninger på Montpellier 1 Universitet.

Overordnet går hans projekt ude på at undersøge faktorer, der påvirker leverens afgiftningssystem. Mere specifikt handler det om at blive klogere på de faktorer, der blandt andet påvirker ornelugt.

- Vores tidligere undersøgelser har vist, at ornens føde påvirker de enzymer i leveren, der nedbryder giftstoffer, herunder stofferne, der påvirker ornelugt. Det kan være, at afgiftning i kroppen er kønsbestemt via enten generne eller via hormonerne. Eksempelvis er ornelugt fortrinsvis en egenskab hos hangrise, men vi ved ikke helt hvorfor på molekylært niveau, forklarer Martin Krøyer Rasmussen.

Cikorie virker mod ornelugt

Han har tidligere arbejdet med at kortlægge effekten af fodring med cikorie på ornelugt. Han fandt, at aktiviteten og indholdet i leveren af de enzymer, der nedbryder ornelugtens stoffer, var øget, når grisene blev fodret med cikorie.

Nu gælder det om spore sig ind på, hvordan de bioaktive stoffer i planter som cikorie aktiverer en række receptorceller i leveren. De receptorceller, det drejer sig om, regulerer det såkaldte Cytochrome P450-system (CYP). CYP er en gruppe enzymer, der sætter gang i nedbrydning af en lang række organiske stoffer, herunder giftstoffer og hormoner, i kroppen.  

Lysende proteiner sladrer om aktivitet

Det er her, at den franske ekspertise i leverceller kommer ind i billedet.  

- De franske forskere i Montpellier er gode til at udtage leverceller og dyrke dem. Faktisk er de så gode, at de arbejder med at ”tilbagelevere” levercellerne til patienter, hvor patienterne opnår en forbedret funktion og derved slipper for en levertransplantation, siger Martin Krøyer Rasmussen.

De franske forskerne anvender ligeledes en teknik, der hedder ”Gene Reporter Assay” (GPR) – og det er her, at de lysende celler spiller en rolle. Teknikken går ude på at lade et rapporterende gen styre af den receptor, man vil undersøge. Det rapporterende gen virker som en sladrehank for, om receptoren er blevet aktiveret og derefter har aktiveret transskriptionen af det rapporterende gen. Det gør det fordi det rapporterende gen koder for proteiner, der ved spaltning af det rette substart gør cellen lysende.

- Ved at mestre teknikken kan jeg screene en række bioaktive stoffer og se, hvilke gener aktiveres og hvilke receptorer i leveren påvirkes. Finder vi bestemte stoffer i bestemte planter kan det bane vejen for forædlingsarbejde med planter, der kan fodres til grise for at undgå ornelugt. Det vil samtidig øge vores viden om samspillet mellem medicin og fødevarer, siger Martin Krøyer Rasmussen.

Læs også artiklen ”På sporet af cikories effekt på ornelugt” her.

Yderligere oplysninger: Videnskabelig assistent Martin Krøyer Rasmussen, Institut for Fødevarer, e-mail: martink.rasmussen@agrsci.dk, telefon: 8715 7426