Kylling eller oksekød? Urin afslører, hvad der blev spist

Forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet kan på baggrund af en urinprøve differentiere mellem indtag af kyllinge- og oksekød. Det er nyttig viden i fremtidige undersøgelser af sammenhængen mellem kost og human sundhed.

08.12.2016 | Nina Hermansen

At forskerne netop har identificeret biomarkører for kødindtag er vigtigt i forhold til at kunne undersøge, hvordan kød påvirker menneskets metabolisme. Foto: Colourbox

Hvad fik du at spise til frokost i går? Og hvad bestod din aftensmad af? Det virker umiddelbart som simple spørgsmål, men det er samtidig forbundet med en vis usikkerhed. For har du husket det hele?

Det er den udfordring, mange forskere står med, når de udfører observationelle og epidemiologiske studier af menneskers fødevareindtag i relation til sundhed. Typisk skal forsøgspersoner selv indberette, hvad og hvor meget de har spist – og det kan være behæftet med fejl, da de bevidst eller ubevidst ofte glemmer en eller flere ting.

Forskningsverdenen har derfor de senere år haft blikket rettet mod metabolomics - en analysemetode, hvor man kan undersøge, hvilke nedbrydningsstoffer der udskilles i kroppen, når man har spist en specifik fødevare. Det gør det muligt at identificere såkaldte biomarkører for indtag af eksempelvis kaffe eller laks, og dermed kan forskerne ved hjælp af en urinprøve objektivt slå fast, om en person har indtaget denne type fødevare det seneste døgn.

På Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet har man arbejdet med metabolomics i en årrække – og i et rottestudie har forskere ved instituttet som de første undersøgt, hvilke metabolitter, der udskilles i urin, når man indtager kyllinge- eller oksekød.  

- Vi har som de første direkte sammenlignet oksekød og kyllingekød og identificeret en række biomarkører, som man kan måle i urinen hos rotter, der har fået enten den ene eller den anden type kød i deres kost. Vi kommer derved nærmere en objektiv metode til at måle indtag af specifikke fødevarer hos mennesker, siger ph.d.-studerende ved Institut for Fødevarer, Louise M. A. Jakobsen.

Kød bliver "the bad guy"

At forskerne netop har identificeret biomarkører for kødindtag er vigtigt i forhold til at kunne undersøge, hvordan kød påvirker menneskets metabolisme. Kød bliver nemlig ofte – og muligvis uberettiget – koblet sammen med udviklingen af livsstilssygdomme og kræft.

-  Problemet med observationsstudier er, at der er en risiko for, at kød udråbes til "the bad guy", idet der er en stor sandsynlighed for, at folk, der spiser meget kød, også har et lavt indtag af frugt, grønt, fisk og et højt fedtindtag – fødevarekomponenter, der alle er relateret til human sundhed. Man kan sige, at et kostmønster, der består af en stor andel kød, ofte også vil være associeret med en mere usund kost generelt, siger Louise M.A. Jakobsen og fortsætter:

- Vi tror, at det samlede kostmønster er vigtigere end, hvorvidt personen spiser meget kød. Det er netop sammenhængen mellem faktorerne, der er afgørende, og det kan vi bruge metabolomics til at undersøge.

Undersøgelsen er som sagt blevet udført på rotter – og der er behov for yderligere undersøgelser for at belyse sammenhængen mellem menneskekroppen og indtag af kød. I første omgang fortsætter forskerne deres samarbejde med et forskerhold ved Ghent Universitet og udfører forsøg med grise, hvor kombinationen af forskellige kostmønstre og kødindtag undersøges yderligere.


Yderligere information

 

I denne video forklarer forskere ved Institut for Fødevarer, hvordan metabolomics fungerer

Resultaterne fra rottestudierne er optaget i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition and Food Research

Kontakt
Ph.d.-studerende Louise Margrethe Arildsen Jakobsen 
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: loujak@food.au.dk
Mobil:  20731316

Professor Hanne Christine Bertram
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: hannec.bertram@food.au.dk
Telefon: 87158353

Food, DCA