Mælk har mange gode egenskaber. En af dem er, at de indeholder såkaldte frie oligosakkarider – kulhydrater. Det er veldokumenteret, at disse kulhydrater kan stimulere væksten af gavnlige bakterier i menneskets tarmsystem, ikke mindst hos småbørn, hvor de er med til at kickstarte barnets tarmflora. 

Fra naturens side indeholder modermælk langt flere af disse komplekse kulhydrater sammenlignet med komælk, og det betyder, at børn, der drikker modermælkserstatning, ikke får samme mængde af de gavnlige sukkerarter som børn, der bliver ammet.

I et nyt projekt skal forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med kolleger fra University of California, Davis (UC Davis) frembringe ny viden om indholdet af kulhydrater i komælk og beskrive muligheden for at øge mængden af disse sukkerarter gennem avl. Det skal konkret ske ved at undersøge variationen i mængde og sammensætning af disse kulhydrater i dansk komælk fra to forskellige racer – og se på, om indholdet er arveligt betinget. Det har blandt andet Arla en stor interesse i, hvorfor mejerigiganten også bidrager økonomisk til projektet.

- Målet er i sidste ende at bidrage til, at der kan produceres modermælkserstatninger med et højere indhold af kulhydrater. De frie kulhydrater har en gavnlig effekt på mavetarmsystemet, da de kan hindre kolonisering af sundhedsskadelige mikroorganismer i tarmvæggen. Det kan eksempelvis være bakterier eller viruspartikler, der er medvirkende til diarre hos småbørn, siger projektleder og professor ved Institut for Fødevarer, Lotte Bach Larsen og fortsætter:

- Der er megen fokus på, om det er muligt at udvikle en modermælkserstatning, der ligner human mælk endnu mere. Det er der et stort marked, der efterspørger.

Stort prøvemateriale sendes over Atlanten

Projektet tager udgangspunkt i mælkeprøver indsamlet i det store dansk-svenske Milk Genomics Initiativ. Der er indsamlet mere end 700 mælkeprøver fra danske holstein- og jerseykøer. Konkret skal samtlige 700 prøver sendes til UC Davis, hvor amerikanske kolleger ved hjælp af avanceret teknisk udstyr skal profilere indhold og sammensætning af de frie kulhydrater i hver enkelt mælkeprøve.  Herefter skal forskerne i Aarhus koble det tilbage til racerne og se nærmere på, hvad der betinger variationen af indholdet i mælken. I sidste ende skal de århusianske forskere undersøge, om det er muligt at avle efter et øget indhold af kulhydraterne.

- Idet vi kan måle, hvordan prøverne varierer, kan vi finde ud af, om der findes en bestemt type genmarkør for den mælk, der indeholder et højt niveau eller speciel gavnlig sammensætning af de frie kulhydrater. Tidligere studier udført i samarbejde med UC Davis viste, at jerseymælk ligner human mælk en lille smule mere end mælk fra dansk Holstein. Men vi skal se det i et større studie for at undersøge, om det er korrekt, siger Lotte Bach Larsen.

Der er indtil videre ikke publiceret ret meget forskning om, hvilken betydning genetik har for de naturlige fremkomne kulhydrater, da det kræver komplekse analyser. Det er en af grundene til, at UC Davis er involveret i projektet – her råder de nemlig over udstyr, der kan hjælpe de århusianske forskere på vej. Som en del af det toårige projekt skal post.doc. Nina Aagaard Poulsen således også på et udenlandsophold i Californien for at arbejde med de amerikanske forskere.

Projektet er støttet økonomisk af Mejeribrugets Forskningsfond og Arla Foods.

Yderligere information

Partnere: Institut for Fødevarer og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, samt University of California, Davis.

Kontakt:

Professor Lotte Bach Larsen
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
E-mail: lottebach.larsen@food.au.dk

Telefon: 8715 8049/2281 9282