Aarhus Universitets segl

Insektforsker: Der er behov for ikke-destruktive metoder

Ny forskning sætter fokus på, hvordan man kan forbedre vores forståelse af insekter uden at skade dem.

Foto: Colourbox.com

Traditionelt set har insektforskning involveret metoder, der kræver, at insekterne blev dræbt, så de kunne studeres nærmere. Nu opfordrer den seniorforsker emeritus Gábor L. Lövei fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet til en ny tilgang til insektstudier. Han argumenterer for, at man stadig kan opnå dyb forståelse for insekternes verden ved at anvende metoder, der ikke skader dem. 

“Teknologiske fremskridt inden for billedbehandling, molekylærbiologi og dataanalyse kan give os mulighed for at studere insekter på en mere skånsom måde. Ved hjælp af avancerede kameraer og mikroskoper kan vi nu observere og analysere insekter i deres naturlige miljø uden at skade dem,” forklarer han.  

Moderne teknikker er mindre skadelige 

Gábor L. Lövei præsenterer sin nye tilgang i publikationen "The need for a (non-destructive) method revolution in entomology”, som giver forskere mulighed for at studere insekters adfærd, livscyklus, interaktioner og økosystembidrag på en mere præcis og omfattende måde. Når man kombinerer ikke-destruktive metoder med moderne datateknikker, kan man ifølge forskerne analysere enorme mængder data og opdage mønstre, der ellers ville være umulige at observere. 

Publikationen understreger også, at et skift i metode have store fordele.  

“Det vil f.eks. give os mulighed for at bevare insektprøver til senere undersøgelser og på samme tid passe på biodiversiteten. Derudover er det også være mere etisk forsvarligt at studere insekter uden at skade eller dræbe dem,” siger Gábor L. Lövei  

Mere skånsom tilgang 

Forskerne håber, at deres publikation vil sætte gang i en bevægelse mod en mere skånsom tilgang til insektforskning. De opfordrer til yderligere forskning og udvikling af teknologier, der kan støtte en ikke-destruktiv metodeændring i insektforskning. 

“Denne nye tilgang til insektlære har potentiale til at revolutionere vores forståelse af insekter og deres rolle i økosystemet. Ved at beskytte og bevare insekterne kan vi bedre forstå deres bidrag til bestøvning, nedbrydning af organisk materiale og økosystemets balance. Det her er et vigtigt skridt fremad i vores indsats for at forbedre insektforskningen og bevare den biologiske mangfoldighed. Ved at ændre vores tilgang til studiet af insekter kan vi bidrage til en mere bæredygtig fremtid for vores planet og dens mange levende organismer,” siger Gábor L. Lövei, der har brugt hele sin professionelle karriere på studier af insekter.  

PUNKTER INDHOLD OG FORMÅL
Eksterne samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, University of Debrecen og University of Göttingen
Ekstern finansiering Institute of Advanced Studies at the University of Bologna, Italy
Interessekonflikt Ingen
Link til videnskabelig artikel Publikationen “The need for a (non-destructive) method revolution in entomology” er udgivet i tidsskriftet Biological Conservation. Den er skrevet af Gábor L. Lövei, Marco Ferrante, Daniella Möller, Gabriella Möller og Éva Vincze
Kontaktdata Seniorforsker emeritus Gábor L. Lövei, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Mail: gabor.lovei@agro.au.dk eller Tlf.: +4530516461