Aarhus Universitets segl

Hvorfor dør søerne – og hvad kan vi gøre for at reducere det?

Sodødeligheden i danske besætninger er faldet de senere år, men der er behov for flere tiltag. En ny DCA-rapport fra Institut for Husdyrvidenskab kortlægger årsager og gennemgår mulige strategier til at reducere dødeligheden yderligere.

Danske svineproducenter har besluttet at arbejde for at reducere sodødeligheden til 9 procent i 2018. Foto: Colourbox

I de senere år har danske svineproducenter haft ekstra fokus på at sænke sodødeligheden, og det er en medvirkende årsag til, at dødeligheden blandt søerne er faldet fra ca. 15,1 procent i 2008 til 11,4 procent i 2015. Men sodødeligheden er fortsat højere i Danmark end i lande, vi normalt sammenligner os med, og derfor har erhvervet besluttet at arbejde for at reducere den yderligere til 9 procent i 2018.

Som led i aftalen mellem Aarhus Universitet og Miljø-og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening er forskere ved Institut for Husdyrvidenskab blevet bedt om at kortlægge årsagerne til sodødelighed i Danmark og gennemgå mulige strategier til reduktion og anbefalinger af tiltag. Resultatet af arbejdet er netop udgivet som DCA-rapport.

Mere viden om forebyggelse af benproblemer

Søer, der dør i besætninger, kan inddeles i to grupper; søer, der bliver aflivet, og søer, der dør af sig selv. I rapporten er der gennemført et review af rapporterede studier af dødsårsager og risikofaktorer, og der er stor forskel på, hvorfor søerne i de to grupper dør. Det forklarer professor ved Institut for Husdyrvidenskab, Jan Tind Sørensen:

- Aflivning af søer skyldes typisk halthed og benproblemer, mens svineproducenterne ofte ikke kan angive dødsårsagen blandt de selvdøde søer. Vi ved frastudier med obduktioner af selvdøde søer, at dødsårsagen typisk er mave-, tarm- og hjerteproblemer eller problemer opstået i forbindelse med faring. Men selv med obduktioner er næsten en tredjedel af dødsårsager uafklaret. 

Da en stor del af de aflivede søer som sagt dør på grund af halthed eller benproblemer, anbefaler forskerne i rapporten blandt andet, at der etableres systematisk overvågning i drægtighedsstalden, og at der dels udarbejdes kriterier for, hvornår søerne indsættes i sygestier. Der bør også sættes ekstra fokus på kvaliteten og kapaciteten i netop sygestierne.

- Det er også oplagt, at der udarbejdes entydige kriterier for aflivning i alle sobesætninger. Men hvis vi skal reducere dødeligheden markant, er der grundlæggende behov for mere forskning i, hvordan vi forebygger benproblemer i første omgang og indretter løbe- og drægtighedsstalde, siger Jan Tind Sørensen.

Obduktioner som integreret del af sundhedsrådgivningen

I forhold til at reducere antallet af selvdøde søer påpeger forskerne i rapporten, at der dels skal samles systematisk information om dødstidspunkt og huld, og at obduktioner bør være en integreret del af sundhedsrådgivningen i sobesætninger. Samtidig bør det overvejes om obduktionerne skal gøres mere omfattende.

Derudover bør slagterierne rutinemæssigt informere svineproducenterne om fund af mavesår – og der bør udarbejdes planer for, hvordan forskellige diagnoser håndteres i alle besætninger.

- Studier har også vist, at varmestress udgør en risikofaktor, især i farestalden, og der er behov for mere viden om årsagerne til, at søerne dør spontant i farestalden. Derfor jagter vi aktuelt nye mål for dødsårsager, som kan supplere den traditionelle obduktion, siger Jan Tind Sørensen.

Du kan læse mere i rapporten "Identification of risk factors and strategies for reducing sow mortality", der netop er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.


Yderligere oplysninger

 

Kontakt:

Professor Jan Tind Sørensen  

Institut for Husdyrvidenskab/AU

Email: jantind.sorensen@anis.au.dk

Fastnet: 87 15 79 23 

Mobil: 20 78 33 43