Der er ikke svar på, om ægget eller hønen kom først, men til gengæld kan man få en hel masse andre spændende oplysninger om høns og kyllinger i hæftet ”Hønen” skrevet af seniorforsker Poul Sørensen fra Aarhus Universitet og udgivet af Naturhistorisk Museum.

Historiske fund viser, at mennesker har holdt høns i 7.400 år, og at tamhønen har været holdt som husdyr i 4.000 år. Udover at give os æg og kød har høns været brugt i religiøse ritualer og til kampsport. Der er også mange mennesker, der holder racehøns udelukkende for at glæde sig over og – i nogle tilfælde – at dyste om deres flotte fjerpragt og farverige kamme.

Fra æg til æg og kød

I letforståeligt og klart sprog bliver hønens vej fra æg til voksen beskrevet. Dens normale adfærd og dens uønskede adfærd med fjerpilning og kannibalisme får også et ord med på vejen.  

I moderne landbrug er hønen en specialist. Nogle anvendes udelukkende i kødproduktionen mens andre er helliget ægproduktion. Målrettet avlsarbejde og moderne teknologi har gjort det muligt at strømline dyrene, så de er ufattelige produktive. Med kunstig inseminering kan en enkelt hane blive tipoldefar til 87,5 millioner afkom, så der er ikke noget at sige til, at de gode gener kan sprede sig med lynets hast.

Avlsarbejdet bruges ikke alene til at effektivisere produktionen. Den bruges også i avlen af racehøns, hvor man går målrettet efter forskellige kamformer, dværgvækst eller fjerpragt.     

De moderne produktionssystemer, der omfatter både burhøns, skrabehøns, skrabekyllinger, økologiske æg- og kødproduktion samt hobbybrug bliver gennemgået, så man får en forståelse for deres forskelle, fordele og ulemper – og kan blive inspireret til eget hønsehold.

Update: Hæftet var tilgængeligt på Naturhistorisk Museums webbutik, men er det ikke længere.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Poul Sørensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, e-mail: poul.sorensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7959, mobil: 2027 3207