Uden mad og drikke duer helten ikke. Heller ikke for de små helte, som hver dag slider på skolebænkene. I en ny rapport fra Aarhus Universitet ser forskerne på hvilke rammer og grundlag, der skal til for at eleverne i grundskolen får noget sundt mad indenbords.

-          Sund mad og mæthed betyder, at eleverne har bedre forudsætninger for at lære, og også gode måltidsrammer ser ud til at styrke elevernes faglige præstationer, siger postdoc Mikkel Stovgaard fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Han er en af forfatterne bag rapporten ”Rammer for mad og måltider i skolen”, som er udarbejdet af forskere fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Rapporten er en systematisk forskningskortlægning, og er bestilt af Fødevarestyrelsen som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Sund mad lægger bunden

Et af de mest virkningsfulde tiltag for at fremme skoleelevers sundhed er ganske enkelt at tilbyde eleverne mere sund mad af høj gastronomisk kvalitet i skolen. Der er her plads til forbedring, for dansk skolemad indeholder for lidt energi, frugt, grønt og fuldkorn. 

Ud over et grundlag af god, sund mad har rammerne for måltider i skolen på flere måder indflydelse på elevernes holdninger og lyst til sund mad.

Fællesskabende måltider

Det sociale aspekt ved at spise sammen er af stor betydning, og skolemåltiderne kan øge fællesskabet, hvis de foregår i de rette rammer.

-          Eleverne oplever større tilfredshed og glæde ved at spise sammen i mindre grupper under uformelle, kammeratskabs- eller familielignende forhold frem for eksempelvis at spise i en stor skolekantine. Det kan også styrke fællesskabet på tværs af klassetrinnene, hvis ældre elever tager ansvar for de yngre elevers måltider eller omvendt, siger Mikkel Stovgaard.

Det er først og fremmest indflydelse fra andre elever, som påvirker elevernes holdninger og lyst til at spise sundt. For de yngste kan lærere også fungere som rollemodeller, mens det for elever fra mellemtrinnet og udskolingen er kammeraterne.

Inddrag eleverne

Det sociale i måltidsfællesskaberne styrkes, når eleverne deltager i at forme rammerne.

-          Eleverne skal involveres i alle faser, når man skaber nye rammer for måltiderne på skolen. Både idéfase (hvad ønsker vi?), undersøgelse (hvad og hvordan spiser vi på vores skole?), design (hvordan vil vi spise?) og forandringsfase (hvad skal gøres af hvem?), siger Mikkel Stovgaard.

Tid er også en faktor, når sund mad skal lande i maverne, for øget tid til at spise kan have en positiv indvirkning på elevers indtag af frugt og grønt, ligesom elever generelt spiser mere, hvis de har længere tid til at spise.

Man kan også få eleverne til at spise mere frugt og grønt, hvis det er let tilgængeligt, er udskåret og ser indbydende ud.

Hvis eleverne tilbydes morgenmad, øger det deres faglige præstationer i skolen, deres koncentration og indtag af frugt og grønt, mens det ifølge international forskning sænker deres fravær. Endelig har tilbud om sunde mellemmåltider vist sig at have en positiv effekt, idet det hæmmer elevers sult, som ellers kan give koncentrationsbesvær.

-          Generelt kan rammerne med fordel bestå af sund, velsmagende og indbydende mad indtaget i mindre spisegrupper, under forhold hvor støjniveauet er begrænset, og hvor der er god tid til at spise, siger Mikkel Stovgaard.

Hele rapporten ”Rammer for mad og måltider i skolen” kan læses her

For yderligere oplysninger
 

Postdoc Mikkel Stovgaard

DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Email: stovgaard@edu.au.dk

Tlf: 87 15 17 27