Selvom det måske ikke er det første sted, man tænker på, når man tænker på landbrug, så har moderne landbrugsdrift eksisteret i Grønland i ca. 100 år. Omdrejningspunktet har været får og græs til foder, men i de senere år er afgrøder som kartofler og roer blevet dyrket kommercielt. 

Det er dog ikke altid lige nemt at dyrke jorden på Grønland. Det kan der være mange årsager til. En af dem er, at jordens evne til at optage vand ikke er særlig god.  

“Et nyt studie har analyseret jord fra 23 afgræssede og dyrkede områder i Sydgrønland, og det viste sig af 99% af jorden var vandskyende. Rent faktisk viste det sig at hele 98% af jorden var vandafvisende i ekstrem høj grad,” fortæller postdoc Peter L. Weber fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Når jorden ikke kan optage vand 

Når jord ikke kan optage vand, som på Grønland, kalder man det med et fint ord hydrofobicitet. Det er et fænomen, hvor jorden har svært ved at optage vand på grund af et fedtlignende lag på jordpartiklerne. Laget kan stamme fra plantevæv, der nedbrydes, udskillelse fra planters rødder, eller komme fra jordens sammensætning af svampe og mikroorganismer. 

Når jorden ikke kan optage vandet ordentligt, kan det begrænse landbrugsproduktionen ved at øge overfladeafstrømning og dermed øge erosion. Det reducerer infiltration af vand fra regn eller kunstvanding, ligesom det reducerer tilgængelighed af næringsstoffer til planterne. 

“I betragtning af den høje forekomst af jord, der ikke kan optage vand ordentligt i Grønland, leder vi naturligvis efter metoder til at forbedre den evne i jorden. Flere forskellige metoder at blevet afprøvet forskellige steder i verden. Det kunne for eksempel være at ændre den måde man dyrker jorden på, anvendelse af fugtmidler, samt kunstvanding. Man kan også øge jordens indhold af ler, det er meget brugt andre steder i verden,” siger professor Lis Wollesen de Jonge fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.   

Men det kræver lokalt tilgængeligt ler, hvis det skal kunne hænge sammen økonomisk. Og ler findes der ikke så meget af i Grønlandsk jord, til gengæld findes der store mængder gletsjermel. 

Gletsjermel forbedrer jordens evne til at optage vand 

Gletsjermel dannes, når klipper knuses og nedbrydes, når gletsjere bevæger sig hen over undergrunden. Gletsjermel er der meget af på Grønland, og gletsjermel er, ifølge forskerne, rigt på mineraler, ligesom det har vist sig at have potentielle fordele for landbrug.  

“Gletsjermel har et bemærkelsesværdigt et højt indhold af ler partikler. Vi har derfor undersøgt, hvorvidt det vil være gavnligt at anvende lokalt gletsjermel til at forbedre vandoptagelsen på grønlandsk landbrugsjord,” siger Peter L. Weber.  

Der findes ikke tidligere undersøgelser, derfor har forskerne benyttes to markforsøg i Sydgrønland til at undersøge, hvordan tilførsel af gletsjermel i forskellige mængder påvirker jordens evne til at optage vand. 

“Resultaterne af vores forsøg viser, at anvendelse af gletsjermel kan være nyttig til at forbedre grønlandsk landbrugsjords evne til at optage vand. Det er jo et positivt resultat for grønlandsk landbrug. Nu skal vi arbejde videre med blandt andet at undersøge langtidseffekten af at anvende gletsjermel,” forklarer Peter L. Weber. 

Forstå og forbedre grønlandsk landbrug 

Studiet er en del af en større forskningsindsats for at forstå og forbedre landbrugsbetingelserne i Grønland. Klimaændringerne har en betydelig indvirkning på regionens landbrugssektor, og forskerne undersøger forskellige metoder til at sikre en bæredygtig og produktiv jordbrugspraksis. Heriblandt brugen af gletsjermel til jordforbedring.