Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskere kortlægger jordforholdene i skovrejsningsområder

Med deres viden om jordbundsforhold bidrager forskere fra Aarhus Universitet til kortlægning af skovrejsningsområder, så der kan vælges de bedst egnede træsorter til det enkelte område. Tre nye rapporter beskriver tre forskellige skovrejsningsområder i Danmark.

14.01.2019 | Janne Hansen

Før der plantes skov, er det en fordel at kende jordforholdene, så der kan vælges de bedst egnede træarter. Foto: Janne Hansen

Før der plantes skov, skal der noget planlægning til – blandt andet for at sikre, at man vælger de rigtige træarter. Træarterne stiller nemlig forskellige krav til deres voksesteder, herunder jordbund og klima, for at klare sig og yde en tilfredsstillende produktion.

Siden begyndelsen af 1990erne har Danmark haft et system til kortlægning af jordbundsforholdene i skovrejsningsområder. Formålet med kortlægningen er at beskrive dyrkningsenheder, så de kan indgå i planlægningen af skovens opbygning, stabilitet, produktion og immaterielle anvendelsesmuligheder.

Kortlægningen udføres af forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet på vegne af Naturstyrelsen. Nu er der lavet tre nye kortlægninger. De er udgivet som rapporter fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet og drejer sig om skovrejsningsområder ved Als, Brovst og Grundfør.

Rapporter beskriver de lokale forhold

De egenskaber, som primært karakteriserer jordbundens værdi for dyrkning af skov, er vandforsyning, næringsstoffer og tilstedeværelse af rodhæmmende forhold. Kortlægningens opgave er at registrere disse forhold og afgrænse lokalitetstyperne geografisk i landskabet.

Udgangspunktet for kortlægningen er jordbundsprofiler og jordboringer. Beskrivelserne i rapporterne omfatter blandt andet disse jordprofiler. Jordprofilernes placering er udpeget på grundlag af jordens ledningsevne og områdernes topografi for at sikre, at alle typiske kombinationer af jordens tekstur og landskabsposition er repræsenteret i de udpegede lokaliteter.

Forskerne anvender feltcomputere med GPS med en nøjagtighed på bedre end fem meter for at opnå en korrekt positionering af profilerne og boringerne, når de placeres. Samtidig registreres alle data fra felten digitalt, så der undgås fejl ved manuel indtastning af data.

Rapporterne beskriver desuden landskabet, geologien og jordbundsudviklingen for de udpegede områder. Derudover indeholder rapporterne en række kort. Den ene type kort viser områder i terrænet, der ikke har naturligt afløb (’blue spot-områder’).

En anden korttype giver et billede af jordens elektromagnetisk ledningsevne (EMI). Jordens ledningsevne afspejler variationen i jordens indhold af ler, humus og kalk samt jordens dræningsgrad.

Når data er indsamlet, kan forskerne inddele det undersøgte område i skovdyrkningsmæssige, ensartede områder på baggrund af variation i jordens tekstur, geologisk udgangsmateriale og dræningsgrad. De relativt ensartede områder tildeles en kode for henholdsvis vandforsyning, næringsstofniveau og eventuelle dyrkningsfaktorer, f.eks. om der er højtstående grundvand eller om der er al-lag. 

Forskernes kommentarer til de forskellige dyrkningsområder inkluderer hvilke træarter, der er velegnet eller mindre velegnet til området.


Du kan downloade de tre seneste rapporter her: 

Lokalitetskortlægning af skovrejsningsområdet Als, DCA-rapport nr. 138, december 2018

Lokalitetskortlægning af skovrejsningsområdet Brovst, DCA-rapport nr. 139, december 2018

Lokalitetskortlægning af skovrejsningsområdet Grundfør, DCA-rapport nr. 140, december 2018


Yderligere oplysninger:

Professor Mogens H. Greve, Institut for Agroøkologi, email: mogensh.greve@agro.au.dk, telefon: 8715 7748, mobil: 2072 6734

Agro, DCA