Forlænget laktation - en lovende strategi til bedre økonomi

Der kan være både produktionsmæssige og økonomiske fordele for mælkeproducenten, hvis han vælger at forlænge køernes laktationsperiode og dermed kælvningsintervallet i besætningen. Eksempelvis kan denne strategi give væsentlige besparelser på blandt andet foder, dyrlæge og reproduktion, som til fulde kan modsvare et fald i mælkeydelsen per år. Det viser en foreløbig opgørelse fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

04.03.2016 | Troels Kristensen, Jesper O. Lehmann og Linda Søndergaard Sørensen

Malkekøerne i de danske besætninger har en lavere levealder end i mange andre lande, hvilket medfører behov for opdræt af mange kvier i besætningen. Det resulterer i en lav livstidsydelse for koen og et stort foderforbrug pr kg produceret mælk på besætningsniveau.

En bevidst strategi med senere start på ikælvning af køerne vil øge antallet af malkedage pr kælvning og pr årsko, og samtidig reducere antal fødte kalve. Den strategi kan reducere foderforbruget pr kg produceret mælk og give en højere livsydelse per levedag. Baseret på en igangværende opgørelse, af forsøg i fire besætninger, er der lavet en simulering med SimHerd (en simuleringsmodel af en malkekvægsbesætning) – tilpasset forlænget laktation. Her undersøgtes de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser af tre forskellige reproduktionsstrategier: henholdsvis 13, 15 og 17 måneders gennemsnitligt kælvningsinterval (KI). 

Produktionsmæssige konsekvenser

Resultaterne viste en faldende årsydelse ved stigende KI. Dette skyldes en kombination af flere ældre køer, faldende dagsydelse og enkelte køer, som goldes før planlagt, men generelt er der færre golddage. Tilvæksten falder, som konsekvens af færre fødte kalve, lavere udskiftning pr årsko og dermed færre solgte køer, mens udskiftningen pr kælvning er uændret. Sygdomsfrekvenser pr årsko falder med stigende KI, da hovedparten af behandlingerne er knyttet til en kælvning, men antal behandlinger pr kælvning stiger svagt. Den lavere mælkeproduktion, og specielt færre kvier pr årsko, reducerer foderforbruget og giver mulighed for at øge andelen af grovfoder i rationen.

Økonomiske konsekvenser

Endvidere viser opgørelsen, at indtægterne falder, men modsvares af besparelser til foder, dyrlæge og reproduktion således, at DB pr årsko kun falder marginalt ved de nuværende prisforhold. Ved stigende afregningspriser vil det relative DB ved stigende KI reduceres i forhold til KI 13, og således vil en stigning på 20% i mælk og kød betyde et mindre DB på 754 kr. pr årsko ved KI 17 i forhold til KI 13. Modsat vil stigende foderpriser (5%) reducere forskellen mellem KI 13 og KI 17 til 159 kr. pr. årsko.

Øget driftsoverskud i vente

Indregnes potentielle besparelser på arbejde, vil driftsoverskuddet kunne øges 250 kr. pr årsko ved et længere KI. Ved længere KI reduceres antal opdræt, hvilket betyder, at der anvendes mindre areal pr ko til foderproduktion, og bedriften har færre DE. Såfremt antal køer, indenfor de nuværende rammer i stalden, kan øges som konsekvens af mindre opdræt vil det kunne øge driftsoverskuddet med op til 100.000 kr. i en besætning på 200 malkekøer. 

Perspektiver

Yderlige dataanalyser og simuleringer vil fokusere på, om der allerede i de første måneder efter kælvning kan udpeges køer, som har et specielt potentiale for at klare en forlænget laktation og konsekvenserne heraf på det økonomiske resultat.

Læs den fulde artikel i Ny Kvægforskning, marts 2016.

Flere oplysninger

Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Troels.Kristensen@agro.au.dk

 & Jesper Lehmann, Institut for Agroøkologi, Aahus Universitet

jespero.lehmann@agro.au.dk

Anis, Kvæg, Agro