Forbrugerne er motiverede til at mindske madspild

Motivation og muligheden for at spare penge kan være nøglen til at mindske madspild i de danske husholdninger. Det viser en netop afsluttet undersøgelse fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet. I rapporten sammenholdes danskernes opfattelse af madspild med adfærden.

17.04.2018 | Kirsten Haug

Når noget bliver smidt ud, er det mest brød, grøntsager og frugt. Foto: Colourbox

En stor del af den mad, der bliver produceret, bliver smidt ud. Madspild koster penge, påvirker vores miljø negativt og har sociale konsekvenser, og en stor del af madspildet kommer fra vores husholdninger. På den baggrund bad Fødevarestyrelsen DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at belyse madspild blandt forbrugere. MAPP Centret ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet påtog sig opgaven, og har udarbejdet DCA-rapporten Consumer food waste in Denmark.  Rapporten er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening, og er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Generelt mangler der information om danskernes opfattelse af madspild, og hvordan forbrugernes adfærd spiller ind i forhold til madspild, derfor har forskerne fokuseret på at indhente disse oplysninger. Undersøgelsen er gennemført online ved brug af et spørgeskema, og 508 personer deltog.

Vi køber for meget

Det hyppigste svar på, hvorfor vi smider mad væk, er, at ’vi køber for meget’. Samtidig svarede 85 procent af deltagerne, at de i løbet af det seneste år enten havde set eller hørt noget om madspild. Desuden var en del af deltagerne opmærksomme på de miljømæssige konsekvenser og vidste hvor mange penge, husstanden brugte på mad, der bliver smidt ud.

-       Deltagernes svar viser, at de er meget bevidste om madspild, men i forhold til sådanne ting som datomærkning eller sociale konsekvenser i forbindelse med madspild, er der plads til forbedringer, siger post.doc Violeta Stancu fra MAPP Centret. Hun har været med til at gennemføre undersøgelsen.

Hvilke fødevarer smides ud?

Størstedelen (61 procent) af de adspurgte smed mindre end en tiendedel ud af det, de købte. Generelt for deltagerne gjaldt det, at når noget blev smidt ud, var det mest grøntsager og frugt samt brød. Rå madvarer og den mad, vi selv laver, bliver også sommetider smidt ud. Desuden bliver forarbejdede madvarer, som opbevares i køleskab, oftere smidt ud, end forarbejdede madvarer, der opbevares uden for køleskabet.

Vi gemmer gerne rester af lasagne til en anden dag (94 procent af deltagerne i spørgeundersøgelsen). Når der er rester nok til mindst en person, gemmer de fleste stegt/kogt kød (92 procent), kogte kartofler (84 procent), kogte grøntsager (72 procent), frisk grøn salat (79 procent) eller sovs (61 procent)

-       Dem, som svarede, at de ville gemme rester, er dog ikke overbevist om, at de vil spise resterne senere, og det er jo bekymrende, siger Violeta Stancu.

Et tilsvarende mønster tegner sig, når man laver mad og ikke fuldt ud bruger den enkelte ingrediens.

-       Resterne af de rå fødevarer bliver ofte gemt, specielt ost og kødbaserede ingredienser. Men de fleste deltagere svarede, at de ikke altid bruger resten til madlavning senere, forklarer Violeta Stancu.

Deltagerne blev også spurgt, om de ville bruge fars tæt på udløbsdatoen frem for nyindkøbt fisk. Her svarede de fleste, at de ville smide farsen i fryseren og spise fisken, mens den var frisk. Og adspurgt om frugt, der var rynket og gammel, så svarede de fleste deltagere, at de ville smide frugten ud.

-       Man skulle desuden tro, at husstandens fleksible sammensætning i de moderne hjem, har signifikant betydning for hvor meget mad, der bliver smidt ud, men den sammenhæng har vores undersøgelse ikke kunnet bekræfte. I stedet var der en signifikant sammenhæng mellem, hvor tit man køber ind, og hvor stort et madspild man har, påpeger Violeta Stancu.

Kan fødevaren spises?

Hvordan forbrugerne opfatter madens spiselighed kan også have betydning for madspild. For i undersøgelsen varierede deltagernes opfattelse af hvilke dele af fødevaren, der kan spises, for eksempel æbleskræl, fiskeskind eller brune bananer.

-       For at undgå madspild kan det være nyttigt at informere bedre om hvilke dele af fødevaren, som kan spises, og hvornår den ikke kan spises. For nogle kan det være svært at bryde vaner, men for andre kan det skyldes, at de ikke er opmærksomme på, at visse fødevarer eller dele af en fødevare er sikker at spise. Vejledning i forhold til hvordan man f.eks. kan bruge tørt brød i opskrifter, kunne også være nyttigt, forklarer Violeta Stancu.

Hvordan køber vi ind til madspild?

Måden vi køber ind på kan også have betydning for, hvor meget mad vi smider ud. Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen tjekker madvarer i køleskab og skabe, inden de køber ind, men langt de færreste laver madplaner, som ellers er en effektiv måde at undgå at købe for meget på.

-       Mere end halvdelen af de adspurgte køber mere, end de behøver, når de møder mængderabatter. Her kunne det være nyttigt at oplyse om, at man kan fryse det, man har købt for meget, for så at bruge det senere. Desuden ville det også være godt, hvis forbrugerne undgår at købe for meget af bekymring for, at de løber tør for visse fødevarer, ligesom det vil være nyttigt, at de holder fast i den plan, de havde hjemmefra og ikke lader sig friste undervejs, påpeger Violeta Stancu.

Hun påpeger også, at forbrugerne kunne have gavn af at få tips til, hvordan man undgår at glemme mad i køleskab og fryser, og ligeledes tilskynde forbrugerne til at lave madplaner og at bruge madrester til madpakken.

Motiveret til at mindske madspild

Hvis forbrugerne er motiverede til at mindske madspild, kan det føre til mindre madspild. I undersøgelsen var den mest motiverende faktor muligheden for at spare penge (66 procent). Men også folks værdier og mulighed for at hjælpe miljøet, er motiverende faktorer (begge 59 procent).

-       Forbrugerne er altså motiverede til at ændre adfærd og forbedre miljøet, hvis de samtidig kan spare penge. Samtidig er det vigtigt at påpege, at impulskøb afhænger af individet, og derfor kunne man øge opmærksomheden på sammenhængen mellem madspild og impulskøb, for eksempel kunne man lave en shopping liste, hvis man ved, at man har tendens til impulskøb, siger Violeta Stancu og tilføjer:

-       Impulskøb og madspild kan også håndteres på detailniveau ved at undgå tilbud, der lover store mængder til færre penge.

Undersøgelsen giver indsigt i de danske husholdningers madspild. Yderligere undersøgelser kunne være relevante i forhold til bl.a. hvordan forbrugernes opfattelser udvikler sig over tid, og hvordan adfærden opstår. Ligeledes kunne det være interessant at identificere hvilke barrierer, forbrugerne møder, når de forsøger at ændre adfærd og at gå mere i dybden med de incitamenter, der kan motivere forbrugerne. Og da vi jo alle er forskellige, kunne det være relevant at identificere budskaber, der appellerer til de individuelle karakteristika, der påvirker madspild, oplyser forfatterne bag rapporten.


Læs mere i DCA-rapport nr. 118: Consumer food waste in Denmark


Yderligere oplysninger

Post.doc Violeta Stancu

MAPP Centret i Institut for Virksomhedsledelse

Aarhus Universitet

Tlf: 87165016

E-mail: viost@mgmt.au.dk

 

Professor Liisa Lähteenmäki

MAPP Centret i Institut for Virksomhedsledelse

Aarhus Universitet

Tlf: 87165143

E-mail: liisal@mgmt.au.dk 

DCA