For mange børn spiser for lidt i skolen

For lidt mad. Så kort kan et af de store problemer, når man taler om børns mad i skolen, formuleres. Egentligt var det rammerne om måltidet, der primært blev undersøgt i et nyt studie fra Aarhus Universitet, men et stort problem, som forskerne fandt frem til, er, at alt for mange børn får for lidt mad i skolen – til skade for koncentration, opmærksomhed og dermed deres læring. Det gælder både børn med madpakke med hjemmefra, men også børn på skoler med madordninger eller eget køkken.

03.01.2019 | Camilla Mathiesen

Pige der spiser frokost i skolen

For mange børn spiser for lidt i skolen. Foto: Colourbox

For mange børn spiser for lidt til frokost i skolen – med konsekvenser for sundhed og koncentration. Det viser et nyt studie, hvor sammenhængen mellem den mad, børn spiser i skolen, samt rammerne for skolemåltidet, og så børnenes såkaldte læringsforudsætninger, trivsel og sundhed er blevet undersøgt. Forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet har færdiggjort anden del af projektet ”Rammer for mad og måltider i skolen.” Her har 315 elever på 3. og 6. klassetrin fordelt på fem forskellige skoler i hhv. Jylland og på Sjælland deltaget i et studie, hvor man undersøgte både skolefrokosten selv og rammerne omkring den. Eleverne har skullet svare på spørgsmål om den mad, de spiser i skolen. Desuden har eleverne fået vejet deres mad før og efter frokost, så man kunne se, hvor meget og hvad, de rent faktisk spiste – og de har fået testet deres opmærksomheds- og koncentrationsevne. Endelig har eleverne i et længere forløb fået lov at ændre på rammerne omkring måltidet, da man fra tidligere forskning ved, at rammerne om måltidet har stor betydning for trivslen, fællesskabet og madindtaget – nogle centrale forudsætninger for, at læring kan finde sted.

Selvom rammerne betyder meget for, hvordan og hvor meget skolebørn spiser, så er et af de vigtige og alvorlige fund i det nye studie, at alt for mange børn får for lidt mad i skolen. Det viste sig tydeligt både i forskernes registreringer, i de svar, der kom fra eleverne selv og i de vejninger af skolemaden før og efter frokosten, som blev foretaget i forsøget. Sultne børn har sværere ved at lære og er mere urolige, viser tidligere undersøgelser. For lidt mad indvirker simpelthen negativt på koncentrationsevnen, og der var i studiet en signifikant sammenhæng mellem de børn, der spiste meget lidt til frokost, og så deres resultater i en koncentrations- og opmærksomhedstest foretaget sidst på dagen.

Skolebørn får dækket omkring 25 % af deres daglige energibehov via frokostmåltidet. Det svarer ifølge Fødevarestyrelsen til mellem 205-455 gram mad, afhængigt af alder og kostsammensætning. Også når man spurgte eleverne selv, gik ”mad nok” temaet igen, når eleverne beskrev, hvad der for dem karakteriserer et godt frokostmåltid i skolen. 65,1 % af eleverne, eller næsten to ud af tre elevere svarede, at de tit eller nogle dage er sultne i skolen.

Der kan være mange grunde til, at en stor andel af eleverne ikke spiser nok. For lidt tid, uhensigtsmæssige rammer om måltidet, eller at man ikke kan lide den mad, man har med eller får serveret. Men studiet viste, at den vigtigste grund til, at eleverne ikke spiser nok, er den simple grund, at de slet og ret ikke får tilbudt nok mad, som de kan lide (på skoler med madordninger) – eller har for lidt mad med i madpakken. Dette dækker dog over store variationer.

Mikkel Stovgaard, Ph.D. og adjunkt ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, er en af forfatterne bag rapporten.

Han siger:

-Man kan ændre nok så meget på rammerne omkring måltidet, og det kan i mange tilfælde også være hensigtsmæssigt, men det er begrænset, hvad man kan rykke ved at dreje på sådanne håndtag, hvis der ikke er mad nok, eller hvis eleverne ikke kan lide den mad, de tilbydes.

Variation og smags-udfordringer

På de skoler i undersøgelsen, hvor frokosten blev tilberedt fra bunden eller færdigtilberedt på skolen (hhv. madskoler og såkaldte EAT skoler i København), er fokus ofte på dels at leve op til de officielle kostanbefalinger, dels at udfordre eleverne smagsmæssigt ved at variere maden og præsentere dem for nye retter, så man derved udvider deres kulinariske horisont. Og det projekt lykkes, er der meget, der tyder på i undersøgelsen, hvor elevernes ”liking”, altså om de kan lide maden, også er undersøgt:  På   mad- og EAT-skoler kunne eleverne typisk lide flere forskellige ting end på ”madpakkeskolerne”, men også her var problemet med for lidt mad til stede:

Karen Wistoft, professor i smagsdidaktik ved DPU er forskningsansvarlig for studiet. Hun forklarer:

-Det er en balance mellem at udfordre børnene smagsmæssigt, men ikke udfordre dem så meget, at maden ikke bliver spist. Det hjælper ikke meget, at maden er ernæringsmæssig korrekt, hvis det kun er den bolle, der følger med f.eks. en fennikelsalat, som bliver spist. Maden er ikke hensigtsmæssigt sammensat, hvis den kun er velsmagende i voksenhøjde.

Dug på bordet, næsen i mobilen, eller en fælles film?

Rammerne for måltidet spiller en rolle for trivslen, elevernes oplevelse af måltidet, madindtaget og dermed læringsparatheden. Og rammerne på de danske skoler er vidt forskellige: Fra madskoler med egen kok til spisning i klassen, en rugbrødsmad i hånden, mens man løber rundt på legepladsen eller fællesspisning i en stor kantine med meget larm.

Den forskningskortlægning, der ligger til grund for det aktuelle studie viser, at det ikke er tilstrækkeligt at skrue på en enkelt parameter, når man vil skabe de optimale rammer for frokosten -  f.eks. at give eleverne mere tid til at spise.

-Chancerne for at få skabt gode rammer er større, hvis eleverne inddrages i processen og oplever ejerskab over rammerne, fortæller Karen Wistoft.

Blandt andet derfor gennemgik eleverne i studiet et undervisningsforløb kaldet: Design dit måltid. Her skulle de vælge en række ændringer, de mente, ville gøre frokostsituationen bedre.  Skulle der dækkes bord med dug, service og glas osv., så fokus i højere grad blev på måltidet og fællesskabet herom? Er det bedre at se en film sammen? Skal man sidde på en anden måde, f.eks. i mindre grupper? Eleverne valgte en række af disse ting, fik en tilpasningsperiode på 1-2 uger til at justere ændringerne, og spiste så under de nye, selvvalgte rammer i en periode på seks uger.

Den slags justeringer, der kan virke som detaljer, kan være med til at skabe bedre rammer for måltidet, forklarer Karen Wistoft:

-At dække op eller sætte borde og stole på en anden måde, når man skal spise, signalerer, at der skal ske noget andet: Det er et brud med undervisningen på en helt anden måde end at sidde med sin rugbrødsmad oven i matematikbogen.

En skole, der deltog i studiet, havde en regel om, at der i løbet af frokosten skulle være 5 minutters fuldstændig ro. Det indvirkede positivt på madindtaget, fordi de børn, der havde svært ved at koncentrere sig om at spise, netop kunne fokusere på at få spist deres mad, når snak og larm ikke var tilladt.
 -Det er et eksempel på en regel, som eleverne var glade for,  som de selv håndhævede og mindede hinanden om, og som bidrog til, at andelen af elever, som spiste så lidt, at det hæmmede deres koncentrationsevne målbart, var markant lavere end på andre skoler uden denne regel, fortæller Mikkel Stovgaard.

Sidegevinster ved at spise sammen

Også lærerens rolle er central for det gode skolemåltid, forklarer Mikkel Stovgaard:

-Læreren er med til at skabe kulturen omkring måltidet, og lærerens rolle er vigtig, især i de små klasser. Når læreren spiser sammen med eleverne – og spiser det samme som eleverne, kan det medvirke til at skabe gode lærer-elev relationer, hvor lærer og elev snakker om noget andet end det rent faglige.

 

På baggrund af studiet kommer forfatterne bag rapporten med en række anbefalinger, når det gælder skolemad. Anbefalingerne og hele rapporten om rammer for mad og måltider i skolen kan hentes her.   

For yderligere info, kontakt: Professor Karen Wistoft:

Mail:  kawi@edu.au.dk

Fastnet: +4587163823

Mobil: +4526132653

DCA, Institut for Fødevarer